Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: Oded Balilty/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israel går i retning af apartheid

Et lovforslag vil understrege Israel som det jødiske hjemland og yderligere marginalisere det palæstinensiske mindretal.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle dyr er lige – men nogle dyr er mere lige end andre. Sådan formulerede George Orwell i sin klassiske fabel ’General Napoleon’ diskriminationens inderste essens.

Det er just det moralske skråplan, som Israel ifølge kritiske røster er i fuld fart nedad, efter at Netanyahu-regeringen søndag godkendte en ekstremt kontroversiel såkaldt jødisk nationalstatslov.

Loven, hvis formelle titel er ’Israel, det jødiske folks nationalstat’, ændrer definitionen af Israel i den såkaldte grundlæggende lov fra det jødiske og demokratiske til »det nationale hjemland for det jødiske folk«.

Lovforslaget degraderer også arabisk fra at være et officielt sprog, som det er i dag, til at have ’særlig status’ og understreger yderligere de jødiske symbolers betydning for staten.

»Det er en lov, der negerer alle nationale rettigheder og alle fællesskabssymboler for arabiskisraelske statsborgere, der annullerer arabisks status som officielt sprog og – allermest – udsletter ’lighed’«, skrev den israelske kommentator Yossi Sarid rasende i den liberale avis Haaretz.

Kritikere af loven frygter, at den vil øge den i forvejen udbredte diskrimination mod de omkring 20 procent af landets indbyggere, der er palæstinensere med israelsk statsborgerskab.

»Det vil være en slags institutionalisering af racisme«, advarede Majd Kayyal, der er leder af Centret for Arabiske Minoritetsrettigheder i et interview.

Israels rigsadvokat, Yehuda Weinstein, advarede om, at loven kan føre til »nedbrydning af statens demokratiske natur«, og formanden for det venstreorienterede parti Meretz kaldte det »en af de mørkeste pletter på israelsk ret«. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har selv begrundet loven, med henvisning til at »der er mange, som udfordrer Israels status som det jødiske folks nationalstat«.

Farlig symbolpolitik

Indtil videre er lovforslaget dog ikke vedtaget. Det skal ske i det israelske parlament, Knesset, og alt tyder på, at det bliver en betydelig mere moderat version, der ender med at komme til afstemning.

I forbindelse med omarbejdelsen af loven forventes det, at Netanyahu vil moderere forslaget, så det understreger alle israelske statsborgeres lige rettigheder.

»Det er altovervejende symbolpolitik. Loven får formentlig ingen betydning i praksis. Det kommer naturligvis an på, hvordan den endelige version bliver – og om den rent faktisk bliver vedtaget. Men at Israel er både jødisk og demokratisk, er allerede en fast del af forfatningsretten, udtalt igen og igen af domstolene«, siger den politiske analytiker Gil Hoffmann til Politiken.

Som et af de få lande i verden har Israel ingen formel forfatning, den udgøres af de såkaldte grundlæggende love, domme og uafhængighedserklæringen.

Men netop i Israel, et land, der blev grundlagt på en idé, og som formentlig er det mest symbolmættede land i verden, er symboler ekstremt vigtige, og loven er blot det seneste af en lang række tiltag fra Netanyahu-regeringen, der undergraver mulighederne for en palæstinensisk stat og – måske – fastlægger rammerne for en udemokratisk enstatsløsning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Antallet af bosættelser er steget massivt i de seneste år, og alene siden i sommer har Israel annonceret over 4.300 nye.

Samtidig lancerede Netanyahu også på regeringsmødet søndag en ny plan om at fratage palæstinensere i Østjerusalem deres opholdstilladelse og ret til velfærdsydelser, hvis de eller deres slægtninge deltager i terroraktioner eller andre handlinger mod statens sikkerhed – herunder også blot at kaste med sten.

I forbindelse med krisen i Jerusalem har Israel i forvejen genoptaget sin strategi med at rive huse, som er ejet af andre familiemedlemmer, ned som en slags kollektiv straf for terrorhandlinger.

Bibis valgflæsk

Ifølge Gil Hoffmann, den politiske analytiker, er nationalstatsloven mest af alt et forsøg fra Netanyahus side på at tilfredsstille højrefløjen og gøre sig klar til et eventuelt valg. Det er knap to år siden, at der sidst var valg i Israel.

»Bibi (Netanyahu, red.) er presset af krisen i Jerusalem og Gazakrigen i sommer, så han har brug for at pacificere højrefløjen, og dette er en billig måde at gøre det på«, siger Hoffmann.

Hvor billig den kontroversielle nye lov bliver rent politisk for Netanyahu, er dog stadig uvist.

Seks medlemmer af regeringen – herunder justitsminister Tzipi Livni og finansminister Yair Lapid, der begge tilhører de mere moderate medlemmer af den højreorienterede regering – stemte imod loven, og regeringen risikerer at blive sprængt ved afstemningen i Knesset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Meget kommer an på om, hvor moderat den endelige version af loven bliver. Livni har tidligere sagt, at hun ville stemme for en mere moderat version, men på et pressemøde i går erklærede både hun og Lapid, at de ikke kan stemme for lovforslaget i dets nuværende form.

Tonen har i det hele taget været ekstremt hård. På regeringsmødet søndag beskyldte Livni direkte Netanyahu for at »ødelægge landet«.

Hvis det ender med, at de seks ministre stemmer imod loven, vil det formentlig tvinge Netanyahu til at fyre dem og dermed sprænge regeringen.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden