Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

USA: Nye israelske bosættelser er uforenelige med fred

Der er irritation i den amerikanske regering over, at Israel vil bygge over 1000 nye boliger i Østjerusalem.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er irritation i USA over, at Israel har besluttet at opføre over 1.000 nye boliger i det besatte Østjerusalem. Det er »uforeneligt« med de forsøg, der er på at sikre fred mellem israelere og palæstinensere, hedder det.

Den amerikanske regering er »dybt bekymret« over oplysningerne og har givet den amerikanske ambassade i Jerusalem besked om at få en forklaring af den israelske regering.

Premierminister Benjamin Netanyahu meddelte mandag, at bosættelserne i Østjerusalem skal udvides.

Anser aktiviteter for ulovlige

Det drejer sig om 1.060 nye lejligheder og blev taget efter pres fra bosættere og det højreorienterede parti Habayit Hayehudi, skrev den israelske avis Haaretz.

Jordan har bedt om at få FN's Sikkerhedsråd indkaldt for at reagere på beslutningen.

»Vi vil fortsat gøre vores stilling absolut klar, at vi anser bosætteraktiviteterne for ulovlige, og vi modsætter os entydigt ensidige skridt, som foregriber Jerusalems fremtid«, siger det amerikanske udenrigsministeriums talskvinde, Jen Psaki.

Det internationale samfunds mål er oprettelsen af en palæstinensisk stat i områder, som Israel besatte under Seksdagskrigen i 1967. Dengang blev også Østjerusalem besat.

»Israels ledere har sagt, at de vil støtte vejen til en tostatsløsning, men at agere med denne type handlinger er uforeneligt med fredsbestræbelserne«, siger Psaki.

Sverige vil anerkende stat

Israel siger, at hele Jerusalem bør være landets hovedstad, mens palæstinenserne har udset det østlige Jerusalem til deres fremtidige regeringsby.

USA har tidligere kritiseret udvidelsen af de jødiske bosættelser på Vestbredden, men har ikke fulgt det op ved at true med politiske konsekvenser.

Senest har den svenske regering bebudet, at den vil anerkende en palæstinensisk stat, og et flertal i det britiske parlament har støttet en resolution, som anerkender Palæstina.

Der bor cirka 550.000 israelske bosættere på Vestbredden blandt den palæstinensiske befolkning på omkring 2,4 millioner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden