Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

natteangst. Der florerer rygter om, at sikkerhedsstyrker vil storme demonstranternes barrikader i Kijev i nat.
Foto: Efrem Lukatsky, AP/AP

natteangst. Der florerer rygter om, at sikkerhedsstyrker vil storme demonstranternes barrikader i Kijev i nat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jarlner i Kijev: Nervøsiteten kommer med natten

Demonstranter frygter, at sikkerhedsstyrker vil slå til i ly af mørket.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Natten er ved at falde på i Kijev, og de voldsomme uroligheder i byen har lagt sig til ro.

Ukrainerne kan se tilbage på en dag, hvor op mod 70 personer er omkommet i det, der er blevet omtalt som den blodigste konflikt i landets nyere historie, og selvom der umiddelbart ikke findes garantier for, at urolighederne vil blive mindre i morgen, så er det tilsyneladende ikke morgendagen, demonstranterne i Kijev frygter mest.

Det fortæller Politikens udlandsredaktør, Michael Jarlner, som i øjeblikket befinder sig i centrum af Kijev.

»Stemningen er meget anspændt og fortættet. Nogle snakker om, om det kan blive i nat, at sikkerhedsstyrkerne slår til. Det er lidt historien om det bebudede mord, og jeg fornemmer, at folk går og venter på, at noget vil ske«, siger han.

Ny hærchef skaber frygt Konflikten mellem kampklædte regeringsstyrker og demonstranter er eskaleret voldsomt de seneste to dage efter en kortere våbenhvile i den snart tre måneder lange konflikt. Ukraines sundhedsministerium har her til aften officielt bekræftet, at 67 personer er omkommet i kampe, og mere end 560 personer er såret som følge af urolighederne.

Hvad der i november sidste år begyndte som en politisk konflikt om en EU-handelsaftale, som regeringen skrottede til fordel for et tættere samarbejde med Rusland, er nu blevet til den værste konflikt i Ukraine siden uafhængigheden fra Sovjet for 23 år siden.

Michael Jarlner fortæller, at mange tilskriver volden i hovedstaden som et resultat af præsident Janukovitjs udnævnelse af en ny hærchef.

»Det kunne se ud, som om den nye hærchef er mere villig til at sætte hårdt mod hårdt end den gamle, og det er naturligvis også derfor, at folk her er bekymrede for, hvad der vil ske den kommende tid«, siger han.

I dag kunne flere medier vise billeder af kampklædte politifolk, som åbnede ild mod demonstranter med Kalashnikov- og snigskytterifler.

Sørger over sine døde
Tidligere i dag besøgte Michael Jarner en begravelsesceremoni på en kirkegård tæt på Uafhængighedspladsen i centrum af byen.

Her afholdt præster masseceremonier over de døde.

»Det var en ret speciel oplevelse. Det var den anden ceremoni, de holdt i dag, og i løbet af den time, vi var der, kom der to-tre friske lig ind«, fortæller Michael Jarlner.

De døde blev transporteret ind på kirkegården i bagagerummet af biler med deres nøgne ben stikkende ud under bagsmækken.

»Folk deroppe talte om, at nogle af de døde sandsynligvis er dræbt af snigskytter - formentlig professionelle. De var ramt rent enten i hovedet eller hjertet, og det kunne jeg også se på to af ligene«, siger Michael Jarlner.

Utilfredshed over EU
I dag har EU reageret på situationen i landet. Efter et tre timer langt møde mellem EU's 28 udenrigsministre har et enigt råd besluttet at indføre sanktioner mod en række af de højtstående personer omkring præsident Janukovitj, som er ansvarlige for volden.

Man vil blandt andet indefryse de pågældende personers midler i udenlandske konti, og der følger også indrejseforbud med sanktionerne.

Men Bruxelles ligger langt fra Kijev, og på kirkegården blandt de døde er begejstringen for EUs beslutning til at overse.

»Folk forstår ikke rigtig, hvad det skal hjælpe på volden, at man vælger at indfryse nogle penge. Forsamlingen af demonstranter er meget broget, og der er mange holdninger til, hvad der hjælper, men mange taler om, at EUs indgreb er utilstrækkeligt«, fortæller Michael Jarlner.

Blandt fraktioner af demonstranterne er der også en simrende antipati over for EU, fordi man først begynder at røre på sig nu, forklarer Michael Jarlner.

»Omvendt er russerne jo begyndt at omtale demonstranterne som terrorister, og Kreml har opfordret Janukovitj til at få styr på situationen. Det bliver opfattet som en blåstempling af volden, så mange føler sig overladt til sig selv«, fortsætter han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu bliver det nat

Her til aften er Michael Jarlner tilbage i centrum af Kijev. Han kan fra sit hotelværelse kigge ned på demonstranterne, som altså forholder sig i ro.

»Lige nu er der fredeligt dernede. Men man kan meget tydeligt mærke nervøsiteten, og den kommer især til udtryk ved, at der hele tiden opstår rygter om, at noget er lige ved at ske. Nogle taler om, at der snart ikke er flere kontanter tilbage i pengeautomaterne, andre er bange for, at sikkerhedsstyrkerne kommer i nat. Der er en meget mærkelig stemning«, forklarer han.

FØLG KONFLIKTEN LIVE

Følg med direkte fra Centre for Fine Arts i Bruxelles. Kilde: AP

»Men de her rygter har også floreret natten til i går og natten til i forgårs. Derfor tror jeg, at man skal forstå det på den måde, at nervøsiteten kommer med natten«, siger han.

Følg konflikten på twitter

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden