Menneskeretsforkæmpere: Isis har korsfæstet otte oprørere i Syrien

Voldsomhederne tager til i styrke under den verserende borgerkrig i Syrien, hvor 162.000 mennesker er dræbt.

Internationalt

En gruppe hellige krigere, såkaldte jihadister, har offentligt henrettet og korsfæstet otte oprørere, der har kæmpet imod både Syriens præsident Bashar al-Assads regime og jihadisterne, siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder søndag.

Oplysningerne kommer samtidig med hårde kampe i udkanten af hovedstaden Damaskus mellem krigere fra gruppen Den Islamiske Stat Irak og Levanten (Isil), som er i gang med en massiv offensiv i Irak, og oprørere, oplyser observatoriet, der er baseret i London.

»Isis har henrettet otte mænd i Deir Hafer i den østlige del af Aleppo-provinsen lørdag, fordi de tilhørte oprørergrupper, der har kæmpet mod både jihadister og Assads styrker«, siger observatoriet.

»Efterfølgende korsfæstede Isis dem på hovedtorvet i landsbyen, hvor deres lig vil forblive i tre dage«, oplyser det syriske observatorium.

I Aleppo-provinsen blev også en niende mand korsfæstet i otte timer som en slags straf i Ali-Bab byen i nærheden grænsen til Tyrkiet. Han overlevede prøvelsen.

Isis på banen sidste forår

Isis dukkede først op under krigen i Syrien i det sene forår sidste år og blev i begyndelsen hilst varmt velkommen af nogle syriske oprørere, som var overbevist om, at kamperfaring var det, der skulle til for at vælte Assad.

Oprørere indledte en omfattende anti-Isis offensiv i januar 2014, og har presset dem ud af store områder i Aleppo og i hele Idlib i den nordvestlige del af landet.

Alligevel står Isis fast i Raqa, hvilket er gruppens højborg i det nordlige Syrien, og udøver en markant magt i Deir Ezzor i den østlige del af landet, tæt på grænsen til Irak.

Aktivister siger, at gruppens offensiv i Irak og erobring af tunge våben, nogle af dem fremstillet i USA, synes at have øget selvtilliden i Syrien.

Borgerkrigen i Syrien begyndte med fredelige demonstrationer i marts 2011 med krav om et politisk skifte, men præsident Assad slog hårdt ned. Urolighederne har kostet op mod 162.000 mennesker livet, og millioner er flygtet eller internt fordrevet under den over tre år lange konflikt.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce