Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DREYER METTE/Politiken-Tegning
Foto: DREYER METTE/Politiken-Tegning

Skudsmål. »Jens Stoltenberg har både et godt ry internationalt og nogle af de personlige egenskaber, som Anders Fogh også har. Han virker charmerende og veltalende, mens han gør et positivt indtryk og kan omgås folk«, siger Nato-ekspert Ole Wæver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Nato vil have flere ledere som Fogh

Stoltenberg er godt bud på ny Nato-chef, fordi han ligner Fogh, mener eksperter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nye generalsekretær for Nato og Anders Fogh Rasmussens efterfølger bliver efter alt at dømme partilederen og den tidligere norske statsminister, Jens Stoltenberg.

Det beretter flere norske medier, og Nato-kilder bekræfter over for Politiken, at kun Italien forsøger at blokere for, at generalsekretariatet ender på norske hænder.

To danske Nato-eksperter mener nu også, at Jens Stoltenberg er det bedste bud på den tidligere danske statsminister, Anders Fogh Rasmussens efterfølger, fordi de ligner hinanden.

LÆS OGSÅ

»De har en god personlig udstråling og et personligt ledergreb, som er vigtigt. Netop fordi man ikke får en masse magt med posten, skal man være en ledertype for at kunne sætte sig igennem«, siger Ole Wæver, leder af institut for statskundskab på Københavns Universitet.

Anders Fogh Rasmussen har ifølge Wæver bevist, at det er vigtige egenskaber for en Nato-generalsekretær.

»Jens Stoltenberg har både et godt ry internationalt og nogle af de personlige egenskaber, som Anders Fogh også har. Han virker charmerende og veltalende, mens han gør et positivt indtryk og kan omgås folk«, siger han.

Nato sælger ikke sig selv
En ny generalsekretær for Nato skal fortsætte arbejdet med at overbevise sine medlemslande om, at alliancen stadig er vigtig.

Da de kolde krig sluttede, forsvandt den store eksistentielle trussel, der bandt Nato-landene sammen under den kolde krig.

Derfor er det i dag Nato-generalsekretærens opgave at sælge militæralliancen som et produkt til sine medlemslande, fordi den umiddelbare grund til at holde sammen er væk.

»Nato er en brandforsikring. Problemet med en brandforsikring er, at hvis der er gået en lang periode, uden det brænder, så har vi en tendens til at spare på den, og det er det, der sker nu«, siger Jens Ringsmose, lektor ved institut for statskundskab på Syddansk Universitet og fortsætter:

»Derfor er det en generalsekretærs opgave at sælge forsikringen ved at sige, at det godt kan brænde, og at lige nu brænder det rent faktisk«.

Han henviser til de store taler som den nuværende generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, har holdt om den russiske annektering af Krim. Grundlæggende tror Ringsmose ikke, at Ruslands fremfærd ændrer magtbalancen drastisk og giver Nato en eksistentiel begrundelse tilbage.

De tunge rygter om Stoltenberg som generalsekretær, forstærker tværtimod kun det synspunkt.

»Jeg ser det som et udtryk for, at man i Natos store lande er klar over, at den store opgave er at sælge produktet, og derfor har de brug for en god kommunikator. Det er Stoltenberg«, siger Ringsmose.

Krim-konflikt er fordel for Stoltenberg
Tidligere har der svirret rygter om, at generalsekretærposten kunne gå til den polske udenrigsminister, Radislaw Sikorski. Ole Wæver tror, at den nuværende krise på Krim kan have skubbet pilen mod Stoltenberg i Skandinavien og væk fra Polen.

»Polakkerne vil nok blive opfattet som for antirussiske, men det er ikke en altafgørende faktor for det endelige valg«, siger Wæver.

Derimod har Norge altid formået at holde en god balance i forholdet til Rusland, og det kommer Stoltenberg til gode, mener centerlederen.

»Norge jo en frontlinjestat til Rusland og de overser ikke betydningen af Rusland, men de har heller ikke et historisk dårligt forhold til Rusland. Det er faktisk ret optimalt«.

Det betyder, at den aktuelle krise på Krim-halvøen kan ende med at komme Stoltenberg til kode.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ruslandsfaktoren er i hvert fald ikke en ulempe for ham«, siger Wæver.

Spekulerer ikke i lande

Dog tror hverken Jens Ringsmose eller Ole Wæver, at Stoltenbergs nationalitet og forhold til Rusland ender med at være tungtvejende.

»Jeg tror, man kigger relativt meget på personlige egenskaber, og at man kan skabe gode relationer«, siger Wæver.

Mens det er en fordel for Norge at være et trofast Nato-medlem, kan det være en ulempe, at landet ikke er medlem af EU.

»Det tæller på minussiden, at Norge ikke er medlem af EU«, siger Ole Wæver og fortsætter:

»Et velfungerende samarbejde mellem Nato og EU er vigtigt. På den anden side er Norge næsten et hemmeligt EU-medlem alligevel. Så den store forskel tror jeg ikke, det gør«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden