Selvmordsbomber dræber én og sårer ti med granater i Belgien

Attentatet skete ved et busstoppested i byen Liège.

Internationalt

En 40-årig mand har hertil efter middag omkring klokken 12.30 dræbt sig selv og en anden person samt såret ti i den belgiske by Liège.

Ifølge det belgiske nyhedsbureau Belga kastede han af uvisse årsager granater mod et busstoppested på Place Saint Lambert i centrum af Liège.

Vidner har ifølge avisen De Standaard fortalt, at de hørte fire eksplosioner og samtidig også nogle skud.

Angiveligt tog gerningsmanden efterfølgende sit eget liv.

Måske flere gerningmænd Efter sigende ankom politiet hurtigt til gerningsstedet efter ulykken og fik lukket pladsen af. Diverse nyhedssites viser billeder af blod, der flyder på brostenene.

Flere belgiske medier spekulerer i, at den afdøde gerningsmand ikke var alene om angrebet. Tidligere på dagen blev tre bevæbnede mænd således set flygte fra justitsbygningen i byen.

Ifølge blandt andre avisen De Morgen er to af dem siden blevet anholdt. Men den sidste er fortsat på flugt.

Kaotisk dag i Liège.

I sin liveopdatering beskriver De Morgen situationen i Liège netop nu som kaotisk. Angiveligt har myndighederne opfordret alle borgere til at blive inden døre. Samtidig bliver al offentlig transport dirigeret uden om centrum.

Generelt har politiet i Liège haft hænderne fulde i dag. I formiddags truede en person med at sprænge sig selv i luften, og det fik ordensmagten til at afspærre byens centrum - præcis, som det er tilfældet nu.

Da manden endelig blev overmandet, viste det sig imidlertid, at han ikke havde noget sprængstof på sig.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce