Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Menneskejagt. En politibetjent bevogter vejen ind i byen Fleury, nordøst for Paris, hvor antiterrorenheder til aften gennemførte ransagninger.
Foto: Peter Dejong/AP

Menneskejagt. En politibetjent bevogter vejen ind i byen Fleury, nordøst for Paris, hvor antiterrorenheder til aften gennemførte ransagninger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klapjagt på to franske brødre

Fransk politi omringede i aftes flere landsbyer i jagten på de to mænd, som politiet mistænker for at stå bag terroraktionen mod bladet Charlie Hebdo.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Første gang franskmændene hørte om Chérif Kouachi, var i en tv-udsendelse i 2005, hvor han fortalte om sin drøm om at blive hellig kriger.

I går stiftede franskmændene atter bekendtskab med den nu 32-årige Chérif Kouachi, da han sammen med sin 34-årige storebror Said Kouachi var mål for en menneskejagt af hidtil usete dimensioner i Frankrig. Tusindvis af politifolk jagede de to brødre, som er mistænkt for massakren mod den satiriske ugeavis Charlie Hebdo onsdag i Paris.

I de ellers normalt fredelige landsbyer i Picardiet nord for den franske hovedstad svævede helikoptere i aftes over skovene, og på landjorden deltog pansrede køretøjer i jagten, som millioner af franskmænd samtidig fulgte med i på direkte udsendelser på nyhedskanalerne.

»Politiet er enormt målbevidst. De to har ikke en chance«, vurderede kriminologen Alain Bauer. En tankpasser, som brødrene holdt op tidligere på dagen, så et veritabelt våbenlager inde i deres bil, inden de kørte videre.

Der er ikke beviser mod brødrene. Men politiet hænger blandt andet deres mistanke op på et identitetskort på en af de to brødre, som blev fundet i den flugtbil, der blev anvendt efter massakren på Charlie Hebdo. Viser det sig, at de to brødre var gerningsmændene, vil der være tale om en efterhånden klassisk historie om to rodløse andengenerationsindvandrere, som bliver fanget ind af yderliggående muslimske miljøer, der radikaliserer dem og ender med at gøre dem til terrorister – samme historie, som også har kunnet skrives om en stor del af de unge muslimer, der de seneste år er blevet dømt for terror i Danmark og i mange andre europæiske lande.

Sov efterretningstjenesten?

Foreløbig er der i franske medier kommet flest oplysninger frem om den yngste af de to brødre, Chérif Kouachi. Alene hans aktiviteter de seneste ti år rejser spørgsmålet, om den franske efterretningstjeneste har sovet i timen, og om massakren i onsdags kunne være forhindret, hvilket blev yderligere skærpet af, at indenrigsminister Bernard Cazeneuve i går indrømmede, at politiet havde overvåget de to brødre.

Forældrene til de to Kouachi-brødre kommer fra Algeriet, men Chérif Kouachi voksede op i en plejefamilie i byen Rennes. Han var glad for sport og blev fitness-instruktør, inden han som ung mand flyttede ind til sin bror Said i en lejlighed i Paris. Chérif tjente til livets ophold ved blandt andet at arbejde som pizzabud, og det var ikke ligefrem strenge islamistiske forskrifter, der styrede hans liv. Han både drak, røg hash, gik med piger og var småkriminel.

Men alt det ændrede sig, da han kom i kontakt med Farid Benyettou - en islamistisk prædikant, som virkede i moskeen Adda’wa i kvarteret omkring Place Stalingrad. Denne prædikant var leder af en gruppe, som havde til formål at sende hellige krigere til Irak. Gruppen gik under navnet Buttes-Chaumont-gruppen, opkaldt efter den park i det nordøstlige Paris, hvor gruppens unge medlemmer udførte hård fysisk træning og lærte at betjene våben.

I en dokumentarudsendelse på tv-kanalen France 3 fortalte Chérif Kouachi i 2005, hvordan Farid Benyettou overbeviste ham om, at han skulle være jihadkriger.

»Farid fortalte mig, at de hellige skrifter beviser godheden ved selvmordsangreb. Det står skrevet i skrifterne, at det er godt at dø som martyr«, sagde han.

Farid Benyettou nåede at sende flere af gruppens medlemmer til Irak, hvor tre af dem endte med at blive dræbt. Det var også meningen, at Chérif Kouachi skulle afsted, og blandt gruppens medlemmer gik han under navnet Abu Issen.

Men han blev anholdt i 2005 umiddelbart inden afrejsen. Her blev han afhørt, varetægtsfængslet og sat på fri fod, indtil retssagen mod ham begyndte i maj 2008. Han blev idømt tre års fængsel, heraf 18 måneder betinget, men havde på det tidspunkt på grund af sin varetægtsfængsling allerede afsonet sin straf. Politiets materiale imod ham var tegninger af en Kalashnikov, en billet til Syrien og vidneudsagn om ’træning’ i parken.

Under retssagen fortalte Chérif Kouachi om sin religiøse vækkelse.

»Det, der motiverede mig, var alt, jeg så i tv. Torturen i Abu Ghraib-fængslet. Det hele«, sagde han, men indrømmede også, at han inderst inde ikke ville til Irak.

»I takt med, at afrejsen nærmede sig, ville jeg gerne ud af det. Men hvis jeg gav op, ville alle tro, at jeg var fej«, sagde han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans forsvarer beskrev i retten Chérif Kouachi som en »svag« ung mand, der aldrig havde haft en rigtig familie.

»Han endte i en lille bande, der blev - som det ofte er tilfældet i den slags sager - en form for erstatningsfamilie, som man forsøger at komme ud af uden at fremstå som fej«, forklarede forsvareren.

Det lykkedes aldrig for Chérif Kouachi at komme fri af de radikale islamistiske miljøer. For i det fængsel, hvor han havde siddet varetægtsfængslet, var han kommet under indflydelse af en anden prædikant, Djamal Beghal. Han havde været i al-Qaeda-træningslejre i Afghanistan og afsonede en dom på ti år for at have planlagt et angreb på USA’s ambassade i Paris.

Anholdt igen

Det er uklart, om denne prædikant havde forbindelse til det terrornetværk, som politiet mistænkte Chérif Kouachi for at blive en del af efter sin løsladelse. Men i 2010 blev han atter anholdt og anklaget for at have været ved at planlægge en dristig aktion, der skulle befri en topterrorist fra det fængsel i Frankrig, hvor han sad dømt for at have stået bag en række bombeattentater i Frankrig i 1995.

Politiet mente, at også hans broder Said deltog i denne planlægning, men ingen af de to blev nogensinde dømt, og tre måneder efter sin anholdelse blev Chérif Kouachi løsladt på grund af manglende beviser.

Senest boede de to brødre i indvandrerkvarteret Croix-Rouge i Reims 120 kilometer øst for Paris. Naboer fortæller franske radiostationer, at de ikke optrådte som fanatikere. De forsøgte ikke at rekruttere til hellig krig, gik klædt i vestligt tøj og prædikede ikke på gader og veje. Det eneste bemærkelsesværdige var, at den yngste - Chérif Kouachi - pludselig var væk på ’ferie’ i 2012 i et halvt år. Ifølge flere af områdets unge opholdt han sig i et land uden for Europa.

Det er så stor en opgave, at det måske har taget al energi ud af overvågningen af de gamle kendinge

De seneste måneder har der været en diskussion i Frankrig om, hvorvidt de franske fængsler i virkeligheden tjener som udklækningsanstalter for unge terrorister, fordi de bliver radikaliseret af selvetablerede imamer bag tremmerne. Ud over denne diskussion lurer nu en endnu større debat om, hvorfor efterretningstjenesten ikke holdt Chérif Kouachi under skarpere opsyn, end det tilsyneladende var tilfældet, når han havde stærke etablerede forbindelser til nogle af de mest yderliggående islamistiske miljøer i Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Herhjemme vurderer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste, at den franske efterretningstjeneste det sidste års tid kan have haft nok at gøre med at overvåge den nye generation af unge muslimske mænd, der er parat til at tage til Syrien og Irak for at kæmpe for oprørsbevægelsen Islamisk Stat.

»Det er så stor en opgave, at det måske har taget al energi ud af overvågningen af de gamle kendinge. Jeg ved af egen erfaring, at det kan være ekstremt svært at have systemer, som sikrer, at der også bliver holdt øje med veteranerne. Der er en tendens til, at de bliver opfattet som knap så duelige, og det er en tendens, man skal passe meget på– ikke kun i den franske, men i alle efterretningstjenester. Også herhjemme«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden