Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Olie. Olieselskabet BP vil begrænse offentliggørelsen af den forskning, der laves om de miljømæssige konsekvenser efter olieudslippet i Den Mexicanske Golf.
Foto: CHARLIE RIEDEL/AP

Olie. Olieselskabet BP vil begrænse offentliggørelsen af den forskning, der laves om de miljømæssige konsekvenser efter olieudslippet i Den Mexicanske Golf.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

BP vil holde miljøskader hemmelige i tre år

Lukrative kontrakter skal bremse eksperters konklusioner i tre år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Olieselskabet BP har tilbudt forskere lukrative kontrakter for at undersøge virkningerne af det massive olieudslip i Den Mexicanske Golf.

Dog er der en hage: Videnskabsfolkene må ikke offentliggøre deres konklusioner i tre år.

Flere forskere peger ifølge AP på, at kontrakterne begrænser den akademiske frihed - nogle af dem skrev i første omgang under, men ændrede siden mening.

Eneste mulighed Andre mener, at BP's kontrakter er standard og påpeger, at for få offentlige støttemuligheder ofte efterlader forskerne uden andre muligheder.

»Personligt ville jeg helst ikke have min forskning begrænset, men hvis jeg gerne ville arbejde med udslippet, og dette var den eneste måde, jeg kunne komme derud og arbejde med det, tror jeg ikke, der er så mange andre alternativer«, siger Chris D´Elia, som er dekan på Louisiana State Universitys afdeling for kyst og miljø.

BP: Fortrolighed, men ingen restriktioner
BP bekræfter at have hyret over et dusin videnskabsfolk, som har ekspertise i Golfkysten, til at håndtere de hundredevis af sagsanlæg, der allerede ligger klar, samt at bedømme, hvor omfattende miljøskaderne er efter udslippet.

»Vi har bedt dem om at behandle information fra BP's advokater fortroligt som sædvanligt. Men vi mener ikke overordnet, at miljødata er fortrolige, og vi sætter ikke restriktioner på akademikeres talefrihed om videnskabelige data«, siger David Nicholas, som er BP's talsmand i London.

Kan undertrykke afgørende informationer

Men præsidenten for The American Association of University Professors, Cary Nelson, sider, at den tre-årige begrænsning kan undertrykke informationer, der er afgørende for genopretningen af miljøet.

»Mange forskere siger nej til disse kontrakter, fordi de føler, at denne forskning skal deles med offentligheden, og at det er nødvendigt at dele den med regeringen«, siger Nelson, hvis sammenslutning omfatter 48.000 akademikere.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden