Screendump fra filmen 'The Price of the World Cup', som kan ses i sin fulde længde på Youtube.

Screendump fra filmen 'The Price of the World Cup', som kan ses i sin fulde længde på Youtube.

Internationalt

Dansk journalists barske VM-film vækker opsigt i Brasilien

Nye uroligheder i værtsbyen São Paulo, hvor metroansatte strejker.

Internationalt

»Dødspatruljer i Rio 'rengør' slumområder frem mod VM«.

Sådan sagde den danske journalist Mikkel Keldorf til Politiken for to måneder siden, netop som han havde valgt at boykotte VM i Brasilien, som han ellers havde planlagt at dække.

Mikkel Keldorf havde i seks måneder boet i Rio de Janeiro og rejst rundt i Brasilien frem mod slutrunden, før han besluttede sig for at tage hjem til Danmark. I et blogindlæg skrev han blandt andet: »Min VM-billet har blodstænk fra gadebørn«.

Efter hjemkomsten har Keldorf redigeret en dokumentarfilm med titlen 'The Price of the World Cup' færdig. Filmen har han lagt ud på YouTube, hvor den er blevet set over 300.000 gange på én uge.

SE FILMENThe price of the World Cup (youtube)

Desuden har dokumentarfilmen, der handler om tvangsforflytninger, dødspatruljer og pacificeringer, skabt overskrifter i de brasilianske medier om den danske journalist og hans kamp for at fortælle om bagsiden af det VM, der begynder om fem dage.

Mikkel Keldorf er blandt andet interviewet i Brasiliens største medie, Globo, og i vores broderland, Sverige, er beretningen om hans oplevelser i Sydamerika også tophistorie i Metroxpress.

Politi går brutalt til værks på metrostation

Men den danske journalist er langtfra den eneste, der beretter om den megen utilfredshed i den brasilianske befolkning mod afviklingen af VM-slutrunden.

Især støder det folk, at der er blevet brugt et beløb svarende til mere end 60 milliarder kroner på blandt andet fodboldstadioner i hele landet, og at militæret og politiet er gået voldsomt frem i de såkaldte favelaer.

Gennem det seneste års tid har uroligheder og optøjer præget Brasilien, og helt op til, at slutrunden sparkes i gang ved åbningskampen 12. juni mellem værtslandet og Kroatien, er der demonstrationer.

Senest har en strejke blandt metroansatte ramt Brasiliens største by, São Paulo, som også huser åbningskampen.

Næsten halvdelen af São Paulos metrostationer var lukkede i går formiddag, og mere end 200 kilometers bilkø skabte trafikpropper på vejene ind mod byen i morgenmyldretiden.

Foto: Andre Penner/AP

På metrostationen Ana Rosa i centrum af São Paulo affyrede politiet tåregas og brugte knipler mod metroansatte, som var forsamlet i en større demonstration.

»Mindst tre fagforeningsmedlemmer kom til skade i sammenstødene«, siger Paulo Iannone, en fagforeningstalsmand, til Associated Press.

Truer med flere strejker

De ansatte i byens metrosystem nedlagde torsdag arbejdet på grund af utilfredshed med igangværende lønforhandlinger. Det resulterede i, at over fire millioner pendlere fik problemer med at komme til og fra arbejde i storbyen med 20 millioner indbyggere.

Metroarbejdernes strejke blev sat i værk samtidig med, at pensioneret militærpoliti og deres familier ankom i busser til São Paulo for at demonstrere med krav om højere pensioner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

São Paulo er verdens syvendestørste by og det vigtigste industrielle område i Latinamerika. Færdiggørelsen af Arena Corinthians (lokalt kendt som Itaquerao) i byen har længe været mødt med kritik.

»Hvordan kan det være, at de (myndighederne, red.) har penge til Itaquerao, men ikke nogen penge til offentlig transport«, siger en talsperson for de metroansattes fagforening til nyhedsbureauet MercoPress.

Fagforeningen Prazeres Junior, som repræsenterer 9.700 metroansatte, truer med flere strejker i den kommende tid, hvilket vil skabe kolossale, logistiske problemer under selve VM-slutrunden, hvor hundredtusindvis af fodboldfans skal transporteres rundt São Paulo.

Arbejderne i metroen kræver en lønforhøjelse på mindst 10 procent, og deres fagforening lover, at det vil blive »en historisk strejke«, hvis ikke der kommer flere penge på bordet.

Regeringen har selv betalt regningen

Oprindeligt havde den brasilianske regering lovet, at private midler skulle finansiere de mange nye, prestigiøse fodboldarenaer, som er blevet opført frem mod afholdelsen af VM i fodbold.

Men i begyndelsen af denne uge erkendte den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, at regeringen selv har betalt størstedelen af regningen.

Oven i det har Amnesty International anslået, at myndighederne som en del af det, man kunne kalde 'Operation forskøn Brasilien', har tvangsflyttet mindst 19.000 familier fra deres hjem i slumområder i Rio de Janeiro.

Alt dette fyrer blot endnu mere op under den folkelige vrede i det store, sydamerikanske land. Udover de metroansatte har også buschaufførerne i både Rio de Janeiro og São Paulo strejket, hvilket ligeledes har skabt lange køer i millionbyerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis sådanne strejker fortsætter, vil der blive kaos under VM«, siger Carla Dieguez, en sociolog ved São Paulos universitet, til Associated Press.

For at gøre ondt værre sluttede omkring 4.000 mennesker fra organisationen 'Hjemløse Arbejdere' sig fredag til de metroansattes demonstration med krav om husly til dem og deres familier.

Arbejderne mener, at de penge, myndighederne har spenderet på VM i fodbold, i stedet skulle have været brugt på at rette op på de mangler, den brasilianske befolkning lider under, når det kommer til boliger, skolefaciliteter, hospitaler og offentlig transport.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce