Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
SELFIE. Dette billede fra AFP er gået verden rundt, og nu vil mange gerne se billedet fra en anden vinkel. Nemlig den på statsministerens mobiltelefon.
Foto: Roberto Schmidt/AFP

SELFIE. Dette billede fra AFP er gået verden rundt, og nu vil mange gerne se billedet fra en anden vinkel. Nemlig den på statsministerens mobiltelefon.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu vil vi se det!: Hele verden venter på at se Helle Thornings selfie

Hvordan mon Obama, Cameron og Thorning ser ud på statsministerens mobil?

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter AFP's billede af tre poserende statsledere har været på turné på internettet, er der endnu et billede, som mange hungrer efter at se.

Nemlig det, der ligger på statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mobiltelefon.

»Må vi ikke se din selfie med drengene?«, skriver en bruger på statsministerens facebookside, der svømmer over med lignende opfordringer.

'Drengene' er af den tunge slags og henviser til USA's præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron.

Sammen med en lang række andre statsledere, deltog de tre i gårsdagens mindehøjtidligehed for Nelson Mandela, der døde 5. december.

LÆS MERE

På AFP's billede ses Thorning-Schmidt med de karakteristisk udstrakte selfie-arme, mens Obama og Cameron storsmilende læner sig ind mod hende for at passe inden for kameraets synsfelt.

»Kunne du ikke lige smide det her på facebook,- det ville jeg da rigtig gerne se. Sikker på det er super cool.....«, skriver en anden facebookbruger til statsministeren.

Udenlandsk interesse
Også udenlandske brugere af det sociale netværk har klikket sig ind på siden.

»Thanks alot for the selfie, please post that Mandela Magic Moment«, og »The world is waiting to see it......«, lyder det blandt andet.

De udenlandske posteringer vidner om den verdensomspændende interesse for det berømte selfie, som vi indtil videre kun har set udefra.

Taktløst med selfie til mindehøjtidelighed
Ligesom at Michelle Obama, der sad på samme tribune som de muntre statsledere, ikke ser ud til at være synderligt begejstret for optrinnet, finder visse facebookbrugere billedet taktløst.

De ytrer, at man ikke bør more sig med sjove selvportrætter på en sorgens dag, hvor hele verden mindes en af verdens største ledere Nelson Mandela.

Men det skal statsministeren ikke tage så tungt, skriver en på Facebook:

»Glem alle hatersne de er bare misundelige og når dig ikke til sokkeholderne«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden