fejlprioriteret. Selv med en landbrugsudvikling, hvor udbyttet er steget markant, er sundheden i Indien ikke fulgt med, fordi ernæringsindholdet i ris og hvede ikke er godt nok, forklarer Monkombu Swaminathan, der bliver kaldt far til Indiens grønne revolution. Arkivfoto: Biswaranjan Rout/AP

fejlprioriteret. Selv med en landbrugsudvikling, hvor udbyttet er steget markant, er sundheden i Indien ikke fulgt med, fordi ernæringsindholdet i ris og hvede ikke er godt nok, forklarer Monkombu Swaminathan, der bliver kaldt far til Indiens grønne revolution. Arkivfoto: Biswaranjan Rout/AP

Internationalt

Indien kæmper for at mætte millioner af verdens fattige

Over en tredjedel af menneskeheden er underernæret. Nu laver en gruppe forskere forsøg med særlige afgrøder og håber at skabe en ny grøn revolution. Men deres arbejde er kontroversielt.

Internationalt

Devran Mankar og hans familie er ikke blevet rige af den variant af perlehirse, der kaldes dhanshakti, hvilket betyder velstand og styrke. Men han er taknemmelig for afgrøden, som han for nylig er begyndt at dyrke på sin lille mark i delstaten Maharashtra i det vestlige Indien.

»Børnene er næsten aldrig syge mere, efter at de er begyndt at spise denne perlebyg«, siger Devran Mankar.

Han og hans familie er med i et omfattende ernæringsforsøg. Han er en af omkring 30.000 småbønder, der dyrker den særlige sort, som har et usædvanligt højt indhold af jern og zink. Indiske forskere har fremavlet sorten, så den bevarer et højt indhold af disse stoffer ved en proces, der kaldes bioforstærkning.

Målet med projektet, der er iværksat af fødevareorganisationen Harvest Plus, er at forhindre, at bønder som Devran Mankar bliver ramt af hungersnød. Faktisk er perlehirsen dhanshakti en del af en ny grøn revolution, som ernæringseksperter håber kan befri verden fra sult og fejlernæring.

Mere udbytte end ernæring

870 millioner mennesker har i dag ikke mad nok, og næsten en tredjedel af verdens befolkning lider af det, man kalder skjult sult – det vil sige, at man mangler vitaminer og sporstoffer som zink, jern og jod. Konsekvenserne er særligt alvorlige for mødre og børn: Kvinder med jernmangel har højere risiko for at dø i barselssengen, ligesom de oftere vil føde for tidligt og få menstruationsproblemer. Fejlernærede børn kan blive blinde eller få vækstforstyrrelser, ligesom de resten af livet vil være mere udsat for infektioner. De risikerer også at få indlæringsvanskeligheder, fordi deres hjerner ikke er fuldt udviklede.

»Disse børn bliver frarøvet deres fremtid ved fødslen«, siger den indiske agronom Monkombu Swaminathan, der har kæmpet for menneskets ret til en tilstrækkelig kost i over 60 år. Han og andre ernæringseksperter opfordrer til et grundlæggende opgør med den måde, vi opfatter landbrug på. De hævder, at vi bør erstatte industrilandbrug med mere naturlige metoder, der omfatter mere intelligent planteavl og en tilbagevenden til gamle sorter.

Verden har mad nok til alle. Problemet er, at de fattige, der især lever af korn, spiser den forkerte kost. Majs, hvede og ris – altså de afgrøder, der dominerer industrilandbruget – dyrkes især med henblik på udbytte og ikke på grund af deres ernæringsmæssige indhold. De kan ikke give de fattigste mennesker den rette kost, for næringsstoffer og sporstoffer er mindst lige så vigtige som kalorier.

Fødevaresikkerhed hænger sammen med variation, siger Monkombu Swaminathan, der ønsker en »eviggrøn revolution«. Han går ind for, at man udvikler nye og mere nærende kornvarianter, der er tilpasset forskellige klimatiske forhold.

»Vi skal bringe landbrug og ernæring sammen igen – de to ting har længe været adskilt«, siger han.

Den 88-årige Monkombu Swaminathan omtales som far til den grønne revolution i Indien i 1960’erne. Han fremavlede da varianter af ris og hvede, der var mindre, men gav et langt større udbytte end de traditionelle sorter.

Som ung mand oplevede han den store bengalske hungersnød, der kostede millioner af indere livet midt i 1940’erne. Siden dengang er udbyttet af hvede per hektar mere end tredoblet, siger han.

Men prisen har været høj. De nye sorter gav et højt udbytte, men de udpinte også jorden og krævede alt for meget vand. Der blev brug for stadig mere gødning og flere sprøjtegifte.

»Tidligere var bønderne afhængige af 200-300 afgrøder for at sikre sig mad og sundhed. I dag er der kun 4-5 vigtige afgrøder tilbage, nemlig hvede, majs, ris og sojabønner. Den grønne revolution har ikke elimineret sult og fejlernæring«, siger Monkombu Swaminathan.

Ved bedre helbred

I Indien er problemet akut: 250 millioner mennesker – eller en femtedel af befolkningen – er underernærede. 50-70 procent af alle børn under 5 år og halvdelen af alle kvinder lider af jernmangel. Næsten halvdelen af alle børn er fysisk underudviklede, fordi de er kronisk fejl- eller underernærede.

Situationen er særligt alvorlig i Maharashtra, og det er her, den bioforstærkede perlehirse kommer ind i billedet. Bønderne i regionen har altid dyrket perlehirse, og så var det nærliggende at erstatte den traditionelle sort med dhanshakti.

Det er Ramu Dahine og de fem personer i hans husstand et godt eksempel på. I deres lille hus i landsbyen Vadgaon Kashime sidder svigerdatteren Meena og bager bhakri, et traditionelt rundt, usyrnet brød, der er lavet af perlehirsemel og stegt på en pande. Familien Dahine spiser dette brød – og stort set intet andet – to gange om dagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ramu Dahine er ikke klar over, at afgrøden har et særligt højt indhold af jern, men han har lagt mærke til, at familien er ved bedre helbred end normalt ved regntidens slutning. Perlehirsen har også en anden fordel: Det er ikke en hybrid, og derfor kan Ramu Dahine bruge en del af høsten til såsæd.

»For de ludfattige giver denne perlebyg masser af håb« siger økonomen Bushana Karandikar, der arbejder for Harvest Plus i området. Schweiziske forskere har påvist, at indtagelse af dhanshakti har givet de lokale kvinder et betydeligt højere indhold af jern i blodet. Og indisk forskning har vist, at blot 100 gram af denne perlehirse om dagen dækker børns behov for jern fuldt ud.

Bioforstærkede bønner

Men den nye og mere pragmatiske grønne revolution og dens mål om at udrydde sult handler ikke kun om perlehirse. Mange steder i verden er det lykkedes at udvikle mere ernæringsrigtige varianter af korn og grøntsager. I Brasilien har forskningsorganisationen Embrapa for eksempel udviklet bioforstærkede bønner, græskar og maniok. I Uganda og Mozambique dyrker bønder en ny variant af søde kartofler med højt indhold af provitamin A. I Rwanda spiser en halv million familier bønner, der er beriget med jern. Og i Indien vil man snart begynde at dyrke ris og hvede med et ekstra højt indhold af zink.

Harvest Plus-projektet er allerede nået ud til 7 millioner mænd, kvinder og børn, fortæller projektets chef, Howarth Bouis, og tilføjer, at bioforstærkede afgrøder ventes at forbedre ernæringen for en milliard mennesker inden 2030. Howarth Bouis besluttede tidligt, at man kun vil bruge konventionelle metoder til at fremavle de nye varianter, og det har været afgørende for projektets succes, siger han.

»I Harvest Plus besluttede vi os for at undgå at investere i gensplejsning, fordi vi ikke ville trækkes ind i alle konflikterne«, siger han.

Men han er ikke modstander af højteknologiske løsninger, hvis de kan afhjælpe sult.

Vandana Shiva, der i årevis har været en fremtrædende modstander af gmo, er både imod gmo-produkter og den slags bioforstærkede afgrøder, som Harvest Plus satser på. Hun påpeger, at de naturlige varianter indeholder alle de stoffer, der er vigtige for en god ernæring – det handler bare om at få bønderne til dyrke en bred vifte af afgrøder, der i øvrigt skal være økologiske.

Howarth Bouis fra Harvest Plus mener, at Vandana Shivas tilgang til problemet er naiv:

»Vi har det grundlæggende problem, at der ikke er landbrugsjord nok til en befolkning, der bliver ved med at vokse«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FN vurderer, at landbruget i 2050 skal producere 70 procent flere kalorier end i dag for at brødføde verdens befolkning, der på det tidspunkt ventes at bestå af 9,6 milliarder mennesker.

»Dette fødevareunderskud kan vi kun løse, hvis vi gør landbruget mere produktivt«.

Oversættelse: Tonny Pedersen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce