Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
SYMPATI. Søndag gik 47 regeringsrepræsentanter arm i arm på gaden i Paris for at vise respekt for ofrene for terrorangrebene i Frankrig. På anden række ses Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Foto: Christophe Ena (AP)/AP

SYMPATI. Søndag gik 47 regeringsrepræsentanter arm i arm på gaden i Paris for at vise respekt for ofrene for terrorangrebene i Frankrig. På anden række ses Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terrorangreb kan give medvind til indvandrerkritiske partier

Politiske eksperter giver deres bud på Charlie Hebdo-angrebets betydning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Historiske erfaringer fra nyere tid viser, at når der har været terror eller konflikter og sociale uroligheder, som har med indvandrere at gøre, så har det altid givet stor fremgang til indvandrerkritiske partier. Det så vi blandt andet efter terrorangrebet 11. september – og det, tror jeg også, vi vil se denne gang i hele Europa«.

Det mener Lars Hovbakke Sørensen vil blive ét af de mest markante, politiske spor, terrorangrebene mod satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked vil trække i Europa.

Lars Hovbakke Sørensen er historiker ved Københavns Universitet og har blandt andet forsket i europæisk historie. Han tilføjer, at den øgede tilslutning til højrenationale og indvandrerkritiske partier særligt vil kunne ses i lande, hvor de ikke før har haft stor tilslutning:

»I Danmark står Dansk Folkeparti allerede stærkt, så dem vil vi ikke se få så stor fremgang. Men i lande som Storbritannien og Tyskland, hvor man hidtil ikke har set stor tilslutning til indvandrerkritiske partier, vil man se en øget tilslutning til eksempelvis Ukip eller bevægelsen Pegida, som er stærkt indvandrerkritiske«, siger han.

Det handler om en gruppe terrorister – ikke alle muslimer

Hvordan situationen efter terrorangrebene kommer til at udvikle sig i Frankrig, mener Lars Hovbakke Sørensen endnu, det er for tidligt at spekulere i. Men når blandt andre den franske præsident Francois Hollande allerede nu har været ude at sige, at man ikke skal skære alle muslimer og terrorister over én kam, er det for at undgå, at debatten og synet på muslimer bliver sort/hvidt«, siger Lars Hovbakke Sørensen.

»Når han går ud og siger sådan, er det dels taktik, fordi han er bange for at miste stemmer til højrenationalistiske partier. Men det er også for at mane til besindighed i debatten og sørge for, at der ikke bliver sat lighedstegn mellem muslimer og terrorister. Det er selvfølgelig ikke alle i befolkningen, der sætter et sådant lighedstegn – men efter den slags hændelser, er der altid nogen, der gør – og man ser ofte, at debatten bliver mere sort/hvid«.

Det politiske ønske om et nuanceret billede af muslimer har Lene Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i international politik, også bidt mærke i.

»Det lader til, at man over hele linjen er klar på at markere fra politisk hold og regeringer, at det, der er sket i Frankrig, ikke er et spørgsmål om muslimer generelt. Det er en terroristisk handling, der ikke skal ses som et utryk for, hvordan alle muslimers politiske adfærd er«, siger hun.

Satiretegninger er sikkerhedspolitik

Lene Hansen mener endnu, det er for tidligt at konkludere, hvilke politiske spor, angrebet for alvor vil trække i Europa. Men allerede nu handler debatten om sikkerhedspolitik.

Vi har nemlig for længst krydset den grænse, hvor satiretegninger bare er satiretegninger - de er blevet politiske. Det skete, da Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne og satte politisk satire på den internationale dagsorden, forklarer hun. Samtidig falder problematikken omkring de radikaliserede muslimer, der stod bag angrebet på Charlie Hebdoe, ned i den igangværende diskussion om radikaliserede muslimer, der rejser til hellig krig i Syrien og vender tilbage til Vesten igen.

Derfor ønsker europæiske regeringsledere i endnu højere grad at få afdækket de miljøer nu, for at være sikre på, at et sådant angreb ikke sker igen, forklarer Lene Hansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommer angrebet på Charlie Hebdo så til at trække særlige politiske spor til Danmark?

»Det har allerede sat sig tydelige spor til Danmark. Charlie Hebdo-tegningerne har tydelige rødder tilbage til Muhammed-sagen, der var med til at sætte spørgsmålet om tegninger af profeten Muhammed på den internationale, sikkerhedspolitiske dagsorden. Efter sagen er det at tegne eller afbilde Muhammed blevet et sprængfarligt, sikkerhedspolitisk emne«.

»Før 2005 så du for eksempel South Park (tegnet, amerikansk tv-serie- red.) afbilde Muhammed, uden at det gav anledning til nogen større opmærksomhed. Det kan man simpelthen ikke efter den danske Muhammedkrise. I et senere afsnit af South Park ser man pludselig, hvordan en Muhammed-figur er censureret og har fået dækket sin figur af en sort kasse«.

Er angrebet på Charlie Hebdo så noget, danske politikere sikkerhedspolitisk tager på sig på en anden måde, end andre europæiske politikere?

»Jeg kan i hvert fald sige, at vi i Danmark er meget opmærksomme på den her problematik på grund af Muhammed-sagen. Vi er vant til at diskutere den. Vi har ti års debatkontekst, som det her kommer ind i, men det er for tidligt at sige, om noget sikkerhedspolitisk kommer til at forandre sig i Danmark. Diskussionen om, hvorvidt PET har de rette ressourcer til at forebygge den slags angreb, er blusset op igen. Men hvad der politisk kommer til at ske, vil vi først se om noget tid«.

Ny mulig flygtningedebat

Lars Hovbakke Sørensen mener snarere, at det vil få europæerne og europæiske politikere til at diskutere internationale konventioner - for eksempel, hvornår man kan komme til et land som flygtning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har ikke før i Europa sat spørgsmålstegn ved internationale konventioner - som for eksempel flygtningekonventionerne. Men ligesom jeg forventer, at vi i kølvandet på Charlie Hebdo-angrebet vil se en øget tilslutning til invandrerkritiske partier, tror jeg også, at flere vil sætte spørgsmålstegn ved flygtningekonventionerne, og hvordan man bliver anerkendt som flygtning«.

»Det har vi allerede set Dansk Folkeparti sætte spørgsmålstegn ved, men Venstre er også begyndt at diskutere emnet. Det hænger meget sammen med islam-debatten, jeg nævnte tidligere. I kølvandet på Charlie Hebdo vil nogen skærpe tonen i islamdebatten, mens andre vil tage afstand fra at sætte lighedstegn mellem islam og terror«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden