0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Professor: Omlægning af Uganda-støtte kan ramme homoseksuelle

Udenlandsk pres har gjort Ugandas præsident stædig, vurderer Afrika-ekspert.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark bør være varsom med at omlægge støtten til Uganda.

Det mener professor emeritus ved Center for Afrika-studier på Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen.

Ugandas præsident har i dag underskrevet en lov, der gør det muligt at sende homoseksuelle i fængsel på livstid, og som en konsekvens har den danske regering besluttet at omdirigere knap 50 millioner kroner af den danske udviklingsbistand væk fra programmer med den ugandiske regering og over til aktiviteter med den private sektor og civilsamfundsorganisationer.

LÆS OGSÅ

Men selv om det er for at markere, at Danmark ikke kan tolerere den diskriminerende lov, kan tiltaget ende med få størst konsekvenser for dem, man ønsker at støtte, pointerer Holger Bernt Hansen:

»Jo mere de vestlige donornationer har lagt pres på Ugandas præsident, jo mere har de presset ham til at vise, at Uganda ikke vil lade sig diktere. Presset har rørt ved en nerve, som lige nu er meget stærk i de fleste afrikanske lande, der handler om at vise, at man er selvstændig«, siger han til Politiken og uddyber:

»Man skal også huske, at denne lov ikke er blevet opfundet af præsidenten. Tværtimod har han prøvet at hindre den. I stedet må man erkende, at loven er en folkesag, og at langt størstedelen af befolkningen deler kirkens modvilje mod homoseksuelle. Sagen er også blevet brugt politisk som et middel i magtkampen mellem præsidenten og parlamentet. Derfor når man ingen vegne ved at kappe bistanden til Uganda. Tværtimod opnår man formentlig kun, at homoseksuelle får skylden og får det endnu værre«.

»En lang, sej kamp«
Han får opbakning af organisationen Sex & Samfund. Formand Bjarne Oxlund understreger, at han »på det kraftigste« fordømmer »de yderligere menneskerettighedskrænkelser, som Uganda nu har gennemført i deres lovgivning«, men han ytrer samtidig skepsis over for de konsekvenser, regeringen har valgt at drage:

»Vi har forståelse for, at man på politisk plan gerne vil sætte foden ned, når et land gennemfører så klare menneskerettighedskrænkelser. Samtidig skal udviklingsminister Mogens Jensen (S) være opmærksom på risikoen for, at en omlægning af støtten kan medføre, at LGBT-personer bliver yderligere syndebukke«, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Det er en lang, sej kamp, der er brug for i Uganda nu, og her er det vigtigt, at Danmark tænker menneskerettigheder og ikke-diskrimination med ind overalt i omlægningen«.

FAKTA

Holger Bernt Hansen mener, at Danmark og andre vestlige bidragsydere i Uganda bør stå fast og tage dialogen med Ugandas regering i stedet for blot at straffe den økonomisk:

»Man sætter præsidenten under et mærkeligt pres. Normalt kræver donorlandene, at Uganda skal respektere demokratiet. Men i denne sag gør man det modsatte. Loven har været gennem en fuld demokratisk proces og er blevet vedtaget i parlamentet, og nu vil man altså have præsidenten til i lige denne sag at afkoble demokratiet«, siger han.

LGTB vil have konsekvenser

Annonce

I de homoseksuelles interesseorganisation herhjemme, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, er man også bange for, hvilke konsekvenser en omlægning af støtten vil få for bøsser og lesbiske i Uganda. Men koordinator Susanne Branner Jespersen fastslår samtidig, at Danmark bør signalere, at vi tager afstand fra anti-homo-loven:

»Loven skal have en konsekvens, så vi viser, at den er et brud på menneskerettighederne. Men samtidig er vi bange for, at en vestlig reaktion vil gå ud over de homoseksuelle og gøre dem til syndebukke. Derfor foreslår vi, at man fjerner støtten til dem, der står bag denne lov og i stedet giver den til organisationer, der arbejder med at sikre menneskerettigheder«, siger hun.

»Det kan godt være, at loven har været igennem en demokratisk proces i parlamentet, men loven i sig selv er jo ikke demokratisk, fordi den strider imod de rettigheder, der ellers gælder for alle andre end homoseksuelle i Uganda«.

Danmark bidrager samlet set med over 300 millioner kroner til forskellige projekter i Uganda.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden