Iran. Ayatollah Ali Khamenei er Irans religiøse overhoved og øverste leder. Konservative kræfter i Iran forsøger at destabilisere den mere moderate præsident Rouhani.
Foto: UNCREDITED/AP

Iran. Ayatollah Ali Khamenei er Irans religiøse overhoved og øverste leder. Konservative kræfter i Iran forsøger at destabilisere den mere moderate præsident Rouhani.

Internationalt

Ekspert: Kritisk FN-rapport kan gavne Irans konservative kræfter

Konservative kræfter bruger dødsdomme og henrettelser i intern iransk magtkamp.

Internationalt

I en ny rapport slår FN's særlige menneskeretsrapportør i Iran, Ahmed Shaheed, alarm over præstestyrets stigende brug af dødsdomme og henrettelser.

Ifølge hans rapport er antallet af henrettelser i Iran, med undtagelse af 2012, steget hvert år fra 2005 til 2013. I årets første seks måneder er 411 mennesker blevet henrettet, påpeger han i rapporten, der bygger på interview med iranere - både i og uden for Iran.

LÆS MERE

Men ifølge Iran-ekspert Janne Bjerre Christensen, der i øjeblikket arbejder på et projekt på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om konsekvenserne af de økonomiske sanktioner mod Iran, kan en sådan rapport vise sig at gå landets konservative kræfters ærinde og i yderste konsekvens blokere for den mere moderate kurs over for Vesten, præsident Hassan Rouhani forsøger at indføre.

Præsidenten, der i august sidste år efterfulgte Mahmoud Ahmadinejad, kæmper nemlig lige nu en intern magtkampe mod hardlinerne i det iranske magtapparat, der direkte bruger henrettelser og dødsdomme til at modarbejde og kompromittere hans magt i forsøget på at destabilisere ham i hans forsøg på at lande en atomaftale med Vesten. En aftale, der vil have enorm betydning for Irans udvikling og kan åbne for en mere moderat iransk kurs over for Vesten, siger Janne Bjerre Christensen.

»Præsidenten i Iran bestemmer ikke over retsvæsnet. Det er stadig den åndelige leder, og derfor sidder der mange hardlinere på posterne i retsvæsnet, der direkte bruger dødsstraffe til at underminere den moderate præsident og den politiske opposition. Det er et helt klassisk scenarie i Iran, som er blevet brugt systematisk i mange år«, siger hun.

Janne Bjerre Christensen understreger, at FN-rapportens kritik af Irans stigende brug af dødsdomme er både nødvendig og legitim, og at situationen i Iran er problematisk - både på grund af henrettelserne og på grund af styrets brug tortur og uretfærdig rettergang. Alligevel kan rapporten ende med at gavne de konservative kræfter i det iranske præstestyre.

»En FN-rapport som den, der kom forleden, passer godt ind i hardlinernes kram i Iran. De er sådan set glade for sådan en rapport, fordi de får situationen i Iran fremstillet, som de gerne vil have det. Det er ikke et forsvar for det iranske regime, blot for at understrege, at der er personer og tiltag i landet, der forsøger at imødekomme kritikken af Irans menneskerettighedssituation. Der er bestemt mennesker i Iran - inklusiv præsident Rouhani - der ønsker at bevæge Iran i en ny og anden retning«, siger hun.

Iran udvikler sig i en mere åben retning

Janne Bjerre Christensen besøgte Teheran for to år siden, da Mahmoud Ahmadinejad var præsident og er for to uger siden vendt hjem fra sit seneste besøg i Iran.

Hendes seneste ophold i den iranske hovedstad viser, at der rent faktisk er sket meget i det ellers så lukkede land, siden Hassan Rouhani overtog præsidentembeddet i 2013 med løfter om reformer og mere samarbejde med Vesten, mener hun.

Foto: Vahid Salemi/AP

»Det er helt tydeligt, at folk tør udtale sig langt friere nu. Der er en større åbenhed og en større interesse for at mødes med udlændinge, hvilket i sig selv var problematisk under Ahmadinejad. Samtidig er mange af de mennesker, der mistede deres stillinger under Ahmadinejads ideologiske udrensning i både statsadministrationen og på universiteterne, langsomt ved at blive genansat. Det er ikke nødvendigvis de store spektakulære ting, der finder vej til FN's rapporter, men atmosfæren er markant anderledes end for to år siden«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og Janne Bjerre Christensen mener, at der er tegn på, at Hassan Rouhani ser ud til at være stærk nok til at kunne vinde en magtkamp med de mere konservative kræfter i Iran.

»Han er ret stærk. Det var noget af det, folk sagde. Han er ikke en softy, der bøjer sig for presset. Folk har bemærket, at han rent faktisk tager de her konfrontationer med hardlinerne - han bander blandt andet ad dem på nationalt tv. Han bliver langt fra opfattet som en blød pacifist, der bare giver efter«, siger hun.

Rouhani fokuserer kun på atomaftalen lige nu

Menneskerettighedssituationen i Iran er et udtryk for et intenst internt politisk spil i Iran, hvor moderate kæmper med hardlinere i det iranske magtapparat, siger den danske DIIS-forsker.

Og situationen er ekstra betændt lige nu, hvor forhandlingerne med Vesten om en atomaftale nærmer sig sin afslutning.

24. november - altså om mindre end en måned - udløber således den deadline, der er sat for forhandlingerne mellem det økonomisk hårdt pressede præstestyre, der lider under de faldende oliepriser og vestlige økonomiske sanktioner, og Vesten om at begrænse Irans atomprogram.

En atomaftale vil styrke Rouhani over for de interne kritikere, pointerer Janne Bjerre Christensen. Derfor handler den om meget mere end uran og centrifuger. En atomaftale vil nemlig være et enormt skridt fremad og blive begyndelsen til et nyt Iran.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Meget i Iran venter nemlig bare på, at Vestens økonomiske sanktioner mod landet bliver løftet«, siger hun.

»Mange siger, at Hassan Rouhani ingenting gør og ingenting ændrer, men han har faktisk gjort en forskel. Lige nu fokuserer han bare al sin energi på at lande en atomaftale med Vesten og stabilisere Irans økonomi. Før de to ting lykkes, kan han reelt ikke begynde at rykke på de interne politiske fronter i Iran«, siger Janne Bjerre Christensen.

»I løbet af sommeren blev en Washington Post-journalist (Jason Rezaean, red.) med iransk og amerikansk baggrund arresteret. Det er ikke nogen tilfældighed på det her tidspunkt, hvor forhandlingerne om atomaftalen går ind i den afgørende og afsluttende periode. Den slags stunt laves af hardlinerne i Iran for at undergrave Irans egen position i forhandlingerne. De ønsker ikke en forsoning med Vesten. De ønsker ikke nogen åbning til Vesten. Der er et subtilt magtspil, der kører internt i Iran, hvor alle midler bliver brugt - også dødsstraf - for at få Iran til at se dårlige ud i Vesten«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce