Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mohammad Hannon/AP (arkiv)
Foto: Mohammad Hannon/AP (arkiv)

Sårbar. Når mænd efterlader deres familier i flygtningelejre for at flygte til Europa, er særligt kvinderne i højrisiko for voldtægter. Denne syriske kvinde hænger familiens tøj til tørre i lejren Zaatari i Jordan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Moderen til 7, som generalsekretæren ikke glemmer

Syriske mødre på flugt er særligt udsatte, hvis deres mænd er taget til et land som Danmark.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hendes mand er lige nede at handle. Han kommer om lidt. Sagde hun.

Men Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, var i tvivl om, om kvinden talte sandt.

På rejse rundt i områderne nær det kaotiske Syrien var generalsekretæren landet i det sydlige Jordan, hvor han og nogle af Dansk Flygtningehjælps lokale medarbejdere blandt andet besøgte denne syriske kvinde på flugt. Hun var ikke over 30 og sad med sine 7 børn i det rum, hun var blevet indkvarteret i.

Kamm og medarbejderne spurgte ind til hendes situation, om ikke hun havde en mand. Jo jo, svarede kvinden. Men da delegationen kom ud af kvindens rum, spurgte Andreas Kamm de lokale flygtningemedarbejderne, hvad der var med denne mand. Svaret lød:

»Hun har ikke nogen mand. Men hun siger det altid, for det er meget vigtigt for hende at signalere, at hun har en mand, der kommer inden så længe. Gør hun ikke det, ved hun godt, at hun er i en meget udsat situation som ung enlig kvinde med små børn. Det er sådan, det er«, gengiver Andreas Kamm svaret fra flygtningemedarbejderen.

Siden har Kamm ikke kunnet få kvinden væk fra sin nethinde. Og netop kvinder som hende er ikke sjældne i området.

»Manden tager den farlige vej over Middelhavet for at undgå, at konen og børnene behøver at gøre det. Tanken er, at han skal kæmpe sig igennem det farlige farvand, så de sikkert kan rejse som familiesammenførte til ham«, forklarer Kamm.

Kvinder efterlades sårbare

Men med regeringens kommende stramning af reglerne for særligt Syrien-flygtningene er den mulighed lukket for mange. I hvert fald er det først efter et år, at såkaldt ikke-individuelt forfulgte flygtninge kan få deres familier sammenført til Danmark.

»Og så efterlades de i en meget sårbar situation. Jeg synes, det er svært at holde ud at tænke på, at det er sådan, det vil virke. Som enlig kvinde med små børn er du lidt låst. Man kan jo ikke bare løbe af sted, for man har små børn siddende, og derfor er man meget sårbar i forhold de overgreb, der kan finde sted«, forklarer Andreas Kamm.

Han bakker derfor op om den kritik, som Institut for Menneskerettigheders direktør, Jonas Christoffersen, retter mod den kommende asylstramning. En stramning, der er rettet mod strømmen af syriske flygtninge.

Kritikken går på, at der i bemærkningerne til lovforslaget kun nævnes to eksempler – handikappede, pasningskrævende ægtefæller eller alvorligt syge børn i hjemlandet – hvor der kan dispenseres for reglen om, at de syriske flygtninge inden for det første år kan få deres efterladte familiemedlemmer med til Danmark.

LÆS MERE

Ved kun at nævne de to tilfælde risikerer man nemlig, at medarbejderne i Udlændingestyrelsen, der skal behandle ansøgninger om familiesammenføringerne, udelukker andre tilfælde, mener Kamm og Christoffersen med deres kendskab til praksis i udlændingesager.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har ikke ønsket at svare på kritikken, men det kommer hun til. Såvel SF som Enhedslisten vil nu bede ministeren svare på indvendingerne.

»Den lovgivning, regeringen har lagt frem, risikerer at koste menneskeliv. Og jeg synes, det er mærkeligt, at man (i bemærkningerne til lovforslaget, red.) så snævert fokuserer på handikap og sygdom«, siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Karina Lorentzen fra SF vil også forsøge at påvirke justitsministeren.

»Men regeringen har ikke på noget tidspunkt lagt op til dialog om det her lovforslag, så jeg tror ikke, det er realistisk. Jeg vil forsøge, men jeg tror desværre, at chancerne er små«, siger hun.

Også fra regeringspartiet de radikale vil udlændingeordfører Marlene Borst Hansen nu spørge ind til sagen hos justitsministeren.

»I Radikale Venstre tager vi naturligvis Institut for Menneskerettigheder meget alvorligt. Det gør vi også i det her tilfælde«, siger hun, men tilføjer, at hun tidligere har spurgt Justitsministeriet for at sikre sig, at listen med de to dispensationseksempler ikke er udtømmende. Det vil hun nu igen søge bekræftet og henviser ligeledes til, at lovforslaget beskriver, at børnekonventionen skal overholdes.

»Ikke en udtømmende liste«

Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Mette Reissmann, vil ikke nærmere udpensle, hvornår de kommende strammere regler kan fraviges.

»Eksemplerne skal jo tjene som eksempler. Hvis der kom fire flere eksempler ind, ville det så tilfredsstille Jonas Christoffersen?«, spørger hun retorisk.

»Jeg har ikke indsigt i, hvordan praksis er, og hvordan man sidder og administrerer så tæt på loven som overhovedet muligt og alene ud fra en ordlydsfortolkning. Det skal jeg ikke kunne sige, for jeg har ikke siddet og lavet samme analyse, som han har gjort. Men man anvender lige nøjagtig de her to eksempler someksempler. Og der kan da godt være andre eksempler«, siger hun, men tilføjer dog:

»Det er alvorlige og væsentlige situationer, der kan gøre, at de undtagelser kommer i spil. Men det er tænkt som eksempler – det er ikke en udtømmende liste«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Betyder det så eksempelvis for dig, at handikappede børn også skal kunne familiesammenføres herop?

»Det er jo op til myndighederne at lave ...«.

Det er da op til lovgiverne at lave loven ...

»Ja, det er jeg med på, og det er sådan set det, vi gør«.

Og derfor spørger jeg dig, hvad intentionen er med loven. Er det for dig at se at blive familiesammenført, at et handikappet barn også skal kunne komme herop?

»Næ, nej nej«.

Så kun en handikappet ægtefælle?

»Det er i hvert fald ikke ment sådan, at et handikappet barn også skal kunne komme herop. For hvor svært et handikap skal vi så ud i?«.

Det ved jeg ikke ...

»Er det sådan, at der mangler en tommeltot?«

Heller ikke nok

Det ved jeg ikke – det er ikke mig, der laver loven.

»Nej, men det kan jeg sige til dig, at det er ikke det, vi ønsker. Så det er ikke det, der er ment«.

Hvad så, hvis det er en efterladt kone med børn, der også ifølge Dansk Flygtningehjælp er særligt udsat for voldtægt eller andre farlige overgreb, fordi de ikke har deres mand tæt på sig?

»Der er ingen tvivl om, at der har du så en langt større persongruppe. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er nogle utrolig voldsomme og meget udsatte områder i de såkaldte flygtningelejre, hvor der er en risiko for, at man kan lide personligt overgreb. Men nej, det er heller ikke nok«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke nok til, at man skal kunne komme herop (til sin mand, red.)?

»Nej«.

Hvorfor?

»Det har aldrig nogensinde været noget, der kunne give asyl, de situationer, vi taler om nu. Der findes jo masser af områder i verden, hvor du i højere grad er udsat for voldtægt. Favelaerne i Brasilien er tilsvarende også et område, hvor der er en høj risiko for at blive overfaldet på den måde. Men det er ikke asylberettiget«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden