Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

optrapning. Ruslands præsident, Vlademir Putin, iværksætter en storstilet militærøvelse på grænsen til Ukraine efter voldsomme uroligheder i nabolandet.
Foto: Alexei Nikolsky, AP (Akriv)/AP

optrapning. Ruslands præsident, Vlademir Putin, iværksætter en storstilet militærøvelse på grænsen til Ukraine efter voldsomme uroligheder i nabolandet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Putins militærøvelse skal skræmme EU

Rusland advarer politikere både i EU og Ukraine med millitærøvelse, mener eksperter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det sender et foruroligende signal i retning af Ukraine og EU, når Rusland i dag iværksætter en storstilet militærøvelse tæt på grænsen til Ukraine.

Det mener eksperter i Russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

»Det er overraskende, at Putin vælger at optrappe militært frem for at lade støvet lægge sig efter urolighederne i Ukraine og vende tilbage til Ruslands mange økonomiske klemmer på Ukraine. Men signalet her er klart – og ret foruroligende«, forklarer lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i russiske forhold, Mette Skak.

LÆS OGSÅ

Vurderingen kommer efter, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har beordret en større militærøvelse i landets vestlige militærdistrikt.

Distriktet grænser op til Ukraine, der gennem længere tid og i særdeleshed i sidste uge har været plaget af voldsomme interne uroligheder.

Men Ukraines problemer har dyb forankring i forholdet til både russerne i øst og EU i vest, og når russerne spiller med de militære muskler over for Ukraine, så er det et budskab, som også er tiltænkt EU, lyder vurderingen.

Overraskende skærpelse af konflikt
Øvelsen kommer ifølge en kort og uventet melding fra det russiske udenrigsministerium for at afprøve de væbnede styrkers kampparathed, og de er nu sat i alarmberedskab. Samtidig vil russerne skærpe sikkerheden omkring den russiske flådebase i Ukraine ved Sortehavet.

Trækket fra øst tiltrak sig øjeblikkeligt international opmærksomhed. Eksempelvis har den britiske forsvarsminister udtalt, at man vil følge situationen nøje.

Ifølge Mette Skak er udviklingen også langt fra ventet og en skærpelse af konflikten.

»Med dette træk viser Putin sin vilje til at teste og presse Ukraines uerfarne magthavere. Over for EU og USA er beskeden, at Rusland tager den seneste udvikling i landet meget alvorligt«.

Samme vurdering har Claus Mathiesen, som er lektor ved Forsvarsakademiet.

»Selv om denne type øvelse langt fra er uset - så vidt jeg kan tælle, har russerne haft fem til ti gange i løbet af det sidste halvandet år - så er timingen og den geografiske placering af den et utvetydigt vink med en vognstang fra Kreml«, siger han.

Hvæsser også kløer af EU
Med vinket håber Putin også at nå EU, mener Mette Skak.

Optøjerne i Ukraine begyndte i november sidste år, fordi den daværende præsident Viktor Janukovitj droppede en handels- og associeringsaftale med EU til fordel for at styrke de økonomiske bånd til Rusland.

Det var store dele af Ukraines befolkning utilfredse med, og det kulminerede i sidste uge med åbne gadekampe mellem demonstranter og politi i hovedstaden Kijev, hvor mere end 70 personer blev dræbt og mere end 500 blev såret.

Nu er Janukovitj smidt på porten, og parlamentet er ved at danne en ny, midlertidig regering, indtil der skal afholdes valg i landet.

Netop på grund af konfliktens oprindelse skal de russiske troppers tilstedeværelse i den østlige del af landet også opfattes som et signal til EU.

»Russerne gør det klart, at de ikke vil acceptere EUs tilnærmelser til Ukraine. Hidtil har vi alle troet, at det, som Rusland ikke vil finde sig i, er når NATO får nye medlemmer i Ruslands nærområde. Det handlede Ruslands krig i Georgien i 2008 om. Denne optrapning fra russisk side er i virkeligheden det mest foruroligende i hele forløbet«, siger Mette Skak.

»Vi står ikke nødvendigvis foran en europæisk storkonflikt, men Europa er under mærkbart pres fra Rusland«, tilføjer hun.

Ingen tegn på yderligere optrapning

Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet bider især mærke i øvelsens type.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er jo tale om en såkaldt joint operation, altså en øvelse, hvor flere værn indgår, så det er jo en større ting. Officielt skal den jo til for at kontrollere, om militæret er parat, men som sagt kan ingen være i tvivl om signalet«, mener han.

Han vurderer dog ikke, at der er en militær konflikt på vej mellem de to nationer.

»De spiller med musklerne, men det er tilsyneladende ikke mere end det. Det er ikke utænkeligt, at russerne kunne finde på at lægge sig imellem, hvis det kommer til en decideret borgerkrig i Ukraine, men der er vi jo heldigvis ikke endnu«, siger han.

LÆS OGSÅ

Mette Skak ser også muligheder for, at russernes magtdemonstration blot bliver en forbigående sabelraslen.

»Jeg mener, at de store EU-lande, Tyskland, Polen og Frankrig, har gjort en rigtig god figur gennem deres mægling, og selv om Putin føler sig snydt, har han respekt for de europæiske stormagter. Derfor er det ikke sikkert, at han vil optrappe yderligere. Russerne ved, at der er grænser for, hvor langt de kan gå – de har selv store økonomiske interesser på EU-markedet«, siger hun.

Den russiske militærøvelse er sat til at slutte den 3. marts.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden