Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Børnemisbrug. David Cameron har bedt sit indenrigsministerium undersøge, hvad der blev af dokumenter, der satte navne på et netværk af britiske pædofili politikere i 1980'erne. Nu er politiet i besiddelse af en liste med navne på politikere, der anklages for at have deltaget i netværket af børnemisbrugere.
Foto: PA/AP

Børnemisbrug. David Cameron har bedt sit indenrigsministerium undersøge, hvad der blev af dokumenter, der satte navne på et netværk af britiske pædofili politikere i 1980'erne. Nu er politiet i besiddelse af en liste med navne på politikere, der anklages for at have deltaget i netværket af børnemisbrugere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britisk politi efterforsker netværk af pædofile politikere

10 britiske politikere er på en liste over medlemmer af netværk, der angiveligt misbrugte børn i 1980'erne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere tidligere britiske ministre og nuværende medlemmer af det britiske parlament mistænkes for at have været en del af et omfattende netværk af pædofile i 1980'erne.

Deres navne står på en liste over medlemmer af netværket, som politiet er ved at undersøge. Det skriver flere britiske medier.

Interviewede ofre for misbrug

Listens eksistens er blevet afsløret af Peter McKelvie, der i mere end 20 år har samlet beviser mod pædofile politikere, og hvis afsløringer tidligere har fået politiet til efterforske pædofile, hvoraf en er blevet dømt.

Listen er blevet overdraget til politiet, og den beviser ifølge McKelvie, at mindst 10 politikere har været med i et netværk af pædofile, der misbrugte børn. Samtidig har et endnu større antal politikere ifølge ham vendt det blinde øje til misbruget.

»Jeg mener, der er tilstrækkeligt med materiale til at starte en undersøgelse af op i mod 20 politikere, der har været parlamentsmedlemmer over de sidste tre-fire årtier - nogle af dem er stadig i live, nogle af dem er døde. Listen er der«, siger Peter McKelvie til avisen Daily Telegraph.

Peter McKelvie har samlet beviser ved at tale med ofre for misbruget og de folk, der har behandlet dem. Ifølge ham er der allerede nu beviser nok til at kunne anholde i hvert fald en fremtrædende politiker.

Dokumenter om pædofile forsvandt

Peter McKelvie har valgt at afsløre listen, efter det i sidste uge kom frem, at en mappe med dokumenter om et netværk af pædofile i det britiske parlament er forsvundet. Dokumenterne blev samlet af det nu afdøde konservative parlamentsmedlem Geoffrey Dickens.

De mere end 100 dokumenter er ikke blevet set, siden de blev overrakt til den tidligere indenrigsminister Lord Brittan i 1983. Han siger, at han gav dokumenterne til sine embedsmænd.

Den britiske premierminister, David Cameron, har startet en undersøgelse af, hvad der skete med dokumenterne.

Flere parlamentsmedlemmer stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor indenrigsministeriet ikke reagerede og stoppede børnemisbruget tilbage i 1980'erne.

Politisk mørklægning er mulig

Den tidligere konservative minister Lord Tebbit siger, at »der meget vel« kunne have foregået en politisk mørklægning af sagen.

»Man skal huske på, at tingene så anderledes ud dengang. Systemet skulle beskyttes, og selv om et par ting var gået galt her og der, var det vigtigere at beskytte systemet i stedet for at gå ind i sagerne. Det var forkert, for misbruget er steget«, siger Lord Tebbit i et tv-interview med BBC.

LÆS MERE

Partiet Labour kræver en undersøgelse af pædofilianklagerne.

Indenrigsminister May Theresa vil ifølge BBC senere i dag fortælle om planerne for en omfattende undersøgelse.

Hun vil angiveligt samtidig starte en undersøgelse af, om indenrigsministeriet svigtede ved ikke at reagere på anklagerne om et netværk af pædofile politikere i 1980'erne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden