Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bassem Tellawi/AP
Foto: Bassem Tellawi/AP

Optrapning. Protesterne mod profettegningerne blev trappet op med afbrændingen af Danmarks og Norges ambassader i Damaskus, Syrien, 4. februar 2006.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Baggrund: Fra Muhammed-krise til blodigt angreb på satireblad

Mindst 160 mennesker er nu døde i balladen om tegninger af profeten Muhammed. Med angrebet mod Charlie Hebdo koster det for første gang liv hos et medie, som er gået forrest i opgøret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skulle være så blodigt som muligt:

Medarbejderne hos Jyllands-Posten på Kongens Nytorv skulle halshugges og de afhuggede hoveder kastes ud på pladsen.

Ugerningen skulle provokere det danske antiterrorkorps til at angribe bygningen og udløse et blodbad, som ville give genlyd over hele verden. Planerne blev aldrig ført ud i livet. Plottet blev afsløret, da manden bag, David Headley, blev anholdt i Chicago i oktober 2009.

I ni år har kampen om retten til at udsætte profeten Muhammed for tegnet satire handlet om liv og død. Attentatet mod Charlie Hebdo i går ligner et blodigt klimaks i en strid, som ikke vil dø.

Den dystre tone blev slået an, allerede få dage efter at Morgenavisen Jyllands-Posten 30. september 2005 havde offentliggjort 12 satiriske tegninger af Muhammed. Den daværende imam i moskeen på Grimhøjvej i Aarhus, Raed Hlayhel, forudså alvorlige konsekvenser:

»Jyllands-Posten har dummet sig. Det er ikke, fordi vi truer nogen, men når man har set, hvad der skete i Holland og alligevel trykker tegningerne, er det dumt gjort«, sagde Hlayhel.

Han henviste til knivdrabet året forinden på Theo van Gogh, den hollandske instruktør bag den islamkritiske film ’Submission’. Få dage senere måtte 2 af de 12 tegnere forlade deres hjem og på opfordring fra Politiets Efterretningstjeneste gå under jorden efter mordtrusler. Der gik mange måneder, før tegnernes liv blev normalt igen.

Imens eskalerede den voldelige del af striden om, hvorvidt den vestlige verdens ytringsfrihed i tilfældet Muhammed skal vige for hensynet til krænkede religiøse følelser. Det handlede ikke længere kun om de 12 tegnere og Jyllands-Posten.

Trusler på livet

Danskere, og senere europæere som sådan, efter at europæiske medier som Die Welt i Tyskland og France Soir i Frankrig havde genoptrykt Jyllands-Postens tegninger, blev mål for trusler og angreb i muslimske lande. Dansk Røde Kors måtte trække medarbejdere ud af de palæstinensiske områder; Danmarks ambassader i Syrien, Iran, Indonesien, Afghanistan og ambassadekontoret i Libanon blev angrebet, og danske ambassader i endnu flere lande blev lukket.

Udenrigsministeriet opfordrede danskere i Syrien og i Gaza samt på Vestbredden til at forlade landene. 30 danskere, bosat på øen Java måtte på opfordring fra Udenrigsministeriet i Danmark enten forlade Indonesien eller gå under jorden under politibeskyttelse efter mordtrusler fra en radikal islamisk gruppe.

Det er ikke, fordi vi truer nogen, men når man har set, hvad der skete i Holland og alligevel trykker tegningerne, er det dumt gjort

Konflikten bredte sig over kloden og forekom ude af kontrol. Netop da alt gik hedest for sig, trådte det franske satiremagasin Charlie Hebdo eftertrykkeligt ind på scenen. 9. februar 2006 nøjedes magasinet ikke med at genoptrykke Jyllands-Postens 12 tegninger af Muhammed. De blev suppleret af bladets egne tegnere. På forsiden en tegning af Muhammed, der grædende udbryder »Det er hårdt at være elsket af fjolser« .

I løbet af de hektiske måneder i begyndelsen af 2006 bragte mindst 143 medier verden over alle 12 Muhammedtegninger, tusinder gengav en eller flere.

Mindst 150 mennesker blev dræbt i disse måneder – alle i forbindelse med voldsomme demonstrationer. Trods trusler mistede ingen med direkte tilknytning til tegningerne livet i denne første bølge.

I løbet af 2007 troede de fleste, at sagen var døet hen. Men Politiets Efterretningstjeneste vidste bedre. I stilhed havde de flyttet tegneren Kurt Westergaard – ham, der tegnede Muhammed med en bombe i turbanen – til en hemmelig adresse, mens de overvågede tre mænd med tunesisk baggrund, som lagde detaljerede planer om at dræbe Kurt Westergaard i hans hjem ved Aarhus. 12. februar 2008 blev mændene bag attentatplanen anholdt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dagen efter valgte 17 danske aviser at optrykke en eller flere af de oprindelige Muhammedtegninger. Balladen brød ud igen.

17. marts 2008 blev to medlemmer af de danske styrker i Afghanistan dræbt af en formodet selvmordsbomber i byen Gereshk. En Nato-kilde vurderede, at Muhammedtegningerne var motivet.

Da en bilbombe mod den danske ambassade i Pakistan 2. juni 2008 dræbte seks mennesker, tog en højtstående al-Qaeda-leder senere ansvaret og angav Muhammedtegningerne som årsag.

Økseattentatet

Hvorefter vi er tilbage ved David Headley, amerikansk statsborger med rødder i Pakistan. Bakket op af radikale muslimske kræfter i Pakistan deltog han i terrorangrebet i Mumbai i Indien i november 2008, hvor 164 mennesker blev dræbt.

To måneder senere rejste Headley på sin første mission til København for at studere sit næste mål: Jyllands-Posten. Han arbejdede på planen i 10 måneder, men nåede ikke at føre den ud i livet, før han blev anholdt i oktober 2009.

Få måneder senere kom en 28-årig mand med somalisk baggrund uhyggelig meget tættere på sit mål. 1. januar 2010 klokken 22 smadrede han ruden i hoveddøren til den da 74-årige Kurt Westergaards hjem med en økse. Tegneren flygtede ind på sit badeværelse, som var omdannet til et sikringsrum, og alarmerede politiet. Overfaldsmanden blev skudt i den ene arm og det ene ben af politiet, da han angreb dem med økse og kniv.

Tre mænd havde større mål i sigte, da de samledes til bøn om morgenen 29. december 2010 i en lejlighed i Herlev ved København. »Når de vantro mødes, så bind dem, og hug halsen over på dem«, sagde de. De vantro ofre skulle efter planen findes hos Jyllands-Posten på Rådhuspladsen i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da mændene umiddelbart efter bønnen blev anholdt af politiet, som aflyttede lejligheden, viste plastikstrips og en maskinpistol, at de havde redskaberne til at føre planerne ud i livet.

Siden da har der ikke været kendte angreb eller forsøg på angreb herhjemme med Muhammedtegningerne som begrundelse. Men PET har stadig ’tegningesagen’ med som en faktor i sin vurdering af, at »terrortruslen mod Danmark er alvorlig«.

Begivenhederne i Paris onsdag bekræfter, at sagen langtfra er glemt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden