0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Punktering kan være årsag til italiensk busulykke

Mindst 38 personer mistede livet, da en bus styrtede ud over en skrænt nær Napoli.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Salvatore Laporta/AP
Foto: Salvatore Laporta/AP

SMADRET. En bus i Italien med mindst 49 personer ombord styrtede i nat op mod 30 meter ned.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan være en punktering, som var skyld i, at en bus med mindst 49 passagerer i nat skred ud over en skrænt og faldt op mod 30 meter ned nær den italienske by Napoli.

Lokalavisen Il Mattino har talt med vidner, som fortæller, at de kort inden ulykken hørte en lyd, som mindede om den, der forekommer, når et dæk eksploderer.

De forklarer over for mediet, at bussen havde kørt med »normal« fart ned ad en bakke, da den pludselig kom ud af kontrol, ramlede ind i flere biler for til sidst at forulykke.

Mindst 37 døde Ifølge de seneste meldinger er mindst 38 personer - heriblandt chaufføren - omkommet. 36 blev dræbt på stedet, mens to personer døde i morges af deres kvæstelser på et nærliggende hospital. Desuden skulle 10 personer være indlagt

Der eksisterer forvirring om, hvor passagererne var på vej fra og til, men de seneste meldinger fra de italienske medier siger, at de angiveligt var på vej hjem fra et spaophold nær byen Benevento.

De kørte på motorvejen A116, som forbinder det østlige og vestlige Italien. Nær Avellino øst for Napoli var der skilte, som opfordrede bilisterne til at sætte farten ned.

Flere biler ramt

Brandvæsnet og de redningsfolk, som blev kaldt til ulykkesstedet fortæller ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA, at de har bjærget 37 lig ud af den nu totalsmadrede bus.

De fleste er blevet trukket ud af selve bussen, der ligger på siden, men enkelte er blevet fundet under skroget.

Bussen ramte flere biler, inden den væltede ud over skrænten. En er ifølge Reuters krøllet helt sammen, mens andre er sluppet med mindre skrammer. Det vides endnu ikke, om nogle er kommet noget til i den forbindelse.