Kritisk. I Kroniken i dagens Politiken beskriver Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S) , for første gang sine indtryk fra sit besøg i Israel/Palæstina.
Foto: JENS DRESLING

Kritisk. I Kroniken i dagens Politiken beskriver Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S) , for første gang sine indtryk fra sit besøg i Israel/Palæstina.

Internationalt

Lykketoft retter hård kritik mod Israel

Folketingets formand opfordrer til en hårdere kurs mod Israel.

Internationalt

Halvanden måned efter sit besøg i Israel/Palæstina i februar beskriver Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S) , i Kroniken i dagens Politiken for første gang, siden han kom hjem, sine indtryk, der er både pessimistiske og uhyre kritiske over for Israel.

»Den levedygtige Palæstina-stat, som Folketinget sammen med det meste af verdenssamfundet støtter og kræver, har meget lange udsigter!«, skriver Lykketoft efter at have opsummeret de mange begrænsninger og restriktioner, som palæstinenserne lever under.

LÆS KRONIKEN

Lykketoft opfordrer EU og USA til at »sætte meget mere kraft bag krav om stop for nye bosættelser og udvidelser af eksisterende bosættelser, om styrket retssikkerhed for palæstinenserne og en langt mere tilbagetrukken rolle for den israelske besættelsesmagt«. I Kroniken imødegår han også kritik af, at han ikke mødtes med nogle israelske repræsentanter.

»Rejsen fandt sted i anden uge af februar, hvor Folketinget ikke holder møder. For at få indblik i Israels position bad jeg om møde med min israelske kollega, formanden for Knesset (det israelske parlament, red.). Men jeg måtte forstå, at han var bortrejst, og at det heller ikke var muligt at møde en næstformand på noget tidspunkt i ugen«.

»Nu viste det sig, at min israelske kollega ikke var bortrejst. Derfor beklager jeg endnu mere, at vi ikke kunne få et møde«, skriver Lykketoft.

Men det var Lykketoft, der var ufleksibel, lyder svaret fra Israels ambassadør i Danmark, Barukh Binah.

»Lykketoft informerede os om, at han ønskede at komme til Israel, og det var vi naturligvis meget glade for. Men de datoer, han gav os for besøget, faldt sammen med et besøg af EU-parlamentets formand«, siger ambassadøren og forklarer, at det ifølge den israelske protokol ikke ville have været passende for Lykketoft at mødes med næstformanden for Knesset.

Afvist fra Gaza

I Kroniken beklager Lykketoft, at Israel ikke lod ham komme til Gaza, som han også i både 2002 og 2010 er blevet nægtet adgang til af Israel. Men også den kritik afviser ambassadøren. »Han besøgte ikke Israel officielt, og normalt tillader vi ikke besøg til Gaza fra Israel, medmindre det er humanitær bistand. Gaza er regeret af en terrorbevægelse – det mener USA og EU også – så vi ser ikke en forpligtelse til at lade folk komme til Gaza fra Israel, men vi tillader det fra tid til anden. Hvis Lykketoft kommer igen på officielt besøg, kan det være, det er muligt, men det kommer an på sikkerhedssituationen«, siger han og påpeger, at Israel ryddede sine bosættelser i Gaza i 2005.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Den palæstinensiske enklave anses dog af store dele af verdenssamfundet stadig for Israels ansvar på grund af den omfattende blokade, som Israel opretholder omkring Gaza. Lykketofts kronik kommer, få dage efter at Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt efter et besøg i området beskylder Israel for apartheid og siger, at I bør skamme jer over jeres opførsel over for palæstinenserne. Gør kritikken ikke indtryk? »Jeg har mødtes med Jakob og anser ham som en ven af Israel. Så selvfølgelig gør det mig ked af det, men jeg forstår, at han har trukket apartheidsynspunktet tilbage«, siger Barukh Binah.







»Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde, når nogle siger, vi er et apartheidregime. Vi reddede en sort befolkningsgruppe fra sult – Etiopiens jøder – og der bor 85.000 sorte immigranter i Tel Aviv, som vi forsøger at hjælpe. Er det virkelig apartheid? Og med hensyn til palæstinenserne handler det med al respekt ikke om Israel, men om et omdiskuteret område. Nogle israelske politikere ønsker at gøre det til Israel, men det er det ikke«, siger han (Israel har dog annekteret Østjerusalem, hvilket de fleste lande ikke anerkender, red.).

»Men ja, det er rigtigt, at det kan tage lang tid ved checkpointerne. Vi må være meget forsigtige, og man skal huske, at det ville være meget lettere for os bare at lukke grænsen. Det gør vi ikke – vi tillader palæstinenserne at komme ind og arbejde. Jeg forstår godt, hvis de ikke er tilfredse med situationen – men så er forhandlinger med Israel vejen frem – ikke at gå til internationale organisationer«, siger han med henvisning til det palæstinensiske selvstyres ansøgning om at blive optaget i 15 internationale konventioner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce