Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: Remy de la Mauviniere/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fransk komiker er en »trussel mod den offentlige orden«

Den kendte franske komiker Dieudonné får aflyst udsolgte show på stribe, fordi borgmestre og indenrigsministeren mener, at hans racistiske og antisemitiske udtalelser risikerer at fremprovokere ballade.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De 5.500 mennesker, som har købt billet til komikeren Dieudonnés forestilling i Zenithpalæet i Nantes i aften, må sandsynligvis blive hjemme foran tv, gå i biografen eller lufte hunden.

For myndighederne har forbudt den omstridte standupkomiker at optræde, med henvisning til at hans forestilling udgør en »trussel mod den offentlige orden«.

I andre store byer som Bordeaux og Toulouse har borgmestrene allerede aflyst forestillingerne med henvisning til komikerens udfald mod navngivne jødiske personligheder og den generelt antisemitiske tone i Dieudonnés show.

LÆS ARTIKEL

Her får han blandt andet publikum til at synge med på en omskrevet version af en populær sang med titlen ’Chaud cacao’. I Dieudonnés version lyder omkvædet »shoananas« med henvisning til shoah, nazisternes forsøg på en systematisk udryddelse af de europæiske jøder.

Men det er hans seneste angreb på radioværten Patrick Cohen, der er af jødisk oprindelse, som igen har bragt sindene i kog:

»Når jeg hører Patrick Cohen tale, siger jeg til mig selv, gaskamrene … det er nu ærgerligt«, lyder det i en sketch i teatret La Main d’ Or, hvor Dieudonné tvivler på, om Patrick Cohen får tid til at pakke kufferten, »når vinden vender igen«.

Talerstol, hvorfra rædsler udtales
Nu skal en domstol tage stilling, om det er ’opfordring til racehad’, som er forbudt ifølge den franske straffelov. Det mener indenrigsminister Manuel Valls, som kalder Dieudonné for »antisemit og racist«.

Borgmesteren i Nantes udtrykker en tilsvarende holdning på denne måde over for lokale medier:

»Lad os gøre det helt klart, at det ikke handler om censur. Men vi fastslår nu, at man ikke kan sige hvad som helst i vores republik«, siger borgmesteren, som fortsætter:

Foto: Remy de la Mauviniere/AP

»Den påståede humorists forestillinger udvikler sig til en talerstol, hvorfra de værste rædsler bliver udtalt«.

Det er ifølge regeringen og de øvrige myndigheder nok til at forbyde Dieudonné at optræde.

Men spørgsmålet er, om disse forbud kan stå for en nærmere juridisk prøve.

»Hvordan kan man på forhånd sige, at Dieudonnés optræden udgør en fare for den offentlige orden?«, lyder det fra hans advokat, som henviser til, at forestillingerne indtil nu ikke har givet anledning til ballade.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

»Og hvis demonstranter fremprovokerer balladen, er den hidtidige praksis, at politiet beskytter forestillingen«.

Det er mange uafhængige jurister enige i, og indenrigsminister Manuel Valls, som har givet amtmændene besked om at stoppe komikerens landsdækkende turne, holder vejret. For det vil være et mareridt, hvis en domstol giver komikeren ret, og advokaten Henri Leclerc, tidligere formand for Ligaen for Menneskerettigheder, er også kritisk:

»Det er ikke den rigtige metode«, sagde han i går på radiostationen France Inter om regeringens strategi.

Henri Leclerc henviser til, at princippet om ytringsfrihed er et af forfatningens fundamenter, og Ligaen for Menneskerettigheder – som blev stiftet i 1898 for at forsvare den jødiske officer Alfred Dreyfus mod opdigtede anklager – har tidligere bekæmpet forsøg på at censurere antisemitiske kunstnere. Den kendte advokat mener som andre, at Dieudonnés holdninger er »afskyelige«.

Men lovgivningen giver rig mulighed for at rejse sager mod ham, og der er endog mulighed for at idømme fængselsstraf. ’Martyr’ og forretningsmand

Modstanderne af forbud mod forestillingerne frygter også, at Dieudonné får status af martyr. Men det er allerede sket. »Jeg siger det, ingen andre tør udtrykke«, lyder det fra scenen i teatret La Main d’Or. Det har Dieudonné sagt i flere år:

»Alle taler om shoah. Men ingen vil høre om de hvides slavehandel i Afrika«, siger Dieudonné med den pointe, at jøderne har monopol på lidelsen: »Det er blevet deres business«, siger han. Det er den retorik, der er med til at gøre ham populær blandt mange unge i indvandrerkvarterne. Hundredtusindvis følger ham på internettet, hvor han også sælger merchandise fra sine forestillinger, herunder billeder og krus af humoristen med den ene arm ned over kroppen i en gestus, som kaldes ’la quenelle’. Myndighederne mistænker ham for at have ført godt tre millioner kroner ulovligt ud af landet, og takket være et arsenal af skuffeselskaber og juridiske krumspring er det lykkedes ham at undgå at betale de mange bøder, han er blevet idømt.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden