Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Janukovitj beder om russisk beskyttelse

Ukraines afsatte præsident har været på flugt fra retsforfølgelse siden sidste uge.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ukraines tidligere og landflygtige præsident, Viktor Janukovitj, beder nu om russernes beskyttelse for det, han kalder ekstremistisk forfølgelse i hjemlandet. Det skriver AP, som citerer en russisk nyhedstjeneste.

»Jeg, Viktor Fedorovitj Janukovitj, betragter mig som den legitime leder af Ukraines parlament«, tilføjer han.

Ifølge bureauet har russerne tænkt sig at efterkomme ekspræsidentens ønske, men det er ikke officielt bekræftet.

Udmeldingen er opsigtsvækkende, fordi Janukovitj har været på flugt fra retsforfølgelse i Ukraine siden sidste uge, hvor han blev afsat af parlamentet efter længere tids uroligheder i landet.

Ifølge det russiske nyhedsbureau er Janukovitj blevet set på et hotel i Moskva.

LÆS OGSÅ

Udviklingen sker på en dag, hvor der er diplomatiske spændinger mellem de to lande, og den eskalerende konflikt mellem Rusland og Ukraine tiltrækker sig nu opmærksomhed fra Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.

Nato udtykker bekymring
Efter længere tids interne uroligheder i Ukraine har situationen udviklet sig til gnidninger mellem Moskva og Kijev, og senest har bevæbnede mænd besat parlamentsbygningen på den vigtige ukrainske halvø Krim og hejst det russiske flag fra bygningen.

Nu appellerer Nato til Rusland om ikke at optrappe konflikten, som der ellers har været optræk til.

»Jeg er bekymret over udviklingen i Krim. Jeg beder Rusland om ikke at gøre noget, som kan skabe spændinger eller misforståelser«, skriver Anders Fogh Rasmussen på sin Twitter-profil.

@AndersFoghR

Men spændingerne mellem de to lande kommer ikke kun til udtryk på Krim-halvøen.

Ukraine beder om foretræde for Moskva

Situationen i Ukraine var ellers netop faldet til ro efter længere tids interne uroligheder i landet. I sidste uge kulminerede tre måneders protester i gaderne i Kijev, hvor sammenstød mellem politi og demonstranter kostede op mod 100 mennesker livet og over 500 blev såret.

Urolighederne resulterede i, at ministerpræsident Janukovitj måtte gå af og en midlertidig regering blev indsat. De interne stridigheder i landet handlede overordnet om, hvorvidt Ukraine skulle styrke sine bånd med EU eller Rusland.

LÆS OGSÅ

I går annoncerede Ruslands præsident Putin så, at man ville iværksætte en 150.000 mand stor militærøvelse i det vestlige Rusland op mod grænsen til Ukraine. Trækket blev set som et forsøg på at stresse den nye regering i Ukraine.

I nat valgte bevæbnede mænd altså at besætte parlamentsbygningen på Krim. Området har tætte bånd til Rusland, og en række lokalpolitikere i området så gerne, at Krim atter blev en del af Rusland.

Spændingerne er yderligere blevet optrappet af, at russerne til formiddag har sendt kampfly på vingerne, som lige nu patruljerer på grænsen mellem Ukraine og Rusland.

Forsvarsministeriet i Ukraine har meddelt, at man vil se troppebevægelser på Krim-halvøen, som er hjemsted for russernes sortehavsflåde, som et tegn på militær aggression. Man har samtidig bedt om øjeblikkeligt om at få kontakt til Moskva for at diskutere situationen.

Udviklingen omkring Krim-halvøen har også fået den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, til at udtrykke sin bekymring. Hun siger, at en opsplitning af Ukraine skal undgås, og synes altså ikke at støtte de pro-russiske kræfters ønske om at komme tilbage under nabolandets styre.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden