Belgien står i historisk krise

Efter de længste forhandlinger nogensinde er forsøget på at danne en ny belgisk regering igen brudt sammen.

Internationalt

Fem måneders maratonforhandlinger spillede fallit, da en samlet front af flamske partier her til eftermiddag torpederede forsøget på at give Belgien en ny regering.

Landets nordlige region Flandern og det sydlige Vallonien har altid haft svært ved at komme overens, men denne gang har regeringskrisen siden valget 10. juni varet længere end nogensinde.

Netop som den flamske konservative leder Yves Leterme, der leder forhandlingerne om en ny koalition, i dag gjorde endnu et forsøg på at nå til kompromis, fik en afstemning i det føderale parlament forhandlingerne til at bryde sammen.

Der tales om en forfatningskrise Fransktalende politikere og medier i Bruxelles og Vallonien taler nu om ’forfatningskrise’ og ’et angreb på Belgiens føderale stat’.

Alle de fransktalende partiledere er indkaldt til krisemøde i aften, og efter 150 dages slid er forhandlingerne mellem liberale og konservative partier på tværs af sproggrænsen suspenderet.

»Det giver ingen mening at forhandle under dette pres«, siger lederen af de fransktalende liberale, Didier Reynders, som er den vigtigste forhandler på den franske side.

Katastrofalt politisk signal
Den nye krise skyldes et overfladisk set minimalt problem, som mange belgiere selv har svært ved at forstå: De to flamske Bruxelles-forstæder Halle og Vilvoorde blev for en årrække siden underlagt hovedstadens valgdistrikt, hvilket giver borgerne i de to kommuner ret til at stemme på både flamske og fransktalende politikere.

Der er tale om en undtagelse fra den belgiske forfatning, fordi valgkredsene normalt følger de regionale grænser i Flandern og Vallonien. Det kræver flamlænderne ændret, men det bliver totalt afvist af vallonerne.

Derfor bliver det opfattet som et katastrofalt politisk signal, at næsten alle flamske partier - med undtagelse af De Grønne - i dag stemte for at splitte valgkredsen op, da sagen kom til afstemning i et parlamentsudvalg.

Eftersom der er seks millioner flamlændere mod kun fire millioner valloner, kan de flamske politikere alene mønstre et flertal. Men den belgiske forfatning tillader ikke, at den ene region på den måde kører den anden over.

En ren provokation

Derfor bliver afstemningen betragtet som en ren provokation og et mistillidsvotum til hele den måde, Belgiens skrøbelige forbundsstat er skruet sammen på.

Samtlige fransktalende politikere udvandrede fra parlamentssalen, da det kom til afstemning klokken tre onsdag eftermiddag.

Her til aften er det uvist, om den tidligere flamske ministerpræsident, Yves Leterme, helt må opgive at danne regering. I så fald må Belgiens kong Albert II måske udpege en ny chefforhandler i forsøget på at lave en national samlingsregering.

En anden mulighed er nyvalg.

»Leterme har spillet fallit. Det her er et voldsomt opbrud, en sand systemkrise«, siger socialisten Carinne Lalieux til belgisk tv.

Valloniens regionale ministerpræsident, Rudy Demotte, advarer også om en trussel mod selve landets funktion:

»Vi er nu gået fra føderalt samarbejde til åben magtkamp. Det er meget beklageligt«, siger han til avisen Le Soirs internetudgave.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden