NATO. Ruslands handlinger i Ukraine er et brud på folkeretten, siger Stoltenberg.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

NATO. Ruslands handlinger i Ukraine er et brud på folkeretten, siger Stoltenberg.

Internationalt

Stoltenberg som ny Nato-chef: Rusland skal forlade Krim

De østeuropæiske landes sikkerhed og suverænitet står højt på den nye generalsekretærs dagsorden.

Internationalt

Rusland truer Europas sikkerhed, og russerne skal trække sig tilbage fra sortehavshalvøen Krim, siger Jens Stoltenberg i sin første tale om værdier og visioner som Natos nye generalsekretær.

»Ruslands handlinger i Ukraine er et brud på folkeretten. De har skadet tilliden i alvorlig grad, og de udgør en betydelig udfordring for den euroatlantiske sikkerhed«.

»Vi appellerer til Rusland om at trække sine styrker tilbage«, siger Stoltenberg om Ruslands annektering af Krim.

Forsvarsalliancen fastholder støtte

Som sin forgænger Anders Fogh Rasmussen lægger nordmanden vægt på, at forsvarsalliancen skal fastholde støtten til de tidligere sovjetrepublikker, som føler sig truet af russernes aggression i regionen.

»Vi vil fortsat støtte Ukraine og andre østlige naboer, og vi vil holde fast i, at alle lande har ret til at vælge deres egen vej. Det er fundamentalt«, siger Jens Stoltenberg.

»Nato støtter til fulde Ukraines suverænitet og uafhængighed inden for de internationalt anerkendte grænser«.

Den tidligere norske statsminister overtog jobbet som forsvarsalliancens øverste leder efter Anders Fogh Rasmussen 1. oktober kort efter et topmøde i Wales.

På topmødet blev man blandt andet enige om at styrke beredskabet markant i Europa.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce