Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jakob Sheikh
Foto: Jakob Sheikh

Hjælp. Organisationen Viomis driver flygtningelejren An Nawa'eer i Syrien. Her deler formand Khalid Alsubeihi (i gul vest) nødrationer af mad ud til lejrens godt 2.200 beboere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske muslimer donerer millioner til syriske flygtninge

En danskdrevet flygtningelejr, ambulancer, hospitalsudstyr og millioner af kroner. Dansk-muslimske organisationer modtager stadig flere donationer til Syriens flygtninge. Og op mod 50 frivillige er sendt til det krigshærgede land.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lidt nord for Idlib i Syrien forsøger Ayman Boulad forgæves at løfte sit højre lår.

Splinter af en raket borede sig ind ved lysken under et bombardement af hans hjemby i 2011, kort efter at den 38-årige far til fem i havde sluttet sig til Den Frie Syriske Hær. Siden har der været betændelse i låret.

»Jeg prøvede at nå til Tyrkiet for at blive opereret, men kom aldrig så langt. Nu kan jeg ikke engang rejse mig fra min seng. Og min familie har mistet alt, vi ejer«, fortæller han.

LÆS OGSÅ

Ayman Boulad er blandt beboerne i flygtningelejren An Nawa’eer, der nu huser omtrent 2.200 internt fordrevne syrere. Lejren er drevet udelukkende for danske donationer og af den dansk-muslimske nødhjælpsorganisation Viomis.

Godt 70 kilometer længere inde i landet er flere ambulancer lige nu i aktion. En af dem er netop blevet kørt hele vejen fra København af frivillige fra en anden dansk-muslimsk organisation, Humanitære Hjerter, der også er med til at drive et bageri og fire lægeklinikker i Syrien.

Og tæt på grænsen til Tyrkiet giver en række nybyggede huse – opført af en tredje organisation, Care for Others – tag over hovedet til syriske familier.

Muslimsk fællesskab

Mens danskerne generelt donerer færre penge til krigsofre, er tendensen modsat i det herboende muslimske samfund. Det viser en rundringning foretaget af Politiken til de seks største dansk-muslimske organisationer, der til sammen har indsamlet mere end 10 millioner kroner til det krigsplagede Syrien siden 2011.

Ifølge Iskander Chebil, ansvarlig for Viomis’ flygtningelejr i Syrien, skyldes engagementet, at »folk godt kan se, at krigen bare fortsætter, og at deres muslimske brødre og søstre lider i Syrien«.

»Derfor får vi masser af donationer. Det har gjort, at vi har kunnet udvide lejren og starte nye projekter op«, siger han.

Alene Viomis, der har base på Nørrebro, har indsamlet næsten 3 millioner kroner. Donationerne stammer overvejende fra muslimer, og ligesom de øvrige danskmuslimske organisationer bruger Viomis indtægterne på nødhjælpsprojekter i de oprørskontrollerede områder.

»Mange af de store internationale nødhjælpsorganisationer opererer gennem styret og kan derfor ikke komme ind med nødhjælp i de befriede områder. Det er derfor, vi er her«, siger Iskander Chebil.

Bedre kommunikation

Foruden pengedonationerne har organisationerne indsamlet mere end 20 ambulancer, hospitalsudstyr for over 3 millioner kroner og containere med tøj og medicin, der hver måned sejles til Tyrkiet og derfra køres ind over den syriske grænse.

Desuden viser Politikens rundringning, at der er sendt knap 50 frivillige til Syrien som nødhjælpsarbejdere.

Organisationen Danish Muslim Aid har siden krigens start indsamlet mellem 2,5 og 3 millioner kroner, fortæller generalsekretær Abdul Wahid Petersen.

»De seneste år er vores omsætning steget med 10-15 procent hvert år. De muslimske organisationer er blevet dygtigere til at kommunikere, og så er donorerne ikke længere indvandrere, der selv tager pengene med til hjemlandet for at støtte, men i højere grad efterkommere, der på afstand ønsker at hjælpe gennem de humanitære kanaler«, siger han.

Danskerne giver mindre

En nylig undersøgelse bestilt af indsamlingsorganisationernes egen brancheorganisation, Isobro, viser, at danskerne generelt punger mindre ud til ofre for krig og katastrofer. Fra 2011 til 2012 faldt hjælpeorganisationernes indtægter med 116,6 millioner kroner – eller godt 10 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelsen er foretaget af forsker i erhvervsøkonomi ved CBS Per Østergaard Jensen; han er ikke overrasket over de danske muslimers donationer. Han forklarer:

»Mange af donationerne til de muslimske organisationer kommer fra folk, der har nære relationer til Syrien. Og så er der modsætninger til de store organisationers indsamlinger ofte tale om mindre og konkrete nødhjælpsprojekter som eksempelvis en container med tøj. Derfor kommer tendensen ikke bag på mig«.

LÆS OGSÅ

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) »vil gerne kvittere for de danske muslimers stærke og solidariske indsats« og betegner nødhjælpsorganisationernes arbejde som »helt afgørende«.

»De skal vide, at den danske regering står bag dem i deres humanitære arbejde«, siger ministeren, der netop er hjemvendt fra besøg i syriske flygtningelejre:

»Det overrasker mig ikke, at danske muslimer gerne vil hjælpe i en region, flere af dem nok stammer fra. Jeg tror på, at vi mennesker ikke har nok i os selv – uanset om vi er danske muslimer eller kristne. Men jeg tager hatten af for dem«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden