Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Internationalt. DR's tidligere, prominente studievært Jeppe Nybroe har været holdt fanget af en kriminel bande i Mellemøsten.
Foto: DIGE JENS

Internationalt. DR's tidligere, prominente studievært Jeppe Nybroe har været holdt fanget af en kriminel bande i Mellemøsten.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portræt: Stjernereporter, eventyrer og skandalemager

Jeppe Nybroe, den kendte tv-vært, er blevet holdt som gidsel i Libanon i fire uger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For lidt over seks år siden blev tæppet revet væk under Jeppe Nybroe, dengang DR's højest profilerede nyhedsvært.

Han var på det tidspunkt DR's mest kendte ansigt udadtil, vært på TV-Avisen og udsendt til internationale brændpunkter som Haiti og Mellemøsten. Og det var ham, der rapporterede hjem fra Asien, da tsunamien ramte i 2004.

Nybroe var med andre ord stjernen i DR.

Men nærmest fra den ene dag til den næste mistede han det hele. Nemlig da et af hans indslag om den danske tilbagetrækning fra Irak i 2007 udløste en af de største skandaler i nyere mediehistorie herhjemme.

LÆS OGSÅ

Manipulation i to tilfælde
Indslaget sluttede med, at Jeppe Nybroe stod på et dansk militærkøretøj iklædt skudsikker vest og hjelm og sagde følgende:

»Nu ruller nogle af de allersidste danske soldater ud af Irak i ly af nattemørket. Missionen for den danske bataljon her i landet er endeligt afsluttet«.

Problemet ved det udsagn var dog, at Nybroe og militærkøretøjet, da optagelsen fandt sted, var på vej ind mod basen i Basra. Og altså ikke på vej ud af Irak.

Jeppe Nybroe blev straks anklaget for at have snydt i indslaget - »Løj for åben skærm«, skrev Ekstra Bladet om sagen - og derefter sendt på ferie i tre måneder af DR's nyhedsredaktør, Ulrik Haagerup.

Helt galt gik det dog for den kendte DR-vært- og reporter, da Jyllands-Posten kort efter gravede frem, at Nybroe havde manipuleret med lydoptagelser i et andet indslag fra Irak. Her havde han genbrugt lyden af en eksplosion - en praksis, der i tv-branchen er kendt som at 'reparere' lyd.

Og en praksis, som også mange andre tv-folk benytter sig af.

På forsiden af ugebladene

Det ændrede dog ikke på, at Jeppe Nybroe blev korsfæstet i den danske presse, heriblandt også i sladderpressen. Han blev fyret fra DR og gik ned med noget af det nærmeste, man kan komme en depression.

»Jeg har pisket mig selv fra morgen til aften - og hele natten med - og tænkt, hvordan fanden kunne det ske?«, har Jeppe Nybroe tidligere udtalt i Politiken om den fejl, han begik i det første indslag fra Irak, som var begyndelsen til, at hans tilværelse faldt fra hinanden.

Midt i det hele forlod hans daværende kæreste ham nemlig til fordel for en anden prominent tv-personlighed, Peter Hansen fra TV 2. Hvilket betød, at Jeppe Nybroe i månedsvis var forsidestof i de danske ugeblade.

Et halvt år efter at sagen om manipulationen af indslaget fra Irak eksploderede, vendte Nybroe dog tilbage til branchen og arbejdede som redaktionssekretær på Nyhedsavisen, på BT's web-tv-redaktion og som vært på TV 2 Øst.

LÆS OGSÅ

Ud til brændpunkterne
Men det var fortsat - som det altid havde været - udlandet, der trak i Nybroe.

Allerede som barn drømte han om at blive korrespondent, da han kørte rundt med sine forældre i Yemen og skrev rejsedagbøger fra bagsædet af bilen.

Over for Politiken har han udtrykt sin drivkraft som »en trang til at rapportere om verden omkring ham; en trang til eventyret og oplevelserne. Og et håb om, at ens arbejde gør en lille forskel i det store samfundsregnskab«.

I 2012 vendte han således Danmark ryggen, for alvor. Først rejste han til Libyen, hvor han blev ansat som nyhedsdirektør på den uafhængige tv-staiton Libya Alhurra TV.

Siden tog han videre til Beirut, og efter en kort afstikker på tv-kanalen Mongol TV i Mongoliet er han nu tilbage i Libanon.

Her bor den 40-årige dansker sammen med sin italienske kæreste og sin hund, Habibi, en sort labrador. Og arbejder som freelance-journalist.

Det var i forbindelse med dette arbejde - på en opgave sammen med den libanesiske journalist Rami Aysha i Arsal ved grænsen til Syrien - at Jeppe Nybroe for fire uger siden blev kidnappet og tilfangetaget.

Indtil han i dag blev frigivet.

Læs mere:

Annonce

    Alt om EP19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden