Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Khalid Mohammed/AP
Foto: Khalid Mohammed/AP

FORDREVET. Titusindvis af irakere - særligt fra det religiøse mindretal yazidierne - er drevet på flugt af jihadisterne fra Islamisk Stat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansker i Nordirak: Flygtningene fortæller helt horrible historier

Islamister har henrettet 500 fra yazidi-minoritet i det nordlige Irak.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De har brug for alt. Mad, vand, sæbe, husly. Alt.

Titusindvis af irakere er flygtet nordpå af frygt for den jihadistiske bevægelse Islamisk Stat. Men selv om de skulle få deres behov opfyldt med den nødhjælp, som særlig USA nu bidrager med, vil de stadig være hårdt mærket af det, de i de seneste uger har oplevet.

Det fortæller nødhjælpskoordinator i Red Barnet Tue Jakobsen, der siden slutningen af juli har opholdt sig i det nordlige Irak.

»Det er nogle helt horrible historier, vi hører«, siger han.

»Vi er begyndt at se folk, der er sluppet ned fra Sinjar-bjergkæden. De fortæller blandt andet, hvordan de har set familiemedlemmer blive slået ihjel foran dem. Vi hører også nogle skrækkelige historier om familier, der har stået i en situation, hvor de har kunnet sende tre af sted med en bil nord på, og familien har måske haft syv medlemmer«.

»Så har de skullet tage stilling til, hvilke børn der skulle af sted, og hvilke der skulle blive tilbage, uden at vide hvad det så får af konsekvenser for dem, der må blive tilbage. Det er ganske forfærdeligt«.

Nye bekymringer for syriske flygtninge

Da Politiken fanger Tue Jakobsen, befinder han sig i flygtningelejren Domiz, der er den største i området. Egentlig er det en lejr for de syriske flygtninge, der i løbet af 2012 og 2013 er flygtet fra borgerkrigen i deres hjemland, men de får nu selskab af internt fordrevne irakere.

»Folk her er bekymrede«, fortæller Tue Jakobsen.

»De kan jo mærke, at der dels kommer en masse irakere syd fra. Lige nu er der faktisk en del internt fordrevne, som har bosat sig her i lejren, fordi de ikke havde andre muligheder. Og dels er de nervøse for, om deres sikkerhedssituation nu igen bliver usikker, fordi der kommer kampe i nærheden af lejren«.

Tvinges til at konvertere

Det er især kristne og kurdere fra det religiøse mindretal yazidierne, der er flygtet af frygt for Islamisk Stats fremfærd. Islamisk Stat ønsker at oprette et islamisk kalifat på tværs af Syrien og Irak og kræver derfor, at folk i området konverterer til islam. Ellers må de betale med deres liv.

Ind til videre er mindst 500 yazidier blevet dræbt, oplyser Iraks minister for menneskerettigheder, Mohammed Shia al-Sudan. ifølge Reuters. Flere af dem er angiveligt blevet begravet levende. Derudover skal omkring 300 kvinder være blevet kidnappet og brugt som slaver.

Godt 40.000 mennesker er flygtet op i Sinjar-bjergene, hvor de nu er mere eller mindre fanget, fordi Islamisk Stat vogter ved foden.

Andre er så desperate, at de er draget til de kurdiske områder i Syrien.

Behov for alt

De fordrevne er taget af sted i al hast og har derfor intet med sig. Derfor er behovene mange.

»Der er behov for det hele«, siger Tue Jakobsen.

»Der er rigtig meget behov for mad og vand, fordi folk ikke har fået noget med. Derudover er der behov for husly. Lige nu er der 40-45 grader hernede. Det er bagende varmt, og solen er ekstremt skarp«.

»Der er brug for sanitet. Man skal huske på, at når folk er uden sanitære forhold i et par dage, er der stor risiko for, at sygdomme bliver spredt, og det begynder vi at blive meget bekymret for. Hospitaler og lægeklinikker er totalt presset i forvejen«.

Amerikanske bomber

Situationens alvor understreges af, at USA i fredags for første gang, siden man trak sine tropper ud i 2011, bombede Islamisk Stats poster i Irak. Angrebene er fortsat i nat.

LÆS ANALYSE

Samtidig forsøger amerikanske militærfly med hjælp fra Storbritannien og det irakiske militær at kaste nødhjælp ned over områderne i nord.

USA's præsident, Barack Obama, understregede i går, at der ikke er nogen tidshorisont for den amerikanske indsats.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden