Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Peshmerga. 24-årige Hama Kareem Jaf fra Danmark har tilsluttet sig den kurdiske hær, peshmerga, i kamp mod IS.
Foto: Privatfoto

Peshmerga. 24-årige Hama Kareem Jaf fra Danmark har tilsluttet sig den kurdiske hær, peshmerga, i kamp mod IS.

Internationalt

Danske kurdere slås mod Islamisk Stat i Nordirak

Det er ikke ulovligt for danskere at tilslutte sig den kurdiske hær, vurderer Frederik Harhoff som jurist med speciale i folkeret. Men måske, hvis man kæmper for PKK.

Internationalt

Mindst ti kurdere med dansk statsborgerskab har været eller er i det nordlige Irak for at kæmpe sammen med Peshmerga-militsen mod IS, tidligere kaldet Isis.

Det vurderer en række kilder i det kurdiske miljø over for Politiken.

»Jeg har altid ønsket at gøre noget for mit land. I stedet for at sidde hjemme i Danmark og skrive om Kurdistan på Facebook-sider ville jeg hellere gøre noget i praksis«, siger den 24-årige Hama Kareem Jaf, der kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne på flugt fra Saddam Husseins folkemord. Han voksede op i Danmark, har tjent et år som soldat i den danske hær og valgte for nylig at vende tilbage til rødderne. Inspirationen fik han fra sin far, der var peshmerga i mange år.

»Min far plejede ofte at fortælle historier om dengang, da han var en peshmerga. Det gjorde os stolte. Da jeg så IS angribe mit land, tænkte jeg, at det var nu, jeg ville blive en peshmerga«, siger Jaf.

Vil ikke lade sig undertrykke

I sidste måned deltog han i de hårde kampe i byen Jalawla, som soldaterne fra IS var ved at erobre. Jaf deltog med skydevåben og forsøgte sammen med sin gruppe at trænge IS tilbage fra Jalawla.

Han fortæller, at de gik ind i Jalawla med deres bedste enhed. De blev selv angrebet af IS »fra alle bygninger. Vi gik så ind med tanks. Vi var omkring 300 mand og bombarderede IS-snigskytter på gader og hustage«. Islamisk Stats soldater blev slået tilbage efter kampe, hvor en del peshmergaer blev dræbt. »Fem af vores Peshmerga-venner blev martyrer, mens vi ventede på forstærkning. Efter to dage befriede vi Jalawla«, fortæller Jaf.

Men selv om det er farligt at slås mod IS, fastholder Jaf, at han fortsat vil være del af kampen: »Mine forfædre har kæmpet for dette land i generationer. Jeg vil ikke tillade IS at komme og undertrykke os«.

Sofi Cengi er 60 år, bor normalt i København og stammer fra det kurdiskbeboede Sydøsttyrkiet. Han er også en af de frivillige danske kurdere, der er taget til fronten for at kæmpe mod IS.

»Jeg kunne ikke se stiltiende til, mens IS angriber mit folk og mit land«, siger Cengi, der i 1984 kom til Danmark på flugt fra militærstyret i Tyrkiet. Han fortæller, at hans kone og fire børn accepterede, at han drog i krig langt fra Danmark.

»De bad mig selvfølgelige passe godt på mig selv og forsvare Kurdistan«.

DF advarer mod PKK

De danske kurderes krigsdeltagelse falder dog ikke i god jord hos alle. De fleste iagttagere, heriblandt Forsvarets Efterretningstjeneste, vurderer, at Kurdistans Arbejderparti (PKK) spiller en central rolle i kampen mod IS. PKK står opført på EU’s og USA’s terrorlister.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, advarer danske kurdere mod at kæmpe side om side med PKK, der i 1990’erne tog ansvar for blodige bombeangreb i tyrkiske turistbyer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er dybt problematisk, hvis unge i Danmark melder sig til en organisation, der står på vores egen terrorliste. Vi må sige til dem: Bliv hjemme«.

Retsordfører Pernille Skipper (EL) er lodret uenig: »Det er absurd, at man kan ende med at blive straffet som terrorist, hvis man vil bekæmpe ISIS sammen med PKK, når Folketinget og Danmark aktivt bidrager til samme kamp«, siger Skipper og henviser til, at Danmark har sagt ja til at transportere lette våben til de irakiske kurdere. Hun peger samtidig på, at PKK og den tyrkiske regering i 2013 startede en fredsproces efter tre årtiers blodig krig. Siden har der været relativt roligt i området, og derfor giver det ikke meget mening at fastholde PKK på terrorlisten, mener Pernille Skipper.

»Hvis Danmark vil støtte fredsprocessen i Tyrkiet og kampen mod IS, så skal terrorstemplingen droppes«, siger Enhedslistens retsordfører.

Lovligt at være lejesoldat

Justitsministeriet henviser til en tidligere rapport til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Heri henvises blandt andet til straffelovens paragraf 114 d, stk. 3: »Personer, der lader sig træne hos sådanne grupper, risikerer at overtræde straffelovens forbud mod at modtage terrortræning«.

Både Cengi og Jaf fortæller, at de deltager i peshmergaen og ikke hos PKK’erne.

Frederik Harhoff, jurist med speciale i folkeret, som i 2007- 2013 var dommer ved det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, siger, at »så længe de holder sig til konventionerne og ikke begår krigsforbrydelser, er det ikke strafbart«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da den kurdiske regionalregerings regulære hær, peshmerga, ikke står på nogen terrorliste, vil frivillige, der tilslutter sig dem, »ikke blive klandret for at have kæmpet med dem«, mener juristen. Men det kan måske ændre sig, hvis man kæmper for PKK, fordi de står på terrorlisten.

»I forhold til PKK er det lidt uklart. Man må så i en konkret sag afgøre, hvem der har kæmpet for hvem«, siger Harhoff.

Allan Ahmad, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten, fortæller, at han har overvejet at tage derned for at tilslutte sig den væbnede kamp. Han kommer fra en kurdisk familie i Irak med partisanbaggrund og kom til Danmark i 1998. Han siger, at han ikke frygter eventuelle juridiske problemer på grund af PKK. »Hvis jeg har familie tæt på rabiate IS-folk, så vil jeg bekrige IS, og så er det ikke jura, der kommer i første række«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce