Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Flygtningehjælpen: Vi havde håbet på en fredelig løsning

Men vi har armene oppe, siger Dansk Flygtningehjælp efter befrielsen af Poul Hagen Thisted og hans amerikanske kollega.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Poul Hagen Thisted og hans amerikanske kollega Jessica Buchanan er fri

Med helikoptere og andre luftfartøjer overmandede en gruppe amerikanske elitesoldater i nat de somaliske pirater, der i 92 dage havde holdt dem fanget.

LÆS OGSÅ

Befrielsen vækker glæde og lettelse hos Dansk Flygtningehjælp, hvor de to nu tidligere gidsler er ansat.

»I dag er en glædens dag. Vi har en fejring i kantinen om lidt. Det er klart, at vi har armene oppe«, siger generalsekretær Andreas Kamm på et pressemøde.

Håbede på fredlig midler
Aktionen var voldsom, der blev skudt, og det forlyder, at alle ni tilstedeværende pirater blev dræbt.

Både Andreas Kamm og international chef i Dansk Flygtningehjælp Ann Mary Olsen, der har ledet bestræbelserne på at få Poul Hagen Thisted og Jessica Buchanan fri, lægger derfor heller ikke skjul på, at tingene ikke gik, som de havde håbet.

I dag er en glædens dag. Vi har en fejring i kantinen om lidt

»Det er indlysende, at vi gerne havde set dette resultat opnået med fredelige midler, men vi tillader os alligevel at glæde os over, at de er fri«, siger Ann Mary Olsen.

»Vores plan var at lægge pres på det lokale somaliske samfund«, tilføjer hun.

Ikke behov for indlæggelse
Udenrigsminister Villy Søvndal har fortalt, at årsagen til aktionen var, at Jessica Buchanan var alvorlig syg. De oplysninger afviser Ann Mary Olsen dog til dels.

»Det er korrekt, at Jessica har været syg. De har været under et rigtigt stort pres, og forholdene har været kummerlige. Lige præcis hvordan Jessicas tilstand var, ved jeg ikke«, siger hun.

»Men både hun og Poul har det efter omstændighederne godt. De er selvfølgelig trætte og udmattede efter tre månder i fangenskab, men de har ikke behov for at blive indlagt på et hospital«.

Flyttet til sikkert sted
Den internationale chef oplyser, at de befriedes familier er blevet underrettet:

»De er selvsagt lykkelige og ser frem til at blive genforenet med deres kære«, siger Ann Mary Olsen.

Poul Hagen Thisted og Jessica Buchanan befinder sig i øjeblikket i Somalias naboland Djibouti, men skal snart videre til et sted, hvor de skal have ro til komme sig uden at blive forstyrret af andre.

»Jeg ved ikke, hvornår de kommer hjem. Der er lavet et sikkert program for dem, så de stille og roligt kan komme sig«.

Flygtningehjælpen fortsætter i Somalia

Gidseldramaet har betydet, at Dansk Flygtningehjælp har trukket sig ud byen Galkayo, hvor Thisted og Buchanan blev taget til fange i sin tid.

De er selvfølgelig trætte og udmattede efter tre månder i fangenskab, men de har ikke behov for at blive indlagt på et hospital

Nødhjælpsorganisationen fortsætter dog sit arbejde andre steder i regionen:

»Det er en farlig region, men også en region, hvor rigtig mange mennesker har brug for vores hjælp. Derfor vil vi fortsætte, hvor det er sikkert«, siger ann Mary Olsen.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden