Våbenbrødre. Abderrozak Benarabe, alias Store A, sammen med oprørssoldater fra den militante islamistiske gruppe Ahrar al-Sham.
Foto: Nagieb Khaja/DR

Våbenbrødre. Abderrozak Benarabe, alias Store A, sammen med oprørssoldater fra den militante islamistiske gruppe Ahrar al-Sham.

Internationalt

Bandeleder fra Nørrebro i krig i Syrien

Store A er kendt som kriminel fra Blågårds Plads i København. Nu kæmper han i Syrien for at sone sin fortid, siger han i en tv-dokumentar, som følger ham i Syriens borgerkrig.

Internationalt

Store A har daggamle skægstubbe og kigger ind i kameraet med en cigaret mellem læberne.

»Vi skal ud til, hvor der sker noget. Vi skal ud til slaget. Bjerg 40, hedder det«, forklarer han.

»Tror du, du skal kæmpe i dag«, bliver han spurgt.

»Det håber jeg«.

»Er du klar?«.

»Jeg har lidt ondt i ryggen, men jeg følger med alligevel«, siger han.

Det er dagen efter, at Store A er ankommet til Idlib i det nordlige Syrien, hvor han vil kæmpe på oprørenes side sammen med den militante islamistiske gruppering Ahrar al-Sham i den blodige borgerkrig mod Assad-regimet.

Store A har løftet på en raket, som var tungere, end han troede, og det gav ham et knæk i ryggen, men nu vil han ikke vente længere. Han vil med til fronten i den krig, han længe har søgt om at deltage i.

Ny dokumentar I den prisbelønnede afghanskdanske dokumentarist Nagieb Khajas nye film, siger den 38-årige Abderrozak Benarabe, til daglig kaldet Abde, men bedre kendt som Store A, berygtet lederfigur i en af de største kriminelle bander i Danmark, at han har indgået en pagt med Gud for at få tilgivelse for de frygtelige ting, han har bedrevet som kriminel, når han skal forklare, hvorfor han tager til Syrien.

Nagieb Khaja har som den første journalist fulgt en dansker før og under to rejser til det borgerkrigshærgede land i august og september sidste år.

I tv-dokumentaren ’Store A – fra bandekrig til jihad’ træder Abderrozak Benarabe for første gang frem og fortæller om sine motiver til at deltage. Filmen sendes tirsdag på DR.

»Med alt det lort, jeg har lavet i mit liv, vil jeg gerne lave noget godt igen, og hvis det koster mig livet, sker det i det mindste i en god sags tjeneste«, siger han til kameraet, imens kugler og granater bogstaveligt talt flyver ham om ørerne.

Risikerer strafforfølgelse
I løbet af sommerens diskussioner er personer fra Danmark, som drager til Syrien, blevet forbundet med radikalisering og terroristiske bevæggrunde.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har flere gange understreget, at PET holder skarpt øje med dem, som rejser af sted for at deltage i »kamphandlinger«, og at de risikerer at blive »strafforfulgt«, når de vender tilbage.

Senest har en gruppe militante danske islamister offentliggjort videoer, hvor de skyder til måls med Kalasjnikov-geværer efter fotos af navngivne danskere, men Nagieb Khaja håber, at hans film kan være med til at nuancere indtrykket af dem, som rejser ned til kamphandlingerne.

»Jeg har ønsket at skildre den unge vesterlænding med muslimsk baggrund, som tager ned til en krig, som han umiddelbart ikke har en forbindelse til, fordi han ikke selv er syrer, men alligevel føler sig draget af, og jeg håber, at beskrivelsen giver noget nyt til den debat, der har været«, siger han.

Bandeleder ville med
I sommeren 2012 var det i første omgang journalistens idé at rejse til Syrien for at skildre krigen, men han blev kontaktet af Store A, som han havde et perifert kendskab til. Bandelederen ville med, sagde han.

Store A gav indtryk af, at han vil lægge sit liv om.

Han, som havde skabt frygt og rædsel blandt folk, som kom på kant med ham, som i ét tilfælde er dømt for at have skamferet en modstander, og som er blevet beskudt i den københavnske bandekrig, var holdt op med at ryge hash, prøvede at holde sig fra kriminalitet og var begyndt at frekventere den lokale moske.

»Jeg vil kæmpe mod den uretfærdighed, der sker dernede, imens hele verden kigger på«, sagde han dengang.

En holdning, som var udbredt blandt de unge i det etniske miljø på Nørrebro, hvor familierne hver dag fulgte med i de arabiske medier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En pagt med Gud
Samtidig fik hans bror, som går under navnet Lille A, og som også tælles blandt lederfigurerne på Blågårds Plads, konstateret to knuder i halsen.

Lille A er Abderrozak Benarabes nærmeste ven og fortrolige, og usikkerheden om knudernes ondartethed fik Store A til at overveje sit eget forhold til livet.

»Jeg lavede en pagt med Gud om, at hvis han lod min lillebror overleve, skulle jeg nok tage mig sammen og holde mig fra kriminalitet«, forklarer han i filmen.

Knuderne viste sig at være harmløse, og det blev for Store A et tegn på, at Gud måske havde hørt ham.

»Derfor begyndte jeg at forholde mig til islam«, siger han. Det, syntes Nagieb Khaja, var en god historie.

Ligner en turist
I filmen løber Store A fra det ene sønderskudte hus til det næste i korte bukser, gummisko og T-shirt.

I forhold til de kampklædte og bevæbnede syriske mænd og drenge, han følger i hælene på, ligner han en turist. Dagen før har gruppen mistet fire mand.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Abderrozak Benarabe, som ifølge kilder på Indre Nørrebro for tiden opholder sig i et andet land.

Han har tidligere oplyst til Politiken, at han efter sin hjemkomst har været igennem en længere samtale med betjente fra PET, hvor han åbent fortalte om sin deltagelse. Ingen danske krigere i Syrien er endnu blev tiltalt af myndighederne.

Har mødt 14 danske krigere

Ifølge Politikens oplysninger har Store A siden hjemkomsten haft vanskeligheder med at vriste sig fri af den kriminelle livsførelse.

På den baggrund kan Nagieb Khaja godt se risikoen for, at dokumentaren kan blive udlagt som et forsøg på en hvidvaskning af en bandeleder, som måske vil bruge deltagelsen til at styrke sin position i den københavnske bandekrig.

»Man gør ikke det her for at spille smart. Man tager ikke ud til en borgerkrig, hvor der falder bomber, og hvor folk dør, bare for at få et mærke på skulderen. Det var hårdt at være dernede, og jeg kunne se, at han blev mærket. Men jeg har ikke nogen problemer med at sige, at han ikke udgør en politisk trussel mod det civile danske samfund. Jeg forstår godt bekymringen i det danske samfund, men jeg synes også, det er et problem, at PET generaliserer i de udmeldinger, de kommer med om de danske syrienskæmpere. Jeg har mødt 14 personer, som har været af sted, og mange af dem er faktisk ret glade for det danske samfund. Derfor er det problematisk, hvis de bliver fremstillet som menneskefjendske«, siger Nagieb Khaja.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Kan dokumentaren opfattes som realityjournalistik, når du vælger at følge en kendiskriminel?

»Jeg mener, at det er en ekstremt vigtig samfundshistorie, for temaet vender hele tiden tilbage, når vi taler om Syrien, og indtil videre har vi mest hængt diskussionen op på et teoretisk plan. Her bliver der vist en konkret proces i en problematik, som alle vestlige lande står med, og det ville være fuldstændig hjernedødt, hvis man ikke er villig til at se den her historie«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden