Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

De mistede livet under massakren på Charlie Hebdo

12 personer blev dræbt og 11 er såret efter angrebet på Charlie Hebdo.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

12 personer blev dræbt ved massakren på det franske satireugeblad Charlie Hebdo i går. Fem af de dræbte var tegnere på tidsskriftet, to betjente var også blandt de dræbte. Vi bringer her et overblik over, hvem der mistede livet.

Stéphane Charbonnier, 47 år, også kaldet Charb, tegner og redaktør ved Charlie Hebdo. Han var blandt andet ansvarlig for at publicere en særudgave af Charlie Hebdo med titlen 'Muhammeds liv'.

Jean Cabut, kendt som Cabu, som om få dage ville være fyldt 77 år. Tegneren bag forsiden af Charlie Hebdo-udgaven fra februar 2006 om de tegninger af profeten Muhammed, der blev bragt første gang i Morgenavisen Jyllands-Posten året før.

Georges Wolinski, 80 år, tegner, født i Tunesien. Har både tegnet for Charlie Hebdo og franske aviser som Libération og Paris-Match. Var chefredaktør på Charlie Hebdo fra 1970 til 1981.

Tignous med det borgerlige navn Bernard Verlhac, født i 1957 og tegner for Charlie Hebdo.

Bernard Maris, økonom, skribent og journalist, født 1946. Den franske politiker Benoit Hamon skriver på Twitter: »Enorm sorg. Min kollega gennem otte år, Bernard Maris, faldt under mordernes kugler mod Charlie Hebdo«.

Philippe Honoré, 73, formentlig den mindst kendte af de fem dræbte tegnere. Men han var produktiv og offentliggjorde hver uge to-tre tegninger. Startede med at tegne som 16-årig. Har blandt andet tegnet for aviser som Le Monde og Libération.

Michel Renaud, 69, udstillingsmand, var tilfældigt på besøg hos Charlie Hebdo i går for at aflevere nogle tegninger, han havde lånt. Var meget berejst og levede blandt andet sin passion for at rejse ud som arrangør af en rejsebogsfestival i Clermon-Ferrand i år 2000.

Mustapha Ourrad, korrekturlæser på Charlie Hebdo. Født i Algeriet. Han kom til Frankrig som 20-årig.

Elsa Cayat, analytiker og klummeskribent, var uddannet psykoanalytiker. Skrev to klummer om måneden og havde udgivet flere essays.

Ahmed Merabet, 42, politibetjent, blev såret uden for Charlie Hebdos redaktion. En af gerningsmændene henrettede ham derefter på klos hold, da han lå kvæstet på gaden. Han var en del af en cyklende politienhed og var på patrulje, da han blev skudt ned af gerningsmændene.

Frédéric Boisseau, 42, pedel, befandt sig i receptionen i Charlie Hebdo, da angrebet blev sat ind.

Franck Brinsolaro, 49, bodyguard for en af de dræbte tegnere, Stéphane Charbonnier, der også blev kaldt Charb. Var uddannet ved politiet. Han var i det redaktionslokale, som blev angrebet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden