For første gang i EU’s historie har stats- og regeringslederne udpeget en kommissionsformand, som ikke alle lande vil have.
Efter en afstemning har den tidligere konservative statsleder fra Luxembourg, Jean-Claude Juncker, fået grønt lys fra næsten alle EU-landene til at indtage EU-kommissionen.
Storbritanniens premiereminister, David Cameron, har kæmpet mod udpegningen af Juncker til det sidste, men forgæves. Med et kvalificeret flertal har Jean-Claude Juncker vundet Det Europæiske Råds opbakning.
PORTRÆT AF JUNCKER
Det er netop blevet besluttet på et topmøde i Bruxelles, fortæller EU’s præsident, Herman Van Rompuy på Twitter. Juncker mangler kun at blive godkendt af Europaparlamentet på en samling i Strasbourg midt i juli, før han er helt sikker på at være det næste overhoved i kommissionen.
Kontroversiel kandidat
Jean-Claude Junker er kontroversiel, fordi han repræsenterer et magtskred i EU, hvor Europaparlamentet for første gang nogensinde har haft afgørende betydning for, hvem der står i spidsen for kommissionen.
En enkelt linje i Lissabontraktaten om, at stats- og regeringslederne skal tage hensyn til udfaldet af EP-valget, har ændret fundamentalt på spillet om EU’s topposter.
Europaparlamentet har udnyttet traktaten til at opstille deres egne kandidater til posten, selvom det altid har været stats- og regeringslederne, der har udpeget formanden for kommissionen.
Det har udløst et ramaskrig i flere EU-lande, fordi nogle stats- og regeringslerede mener, det er en stor mængde magt, de afgiver til Europaparlamentet.
Skriget har været størst i London, hvor Storbritanniens premiereminister, David Cameron, har kæmpet en indædt kamp for at stoppe processen. Så sent som i morges sagde han på vej ind til mødet, at han ville stå fast på sine principper og være imod Juncker.
Det løfte holdt han, for da stats- og regeringslederne ikke kunne blive enige om Juncker, måtte de for første gang nogensinde ud i en afstemning, hvor Storbritannien ganske rigtigt stemte imod Europaparlamentets kandidat, men ikke kunne skaffe et mindretal stort nok til at blokere for ham.
Der er tre topposter, der skal besættes i EU, og de er foruden formanden for kommissionen chefen for udenrigsanliggender og præsidenten for Det Europæiske Råd, også kaldet EU's præsident. De tre topposter er efter alle tidligere Europaparlamentsvalg blevet fordelt samtidig på et enkelt topmøde.
Men denne gang bliver fordelingen delt op, og de to tomme taburetter i spidsen for EU bliver først fordelt på et ekstraordinært topmøde i Bruxelles 17.-18. juli.
Det er posten som EU-præsident, den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt gentagne gange er blevet nævnt som et muligt navn til, og derfor må den danske statsminister nu indstille sig på, at hendes navn florerer på den europæiske rygtebørs i uger endnu.
