Råstoffer. Grønland skal i stor grad selv stå for den lokale kontrol med udvindning af uran.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Råstoffer. Grønland skal i stor grad selv stå for den lokale kontrol med udvindning af uran.

Internationalt

Grønland skal have sit eget uranpoliti

Danmark støtter, at Grønland får ansvaret for den lokale kontrol med uranudvinding og radioaktivt affald.

Internationalt

Den danske regering er indstillet på at give Grønland store beføjelser, når det gælder håndteringen af radioaktive mineraler fra landets undergrund. Det oplyser fungerende udenrigsminister Nick Hækkerup (S) i et folketingssvar til Enhedslisten.

Efter regeringens mening skal Danmark stå med hele ansvaret, når det gælder kontrol med eventuel berigelse og eksport af uran. Men Grønland kan få hele ansvaret for tilsyn med lokal sikkerhed – minedrift, forarbejdning, opbevaring, transport inden for Grønlands grænser samt affaldshåndtering. Det skal ske ved, at de to lande laver en nærmere aftale, der fastlægger grænserne for ansvaret.

»En sådan aftale vil ikke berøre kompetencen på de øvrige dele af området nuklear sikkerhed, for eksempel berigning af uran, produktion af nukleare brændselselementer og bygning og drift af reaktorer«, skriver Nick Hækkerup i svaret.

Grønland dropper nultolerance Svaret er en vigtig brik i opgøret om, hvad der skal ske med de store mængder uran i Grønlands undergrund. Forekomsterne er så store, at de potentielt kan gøre Grønland til en af verdens fem-ti største eksportører, men indtil for ganske nylig har der i hele kongeriget – Grønland, Færøerne og Danmark – været enighed om, at mineraler som uran og thorium skal blive liggende i jorden. Grønland gjorde det i 1988 til officiel politik med den såkaldte nultolerance.

Men et mineprojekt ved Kvanefjeld i Sydgrønland har gjort spørgsmålet højaktuelt. Kvanefjeld indeholder sjældne jordarter og uran, og det ene kan ikke udvindes uden det andet. Derfor vedtog Grønlands parlament 24. oktober at droppe nultolerancen.

Der skal stadig skaffes penge til at bygge minen, men alene den politiske beslutning har givet usikkerhed om, hvordan Grønland og Danmark kan finde ud af at skabe et regelsæt for udvinding og måske eksport af uran. Da Grønland ikke er selvstændigt, er det Danmark, der har ansvaret for at overholde de internationale konventioner om radioaktive stoffer.

Enhedslisten: Danmark kan ikke fraskrive sig ansvaret
En dansk-grønlandsk arbejdsgruppe afleverede i oktober en rapport, der anbefalede en ansvarsdeling. Det er denne rapport, regeringen nu officielt tilslutter sig.

Finn Sørensen fra Enhedslisten, der stillede spørgsmålet til udenrigsministeren, er stærkt utilfreds med svaret. Efter hans mening burde Danmark ikke overlade ansvaret til Grønland – og allerhelst burde der efter hans mening allerede nu klart blive sagt fra over for eksport.

»Jeg har ikke noget imod, at Grønland får beslutningskompetencen til råstoffer, bortset fra at jeg er rygende uenig i, at man skal udvinde uran. Men Danmark kan ikke fraskrive sig ansvaret i forhold til internationale forpligtelser. Det er rigsfællesskabets ansvar, såfremt der sker fejl og forsømmelser i forhold til de internationale konventioner. Det er et rigsanliggende, fra det øjeblik man stikker spaden i jorden«, siger han.

En af Danmarks førende eksperter i ikkespredning, forskeren Cindy Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at ansvaret godt kan deles mellem Grønland og Danmark. Men det kræver stort juridisk forarbejde.

»I praksis vil Grønland være nødt til at trække meget på dansk ekspertise. Men at overdrage området til grønlænderne betyder jo ikke, at man ikke kan yde støtte til dem«, siger hun.

Især mange SF’ere er splittede i holdningen til uran.

»Vi er i gang med en afklaringsproces. Der er ikke taget stilling til ’hvis’ eller ’hvordan’. Men vi holder tæt kontakt til vores søsterparti IA i Grønland i forløbet«, siger SF’s udenrigsordfører, Steen Gade.

Svær balancegang

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

IA, Grønlands næststørste parti, er lodret imod enhver udvinding af uran og thorium. Dermed holder Steen Gade altså døren åben for, at SF ligesom IA kan ende med at sige nej til enhver form for uraneksport.

LÆS OGSÅ

Flere ledende SF-medlemmer giver over for Politiken udtryk for en tilsvarende holdning. Balancegangen med at være et ansvarligt medlem af rigsfællesskabet, der lader Grønland bestemme over salget af sine råstoffer, og en indgroet skepsis over for udvinding og handel med radioaktive materialer er svær.

»Det er et dilemma. Personligt siger jeg helst klart nej til uraneksport. Vi har respekt for, at Grønland med selvstyreloven fik fuld ret til at hente ting op af jorden. Men det er en drøftelse, vi er nødt til at have i rigsfællesskabet«, siger Poul Overlund-Sørensen, der er medlem af partiets landsledelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce