Anders Fogh Rasmussen (V) og hans hollandske statslederkollega, Jan Peter Balkenende, står sammen om Lissabontraktaten. Men irerne kan i næste uge kaste grus i EU-maskineriet.
Foto: MICHEL EULER/AP

Anders Fogh Rasmussen (V) og hans hollandske statslederkollega, Jan Peter Balkenende, står sammen om Lissabontraktaten. Men irerne kan i næste uge kaste grus i EU-maskineriet.

Internationalt

Nu siger hollænderne ja til traktaten

Flertal i Hollands parlament vedtager Lissabontraktaten. Europas øjne hviler på Irland, der kan sende EU ud i eksistenskrise.

Internationalt

For tre år siden sagde det hollandske folk klart fra over for forfatningstraktaten.

I går aftes sagde det hollandske parlament ja og tak til den reviderede udgave, Lissabontraktaten.

Geert Wilders imod Et bredt flertal i underhuset stemte Lissabontraktaten nemt igennem. Kun socialistpartiet SP, et dyreværnsparti med ét medlem og Frihedspartiet, med den kontroversielle islamkritiker Geert Wilders i spidsen, modsatte sig traktaten.

Endnu mangler det hollandske overhus at acceptere traktaten, men det anses som en formsag.

For tre år siden kastede det hollandske folk, sammen med franskmændene, Europa ud i en voldsom eksistenskrise, da de forkastede forfatningstraktaten ved folkeafstemninger.

61,5 procent af hollænderne stemte ’nee’ dengang.

Debat som et dansk ekko
Men siden da er traktaten forbedret markant, forsikrer den hollandske regeringsleder Jan-Peter Balkenende. Blandt andet vil nationale parlamenter få langt større indflydelse i den politiske proces, fremhæver han.

Ligesom i Danmark har dele af oppositionen forsøgt at gennemtrumfe en folkeafstemning om den reviderede udgave af forfatningstraktaten. Socialistpartiet havde således indsamlet 42.000 underskrifter til fordel for at inddrage befolkningens røst.

Men parlamentsflertallet har, som i et ekko fra den danske debat, argumenteret for, at suverænitetsafgivelserne er blevet luget ud af Lissabon-traktaten.

Kun den grønne ø kan sige fra
I alt 15 EU-lande har ratificeret traktaten via deres nationale parlamenter. 10 lande mangler at gennemføre de symbolske afstemninger, og i realiteten er det kun Irland, der kan forhindre den fra at træde i kraft.

Irlands konstitution kræver en folkeafstemning, og den afholdes om en uge. 4,3 millioner irske vælgere – mindre en én procent af den samlede befolkning i EU-landene – kan kaste unionen ud i nye eksistenskvaler med manglende beslutningsdygtighed.

I meningsmålingerne er ja-sigerne stadig i flertal på den grønne ø, men mange har endnu ikke taget stilling til den komplicerede traktat.

Europa uden plan B

Europas regeringer vil således holde vejret om præcis en uge, når irerne sætter deres kryds. EU-kommissionens formand José Manuel Barroso udtalte i sidste uge, at det vil kaste fællesskabet ud i en alvorlig krise.

»Der er ingen plan B. Hvis det bliver et nej i Irland eller i et andet nej, vil det påvirke EU i en meget negativ retning«, sagde portugiseren.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce