Aftale. De græske politikere er blevet enige om økonomiske stramninger, der sikrer en redningspakke til 130 milliarder euro.
Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

Aftale. De græske politikere er blevet enige om økonomiske stramninger, der sikrer en redningspakke til 130 milliarder euro.

Internationalt

Grækenland efter maratonforhandlinger: Vi har en aftale

Efter flere dages venten er grækerne blevet enige om en økonomisk aftale.

Internationalt

De græske politikere er efter flere dages forhandlinger blevet enige om en række økonomiske stramninger.

»Ja, der er en aftale«, siger en regeringsembedsmand ifølge Reuters.

En talskvinde for premierministeren siger ifølge AP, at en aftale mellem socialisterne og de konservative åbner for alternative nedskæringer, end de der tidligere i dag blev afvist under et møde mellem de tre koalitionspartier.

LÆS OGSÅ

Stramningerne er nødvendige for at sikre en redningspakke, som skal holde landet oven vande.

Usikkerhed

Der har været usikkerhed om redningspakken til 130 milliarder euro, efter at politiske ledere ikke har været villige til at acceptere samtlige stramninger, som Grækenlands kreditorer har krævet.

Langsommeligheden har skabt vrede mod det recessionsramte land i resten af Europa.

LÆS OGSÅ

Da forhandlingerne sent i nat stoppede i Grækenland, var det således stadig ikke lykkedes den græske finansminister og gældsinspektørerne fra EU og Den Internationale Valutafond at blive enige.

Parterne skulle drøfte, hvordan en statsbankerot kan undgås, og hvorvidt grækerne skal forlade den fælles valuta, euroen.

Finansminister Evangelos Venizelos rejste derfor til møde med de øvrige ledere i euro-landene uden en aftale.

Da Evangelos Venizelos forlod mødet i Grækenland, sagde han, at det største stridspunkt, der handler om nedskæringer i pensioner, ikke blev løst.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce