0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Ukraines største problem: Statsbankerot truer

Økonomisk hestekur nødvendig, hvis der skal skabes fremgang i Ukraine, siger ekspert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
EHRBAHN JACOB
Foto: EHRBAHN JACOB

Fremtiden. På Uafhængighedspladsen har flere demonstranter båret det blå EU-flag. Spørgsmålet er, hvordan ukrainerne vil tage imod de reformkrav, der følger med penge fra EU og IMF i den kommende tid, mener lektor Søren Riishøj.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kampen om Uafhængighedspladsen er slut. Kampen for at undgå en statsbankerot er kun lige begyndt.

Uroen i Ukraine er langt fra kun politisk, der er i høj grad tale om et land i økonomisk kviksand.

Derfor bliver det afgørende for den politiske udvikling i landet, at der bliver skabt tryghed om den økonomiske situation, vurderer Søren Riishøj, der er lektor i statskundskab på Syddansk Universitet med indgående kendskab til ukrainske samfundsforhold.

»På den korte bane har Ukraine brug for 35 milliarder dollars, hvis landet skal undgå en statsbankerot. På den lange bane er der brug for at modernisere økonomien og gennemføre reformer«, siger Søren Riishøj.

Få rige - mange fattige Ukraine er et i økonomisk forstand meget polariseret land. En lille del af befolkningen lever i stor rigdom, mens en stor del af befolkningen må klare sig for ganske få midler.

Landets værdier er kontrolleret af de såkaldte oligarker - magtfulde og ekstremt rige forretningsfolk - og delvist også af mafiaen.

Korruptionen i landet er enorm, og Ukraine ligger nummer 144 ud af 177 lande på Transparency Internationals korruptionsindeks for 2013 side om side med lande som Iran, Nigeria og Den Centralafrikanske Republik.

OVERBLIK

EU's udenrigschef Catherine Ashton er rejst til Kijev for at mødes med repræsentanter for det midlertidige styre i landet.

Hun er bekymret over, at kræfter i den østlige og sydlige del af landet åbent taler om at bryde med Kijev og knytte sig tættere til Rusland.

Samtidig lover hun, at EU vil bistå ukrainerne med at skabe fred og velstand.

»Vi er her, fordi vi vil hjælpe Ukraine med at komme videre og fremad på den måde, landet ønsker«, siger Catherine Ashton, ifølge Reuters.

Brug for milliarder
Hvor mange penge EU og Den Internationale Valutafond (IMF) er villige til at låne Ukraine, ønsker hun ikke at komme ind på.

Ifølge de ukrainske myndigheder har landet dog alene i 2014 og 2015 brug for mellem 30 og 35 milliarder dollars til at betale regninger og afdrage på gælden til udlandet.

Alexei Nikolsky/AP
Foto: Alexei Nikolsky/AP

Ellers vil landet gå bankerot.

Og så er der den lange bane. Her er der ifølge lektor Søren Riishøj brug for omfattende økonomiske reformer og især et opgør med korruptionen i landet.

»Det langsigtede mål er naturligvis at få moderniseret økonomien, men det kan sagtens tage ti år eller flere, hvis det overhovedet lykkes«, mener Søren Riishøj.

Han frygter, at dele af befolkningen nærer for store forventninger til EU og det internationale samfund.

»Faren er, at folk i deres begejstring over det hurtige brud med Janukovitj forventer, at EU kommer med en kæmpe sum penge«.

»Det gør EU og IMF ikke. De kommer med lån og krav om, at det nye styre gennemfører upopulære reformer«, siger Søren Riishøj.

Øst eller Vest
Og en økonomisk hestekur med forhøjelse af varmepriserne, ændrede pensionsregler og et farvel til statsstøtten til virksomheder vil ifølge lektoren gøre ondt på de mange mennesker, som i forvejen lever på et eksistensminimum.

»Det bliver ikke let. Vi så det samme med Østlandene efter 1989 i forbindelse med overgangen til markedsøkonomi«, siger Søren Riishøj.

Netop forholdet til EU var den indirekte årsag til at ukrainerne i efteråret gik på gaden i protest mod Viktor Janukovitj, som ud af det blå opsagde en samarbejdsaftale med EU for i stedet at knytte Ukraine tættere til Rusland.

Og i Moskva er begejstringen for den seneste dramatiske udvikling i Ukraine derfor til at overse, mener Søren Riishøj.

Annonce

Hvis Ukraine vender sig mod vest og ikke mod øst, vil det svække den russisk-ledede toldunion, som Vladimir Putin ønsker at skabe med en række tidligere Sovjet-republikker som Hviderusland, Kasakhstan og Kirgisistan som deltagere.

Rusland har da også prompte kaldt sin ambassadør hjem fra Kijev og indstillet sin hjælp til Ukraine, efter at Viktor Janukovitj er blevet afsat.

Samtidig kritiserer den russiske regering EU for at hjælpe udemokratiske kræfter til magten i nabolandet.

Udenrigsminister frygter overgreb på russere

Forleden var ministerpræsident, Dmitrij Medvedev, på banen og kaldte det en fejl, at anerkende de nye magthavere i Kijev. I dag er det den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, som kritiserer EU-landene.

»Rusland er dybt bekymret over udviklingen i Ukraine«, siger Sergej Lavrov i en pressemeddelelse.

Han advarer om, at russere i Ukraine er blevet overfaldet, og at bøller har udøvet hærværk mod den ortodokse kirke i Ukraine og mod mindesmærker over krigshelte fra Sovjet-tiden.

Samtidig opfordrer han EU-landene og vesten til at tage deres ansvar for den seneste udvikling på sig.

»Alle, der er en del af krisen i Ukraine, må udvise ansvarlighed, så tingene ikke udvikler sig yderligere og sikre en tilbagevenden til lov og orden, hvor ekstremisterne ikke kommer til magten«, siger Sergej Lavrov.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter