Mand i varevogn torpederer julemarked i Frankrig

For anden dag i træk er en menneskemængde blevet ramt af et køretøj i Frankrig.

Internationalt

En mand kørte her til aften sin varevogn direkte ind i en folkemængde under et julemarked i byen Nantes i den vestlige del af Frankrig.

10 personer er kommet til skade, oplyser en lokal embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Heraf er fem - inklusiv chaufføren - alvorligt såret, oplyser embedsmanden.

Føreren af varevognen råbte efterfølgende 'Allahu Akbar' (Gud er større, red.), inden han stak sig selv med en kniv. Det fortæller både en politibetjent og et vidne på stedet til den lokale avis Ouest France.

Den tredje i en række af lignende episoder

Den voldsomme påkørsel kommer kun et døgn efter en lignende episode i Frankrig.

I går kørte en tilsyneladende sindsforvirret bilist ind i en menneskemængde i byen Dijon i Østfrankrig og sårede 11 personer, heraf to alvorligt.

Den 40-årige gerningsmand var tilsyneladende ude af psykisk balance og blev efterfølgende indlagt på et psykiatrisk hospital, lød det i går fra en kilde tæt på efterforskningen.

En anden kilde sagde ifølge Ritzau, at bilisten ifølge øjenvidner også råbte »Allahu Akbar«, og at han handlede »for Palæstinas børn«, da han påkørte menneskemængden.

Gårsdagens angreb kom blot dagen efter, at en fransk islamkonvertit blev skudt og dræbt, fordi han angreb tre politifolk med en kniv i byen Joue-les-Tours.

Også denne mand råbte »Allahu Akbar«, da han gik til angreb, skrev Ritzau.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce