Norges landsdækkende organisation for brugere af nynorsk, Noregs Mållag, er alvorligt bekymret for, at kronprins Haakon og prinsesse Mette-Marits datter, prinsesse Ingrid Alexandra, ikke kommer til at lære nynorsk på Oslo International School, fremgår det af et brev til det norske hof.
Både skolen og hoffet forsikrer dog i et svar, at det vil ske.
Noregs Mållag er bekymret for, at skolens engelskundervisning vil gå ud over prinsessens nynorskkundskaber. Organisationen vil vide, om prinsessen vil komme til at følge den samme undervisning i det norske parallelsprog som andre norske skolebørn, skriver Dagsavisen.
»Svaret, vi fik, er, at de følger læreplanen, men at de ugentlig kun har tre timers undervisning i norsk. Det er i vid udstrækning op til den enkelte skole, hvordan undervisningen tilrettelægges«, siger leder for Noregs Mållag, Marit Aakre Tennø.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind