Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv),
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Droner sættes ind i kamp for naturen

Minihelikopterne gør det nemmere og billigere at overvåge krybskytteri, rovdrift på regnskove, aggressive indvandrerplanter og mange andre grønne opgaver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Droner forbindes mest med militært brug, og indtil for få år siden var droner i natursammenhæng ensbetydende med navnet på hanbier.

Men siden er minihelikopterne vundet kraftigt frem som et middel til at beskytte naturen bedre og billigere, både herhjemme og internationalt.

LÆS OGSÅ

Et af de seneste eksempler er fra den danske Naturstyrelse, hvis drone ikke er ude på at hjælpe blomster med bestøvningen.

Tværtimod skal dronerne sættes ind i kampen mod den invasive og meget aggressive hybenrose. Rosen kvæler den naturlige vegetation ved kysterne, og man bliver nødt til at vide præcist, hvor den vokser, hvis man skal gøre sig håb om at standse dens fremmarch.

»Og her hjælper dronen os med digitale billeder i høj opløsning«, fremhæver forstfuldmægtig Uffe Strandby fra Naturstyrelsen, der også har brugt droner til blandt andet at få overblik over Bodil-stormens skovødelæggelser.

Styrelsens hybenrosejagerdrone er udviklet af ingeniørfirmaet Cowi, der også laver andre naturopgaver. Man har for eksempel tjekket, hvordan det går med genopretning af de sjældne højmoseplanter i Holmegårdsmosen og overvåget isbjerge for Danmarks Meteorologiske Institut i Baffinbugten ved Grønland.

Det amerikanske rumprogram Nasa bruger også droner til at overvåge arktisk is, blandt andet smeltende gletsjere i det nordlige Alaska.

Og ifølge det førende firma i verden på dette område, Conservation Drones fra Schweiz, kan den type klimaovervågning også bruges til at forebygge meget konkrete nutidige problemer: Med en droneovervågning ville man måske kunne have nået at advare flere tusinde beboere i landsbyerne neden for den gletsjersø i Indiens Uttarakhan-provins, som i juni i fjor brast som følge af heftige regnskyl.

Økodroner fik gennembrud i 2011
Conservation Drones’ grundlægger Lian Pin Koh var efter alt at dømme den første, der begyndte at arbejde seriøst med disse grønne droner, eller økodroner.

Allerede i 2004 fik han på den indonesiske del af øen Borneo ideen om, at droner kunne gøre naturovervågning både billigere og mere effektiv. Fordi man kunne spare helikoptere, fly og masser af mandetimer til at traske rundt i skoven.



Gennembruddet kom dog først i 2011, da Lian som forsker på det schweiziske institut for teknologi i Zürich mødte orangutangeksperten Serge Wich fra Zürich Universitet. De to udviklede en drone til en pris på under 11.000 kroner, og i februar 2012 blev den succesfuldt testet til skovovervågning på den indonesiske ø Sumatra.

I dag har Conservation Drones haft sine små tingester til at tjekke, om der sker illegal rovdrift på skovene i en række andre lande.

I fremtiden skal pakketransporten klares via de små flyvende postbude. Kilde: /ritzau/AP

Man har også overvåget koralrev i Belize, strande i Gabon og tundra i Grønland, men mest efterspørgsel – ud over kontrol af tømmerhugst – er der på lokalisering af krybskytter. Krybskytteriet er i kraftig stigning over hele verden på grund af efterspørgsel fra en voksende asiatisk middelklasse. For eksempel blev hele 1.004 sydafrikanske næsehorn dræbt i 2013, en stigning på 7.700 procent på syv år.

Et pilotprojekt i Nepal mellem Conservation Drones og WWF Verdensnaturfonden har vist sig effektivt til at slå ned på jagt på truede tigre og næsehorn, og der arbejdes nu på at udbrede højteknologien til andre biologiske hotspots. Dansk firma vil stoppe krybskytter

Også danske Danoffice IT skal hjælpe med at fange krybskytter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Firmaet er medejer af den danske droneproducent Sky-Watch, og man har haft blandt andet WWF’s hovedkvarter i Genève til at vurdere, hvilke afrikanske nationalparker der vil være bedst egnet til projektet. »Vi afventer i øjeblikket o.k. fra den nigerianske regering til at bruge droner til at beskytte elefanter i Yankari National Park og har sammen med WWF doneret en drone til beskyttelse af marinøkologi i Gabon og Surinam«, fortæller Per Svehag, ejer og csr-ansvarlig i Danoffice IT.

LÆS DEBAT Firmaets facebookside ’Save the savannah: Stop poaching’ har 38.000 likes, og Danoffice IT opfordrer andre virksomheder til at donere droner – mod at få deres navn på og kunne reklamere med det. Dansk landbrug er i øjeblikket ved at undersøge, hvilken gavn man kan have af dronerne. I USA har kortlægning af landbrugsjord med droner mere end halveret forbruget af pesticider på nogle marker, fordi landmænd kan sprøjte mere præcist der, hvor der er ukrudt.





Det samme kan ske herhjemme, vurderer ph.d.-stipendiat Karl Damkjær Hansen fra Aalborg Universitet.

Og man bør ikke stoppe der, ifølge Aarhus Universitet: Varmesøgende droner kan være med til at redde harer og andre dyr fra at blive påkørt af landbrugsmaskiner på markerne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden