Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Elise Amendola (arkiv)/AP
Foto: Elise Amendola (arkiv)/AP

Anerkendt. Jens Stoltenberg høstede anerkendelse verden over for sin optræden efter massakren på Utøya. Vælgerne blev til gengæld hurtigt trætte af ham.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stoltenberg-kender: Norges forsoner skal besvare Putins aggressioner

Pragmatisme har tidligere hjulpet Jens Stoltenberg i forhandlinger med Rusland. Måske gør det ham også til Natos øverste chef.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De færreste kan afryste oplevelsen af den synligt mærkede Statsminister Jens Stoltenberg, der to dage efter massemordene på Utøya holdt tale for de døde:

»Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere humanisme. Men aldrig naivitet«.

Snart skal den 55-årige Stoltenberg forsøge at flytte de idealer ind på en ny scene, hvis han - som flere kilder peger på - vælges til afløser for generalsekretær Anders Fogh Rasmussen på Nato’s udenrigsministermøde, der finder sted i næste uge i Bruxelles.

Født ind i politik En norsk iagttager vurderer, at det vil udløse et stilskifte i organisationens top - i hvert fald rent retorisk.

»Jeg har kendt Jens Stoltenberg, siden han var 14 år. Jeg tror, at jeg kan garantere dig, at han kommer til at udtrykke sig anderledes end Fogh Rasmussen - selv på engelsk«, siger Alf Ole Ask, der er udlandsjournalist på den norske avis Aftenposten.

LÆS MERE

En international karriere ligger på sin vis ligefor. Som søn af den senere udenrigsminister Thorvald Stoltenberg er han født ind i et politisk-diplomatisk dynasti, hvor Jens og hans to søstre lyttede med ved bordet, når frihedskæmpere og eksilpolitikere fra hele verden lige kiggede forbi til middag.

Men posten som Nato-generalsekretær lå måske ikke lige for, da han som ganske ung var Stoltenberg aktiv modstander af Norges medlemskab af alliancen, og han var en markant modstander af Irak-krigen.

Ingen invitation til Det Hvide Hus
En af hans første embedshandlinger i sin anden periode som statsminister var at ringe til den amerikanske præsident, George W. Bush, og meddele at Norge trak de 150 ingeniørtropper, som den tidligere regering havde udstationeret, ud af Irak. Bush mødtes aldrig med Stoltenberg i Det Hvide Hus.

Men nu er tiden en anden både for USA og Nato. Efter Krim-krisen er situationen i Østeuropa og Natos forhold til Rusland har igen flyttet helt op på dagsordenen, og Stoltenberg bliver nu en af de helt centrale aktører, der skal lægge strategien for den vestlige forsvarsalliance.

»Norge har helt fra den kolde krigs tid haft et ret pragmatisk forhold til Rusland, uanset hvem der var præsident og statsminister, og det gælder også Stoltenberg og Putin«, siger Alf Ole Ask.

Han peger blandt andet på den aftale om en delelinje i Barentshavet, som Stoltenberg i 2010 indgik med russerne - et spørgsmål, der havde været omtvistet mellem de to lande i over 40 år.

Og Ask mener, at det er en af dette pragmatiske forhold er en af de vigtigste grunde til at bl.a. den tyske kansler Merkel kraftigt har støttet Stoltenbergs kandidatur i stedet for blandt andre den tidligere italienske udenrigsminister Franco Frattini.

Anklaget for at være konfliktsky
Men kompromisviljen har også en anden side.

»Et af hans problemer er jo, at han nogle gange anses for lidt konfliktsky både personligt og politisk«, siger Alf Ole Ask.

Anders Fogh Rasmussen kaldte i en tale hos den amerikanske tænketank Brookings Putin for »en global bølle«, men det er ikke et ordvalg, man vil høre fra hans efterfølger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Stoltenberg er ikke en person, der bruger den slags ord i den situation. Det kan godt være at han mener det, men han ville ikke udtrykke sig på den måde«, siger Ask.

Han understreger dog, at han forventer at Stoltenberg vil være præcis ligeså ’realpolitisk’ som Fogh Rasmussen, når det gælder Ruslands raslen med sablen.

Nyt tonefald bliver nødvendigt
Han peger på, at Stoltenbergs største udfordring er med troværdighed at kunne kræve, at alliancens medlemsstater øger sine forsvarsbudgetter.

»Stoltenberg kommer fra det rige Norge, og har stået for de store norske sociale reformer og stået bag mange af FN’s prioriteringer af humanitære og miljømæssige indsatser. Og det er nu manden, der skal rejse rundt til små fattige Nato-lande og forklare dem, at de skal prioritere forsvaret over skoler og børnehaver. Det kan blive vanskeligt«, siger Alf Ole Ask.

Allerede i begyndelsen af 2010 begyndte de første rygter i Norge om, at daværende statsminister Stoltenberg måske havde kig på en international karriere i FN-systemet, at svirre.

Nordmændene var så småt ved at blive trætte af Stoltenberg efter to perioder med hans rød-grønne regering og måske også af den lidt pæne teknokrat, der stod i spidsen. Stoltenberg blev første gang statsminister i 2000.

Succes gav bagslag

Men Utøya-mordene 22. juli ændrede alt. Statsministeren blev siddende som den nationale sorgs fortolker, og hans norske eftermæle blev transformeret fra kompetent, men kedelig nationaløkonom til en statsmand, selv om en særdeles kritisk rapport om regeringens sikkerhedsindsats op til bomberne i Oslo og mordene på Utøya gav ridser i lakken.

Stoltenbergs vigtigste projekt lykkedes: at få nordmændene til at generobre hverdagen efter Utøya. Men det blev på sin vis paradoksalt nok også hans eget endeligt.

Norge vendte tilbage til fornemmelsen af, at det efter otte år var på tide med en ny politisk retning, og ved stortingsvalget i september sidste år smed vælgerne Stoltenberg på porten til fordel for den konservative Erna Solberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

KOMMENTAR

Nu er han måske på vej til Bruxelles på et af de mest skelsættende øjeblikke for Nato siden Murens fald. En pragmatiker for demokrati og humanisme. Men aldrig naiv.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden