Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Rapport: Middelhavsøen Malta krænker asylansøgere

Rapport med skarp kritik af Maltas asylsystem bør få konsekvenser for videresendelse af asylansøgere fra Danmark til øen, mener Dansk Flygtningehjælp.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blot tre timer fra Danmark ligger skønne og solrige Malta med masser af sol, lækre strande og oplevelser for hele familien, lyder lokkende toner fra rejsebranchen.

Imidlertid er der helt andre forhold, når man som asylansøgere vader i land på middelhavsøen. Ifølge en ny landerapport, som Dansk Flygtningehjælp for første gang har offentliggjort om et modtagerland i EU’s asylsystem, bliver ansøgere nemlig udsat for systematiske fængslinger, vold, racisme og nedværdigende behandling, når de søger asyl i Malta.

LÆS OGSÅ

»Beskrivelserne i landerapporten stiller alvorlige spørgsmålstegn ved EU’s Dublinforordning, som bestemmer, at Danmark og de øvrige medlemslande kan sende asylansøgere tilbage til det land, hvor de første gang satte foden på jorden«, siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Tidligere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol standset medlemslandenes tilbagesendelse af asylansøgere til Grækenland, fordi landets asylsystemet reelt var brudt sammen. Nu bør Danmark overveje sin praksis i forhold til Malta, mener Eva Singer.

»Afgørelser fra menneskerettighedsdomstolen viser, at landene har ansvaret for at undgå, at en person bliver udsat for overgreb. Hvis Danmark sender en person tilbage til Malta, vel vidende at hans menneskerettigheder vil blive krænket, har Danmark ansvaret for ikke at bringe ham i den situation«, mener hun.

Fængsles »systematisk«
I landerapporten har Dansk Flygtningehjælp samlet en række oplysninger og underretninger om Maltas modtageforhold fra blandt andet FN’s flygtningeorganisation, amerikanske State Department, Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Human Rights Watch og Jesuit Refugee Service, som er en humanitær organisation på Malta.

Ifølge rapporten bliver asylansøgere »systematisk« fængslet, idet frihedsberøvelse ifølge maltesisk lov simpelthen er konsekvensen af illegal indrejse – også for en person, som søger asyl. Fængslingen varer typisk halvandet år, og ansøgerne indkvarteres i »overfyldte« militære barakker uden tilstrækkelige sanitære faciliteter, og hvor der ikke er mulighed for privatliv.

Der er ingen opvarmning eller udsugning, de indsatte udsættes for »ekstrem« kulde og varme, der tillades ikke besøg, tilbydes ingen aktiviteter, ingen adgang til retshjælp, hvis den overhovedet findes, sundhedsydelsernr er utilstrækkelige, og ifølge en Jesuit Refugee Service-undersøgelse fra 2009 oplyste 28 procent af de frihedsberøvede asylansøgere, at de havde været udsat for fysiske overgreb under fængslingen enten fra medindsatte eller fængselspersonalet.

Yderligere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i tre tilfælde, senest i 2013, fastslået, at Malta har krænket menneskerettighedskonventionens bestemmelser om frihedsberøvelse og adgang til retslig prøvelse.

Forordning er ikke til at rokke
Trods domme for krænkelser og kritiske landerapporter vil det dog næppe rokke ved EU-landenes praksis om tilbagesendelse til Malta, påpeger Louise Halleskov Storgaard, der er forsker i EU og menneskerettigheder ved Aarhus Universitet. Der skal også være tale om et reelt sammenbrud i selve sagsbehandlingen af asylansøgere, viser retspraksis fra menneskerettighedsdomstolen – det er ikke tilfældet i Malta, som har en asylprocedure.

»I Grækenland fandt menneskerettighedsdomstolen og senere EU-domstolen klare beviser for systematiske fejl både i asylproceduren og i modtageforholdene, og i den situation kan de andre EU-lande ikke påberåbe sig Dublinforordningen«, siger Louise Halleskov Storgaard.



Forskeren mener heller ikke, at det vil være muligt på baggrund af oplysningerne i landerapporten at genforhandle Dublinforordningen.

»Det er ikke realistisk, for man har lige afsluttet forhandlingerne i EU om den nye version af Dublinaftalen, hvor de sydeuropæiske lande ikke kom igennem med en anmodning om øget solidaritet i fordelingen af asylansøgere«, siger hun.

Enhedslisten vil rejse sag overfor minister

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sverige sender asylansøgere til Malta, mens lande som Tyskland, Finland og Belgien ifølge landerapporten har indført begrænsninger i tilbagesendelsen. Justitsminister Karen Hækkerup har, meddeler hun, ikke mulighed for at kommentere landerapporten, men udlændingeordfører Mette Reissmann (S) siger, at oplysningerne i rapporten ikke giver anledning til overvejelser af praksis.

LÆS OGSÅ Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen vil rejse Flygtningehjælpens rapport over for justitsministeren. »Vi må vide, om regeringen mener, at det er ansvarligt at sende asylansøgere til Malta. Danmark er jo ikke forpligtet til at tilbagesende, og vi behøver ikke vente på, at der falder en dom for menneskerrettighedskrænkelse, sådan som det var tilfældet med Grækenland«, siger hun.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden