Borgerkrig. Kæmpere fra 'Syriens Frie Hær' poserer med våben, kort inden oprørerne trak sig fra byen Homs.
Foto: HOEP/AP/AP

Borgerkrig. Kæmpere fra 'Syriens Frie Hær' poserer med våben, kort inden oprørerne trak sig fra byen Homs.

Internationalt

Lidegaard vil sende våben til Syriens oprørere

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) gør op med Danmarks hidtidige modstand mod at bevæbne moderate oprørere.

Internationalt

Danmark er parat til at give våbenstøtte til de moderate oprørsgrupper i Syrien. Det siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Berlingske .

EU ophævede i maj 2013 sin våbenembargo mod Syrien. En beslutning, som ikke skete med daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) gode vilje. Men den modstand er Lidegaard indstillet på at gøre op med.

»Endnu flere våben i Syrien er ikke uproblematisk. Men status quo er et endnu værre scenarium, og jeg vil sammen med vores allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan kan vi øge støtten - også i den hårde ende«, siger han til avisen.

Minister besøgte oprørere

Danmark har hidtil været afvisende over for at bevæbne de moderate oprøre. Især på grund af risikoen for at våben risikerer at havne i hænderne på de islamiske ekstremistiske oprørere.

Udenrigsministeren besøgte i sidste uge den syriske oprørsregering i det sydøstlige Tyrkiet, og han er vendt hjem med en erkendelse af, at det på alle parametre går den forkerte vej i øjeblikket. Antallet af flygtninge vokser, og det samme gør antallet af ekstremister i konflikten.

Martin Lidegaard understreger, at det mest presserende er at få sikret humanitær hjælp til de millioner af syrere, der er fanget i krigshandlingerne. Men det kræver militær kraft.

Borgerkrig på fjerde år

Den danske udenrigsminister frygter, at uden hjælp til de moderate oprørsgrupper vil militante islamister få held til at tiltrække og mobilisere endnu flere folk udefra, og så bliver det endnu sværere at få standset konflikten i Syrien.

LÆS PUNDIK-KOMMENTAR:

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der har base i Storbritannien, og som er på oprørernes side, sagde mandag, at over 162.000 mennesker nu er dræbt, siden borgerkrigen brød ud i marts 2011.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden