Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
TERROR. De store, koordinerede terrorangreb træder i baggrunden: Islamister arbejder for at få soloterrorister til at handle på egen hånd i Vesten. Her ses en gerningsmand under en muslimsk terrorgruppes aktion i Mumbai i Indien, hvor et hotel, et jødisk center og en banegård blev angrebet.
Foto: SEBASTIAN D'SOUZA/AP

TERROR. De store, koordinerede terrorangreb træder i baggrunden: Islamister arbejder for at få soloterrorister til at handle på egen hånd i Vesten. Her ses en gerningsmand under en muslimsk terrorgruppes aktion i Mumbai i Indien, hvor et hotel, et jødisk center og en banegård blev angrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jihadister foretrækker efterhånden solo-terror

Militante islamister benytter i stadigt højere grad enkeltmandsangreb i Europa.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De store, omfattende terroraktioner er på vej ud.

Ind kommer i stadigt højere grad enkeltmandsaktioner, hvor gerningsmændene lettere kan gennemføre terroraktioner uden at blive afsløret forinden af efterretningstjenesterne.

Det er en af konklusionerne i norske terrorforskeres gennemgang af 93 islamistiske terrorplaner i Europa i løbet af det seneste årti.

»Vi ser en udvikling, hvor truslen fra jihadister i Europa bliver mere målrettet. Men taktikkerne og våbentyperne bliver mere varierede«, siger en af forskerne, Petter Nesser, fra Forsvarets Forskningsinstitutt (FFI).

Metoderne blandes også. De enkle midler kombineres, som da den engelske soldat Lee Rigby i 2013 først blev kørt ned med bil i Londonbydelen Woolwich, inden de to gerningsmænd angreb ham med kødøkser. Eller som i Mumbai i 2008, hvor terroristerne slog til flere forskellige steder samtidig.

»Det er ting, der er forankret i jihadisternes propaganda, for eksempel i Inspire Magazine«, siger Petter Nesser med henvisning til al Qaedas online-magasin, der er en af terrororganisationens propagandakanaler.

Flere sager om enlige terrorister

Dét, der ifølge forskerne for alvor har ændret sig, er antallet af angribere.

Før 2008 var enegængere, der gennemførte eller planlagde terror, en sjældenhed. Ifølge Petter Nesser var det blot 12 procent af sagerne, der handlede om soloterrorister. I dag nærmer tallet sig 40 procent.

Deres angreb koster ikke så mange menneskeliv, men de er meget sværere at afsløre på forhånd. Kun knap hver tredje bliver taget i tide. Terrorceller med to eller flere medlemmer bliver derimod opdaget af myndighederne i næsten 80 procent af tilfældene, før de når at slå til.

Skiftet i 2008 hænger ifølge Petter Nesser sammen med, at al-Qaeda kommer under stærkt pres i Afghanistan og i Pakistan, og at organisationens internationale netværk sprænges.

»En anden vigtig udvikling er, at jihadisme bliver mere udbredt i sociale medier og når ud til flere potentielle sympatisører. Det medvirker til, at aktørbilledet bliver mere sammensat og varieret«, siger den norske terrorforsker.

Blodige billeder skal anspore til terror

Terroristerne har også fundet nye metoder til at hverve hellige krigere.

»De sociale medier er først og fremmest et redskab til radikalisering og rekrutteringsprocesser. Det er en måde at nå et større publikum på. De egner sig godt til at nå folk og påvirke dem følelsesmæssigt. Særligt brugen af billeder af grusomheder, begået i konfliktområder, er faktorer, der kan sætte gang i en radikalisering. Det løse politiske budskab kan gøres synligt for vældigt mange på vældigt kort tid.«

LÆS MERE

FFI-forskernes analyser bygger udelukkende på terrorangreb og afslørede terrorplaner fra Vesteuropa.

»Der er forskel på jihadistnetværk i Europa, USA, Australien og andre lande. Dem, der er her, er mere udbredte, har længere historie og er stærkere end i andre vestlige lande. Og antallet af terrorplaner er højere i Europa end i andre vestlige lande - til trods for, at Europa ikke har været så højt prioriteret et mål som USA«, siger Petter Nesser.

Det sidste har dog ændret sig efter irakkrigen og de danske muhammedtegninger.

Bombefremstilling kan øge risiko for opdagelse

Bomber er fortsat det mest foretrukne våben, men enkle våben såsom knive eller skydevåben bliver oftere taget i brug. De er lette at anskaffe, hvorimod køb af bombeingredienser påkalder sig uønsket opmærksomhed.

»Grunden til, at enkle våben oftere bliver brugt er, at det er blevet vanskeligere at skaffe sig kemikalier uden at vække mistanke. Det er en strategisk tilpasning til kontraterrortiltagene«, siger Nesser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig ændrer målene sig også fra tidligere blot at være større menneskemængder til i dag hyppigere at være rettet mod særlige grupper eller personer; Soldater, jøder, politikere eller islamkritikere.

Det skyldes det, terrorforskeren betegner som en »ideologisk forankret populisme«.

»Jihadisterne har været under pres i mange år og har ønsket prioriterede mål, som har en bred appel, der kan give sympati og støtte. Det, tror vi, er en vigtig forklaring. Men det er ikke sådan, at de holder op med at gennemføre massedrab. De har en funktion og gennemføres for at vise, at jihadisterne fortsat er farlige og kan gennemføre store aktioner. De målrettede aktioner er vigtigere i forhold til nyrekruttering«, forklarer Petter Nesser.

FE-rapport advarer mod terrortrussel fra syriensfarere

Det danske Forsvarets Efterretningstjeneste har netop offentliggjort sin årlige risikovurdering. Her peger analytikerne på, at det tidligere var vanskeligt at for al-Qaeda og andre at komme i kontakt med personer, der har ubesværet adgang til Vesten - og for potentielle vestlige rekrutter at komme i kontakt med de militante islamister.

LÆS ARTIKEL

I dag har konflikten i Syrien fjernet den barriere og etableret forbindelser mellem et stort antal unge muslimer med europæiske pas og jihadister fra blandt andet Islamisk Stat, fremgår det af redegørelsen fra efterretningstjenesten.

»Antallet af europæiske krigere i Syrien og Irak har ikke haft sin lige tidligere. Det drejer sig om netværk og personer, som rejser frem og tilbage og som holder kontakt via sociale medier. Det er helt klart noget, der påvirker trusselsbilledet«, siger terrorforskeren fra FFI.

Unge terrorsympatisører vokset op med opflammende imamer

»Mange af dem tilhører den nye generation af jihadister i Europa, som er vokset frem i miljøer med radikale imamer i London, såsom Anjem Choudary, der støttede oprettelsen af netværk i Skandinavien«, mener Petter Nesser.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge FFI's tal er omkring 3.000 europæere rejst til Irak og Syrien for at deltage i krigene.

»Det er sandsynligt, at de vil påvirke terrortrusselen mod Europa fremover. Vi tror, at 'Syrien-effekten' først og fremmest vil bestå i et øget antal terrorplaner, og at terrorister kan hente inspiration fra hændelser i krigszonen som Islamisk Stats halshugningsvideoer«, skriver Petter Nesser og hans kollega Anne Stenersen om fremtidens terrortrusler.

»Vi tror, at den mest sandsynlige trussel fra jihadister i årene, som kommer, vil være bombeangreb i forskellige former. Efterfulgt af skydninger på offentlige steder«, mener de.

De nye terroristers metoder bør føre til, at sikkerhedstjenester og politi bør kende til gerningsmændenes handlemåder i pressede situationer, konkluderer FFI-forskerne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden