0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske soldater skal på gangsterjagt

Regeringen stiller danske soldater til rådighed for at jage afghanske narkobaroner på ny amerikansk dødsliste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

»Så længe der er bevis for, at de banditter hjælper Taleban, ser jeg intet problem i dansk deltagelse«, siger forsvarsminister Søren Gade (V).

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske styrker i det sydlige Afghanistan skal stå klar til at fange eller om nødvendigt dræbe navngivne afghanske narkobagmænd, der står på en ny amerikansk liste over højt prioriterede mål.

»Så længe der er bevis for, at de banditter hjælper Taleban, ser jeg intet problem i dansk deltagelse«, siger forsvarsminister Søren Gade (V) til Politiken, efter at det er kommet frem, at USA nu vil gøre en række mistænkte narkobaroner til jaget vildt på linje med Talebans krigsherrer.

367 personer skal fanges døde eller levende
50 narkobagmænd, som ’beviseligt’ finansierer Talebanstyrkerne via Afghanistans enorme produktion af opium, figurerer på det amerikanske forsvarsministeriums liste over i alt 367 personer, der skal fanges døde eller levende.

LÆS ARTIKEL

Det fremgår af en rapport fra udenrigsudvalget i det amerikanske senat, som er blevet lækket til avisen New York Times. Listens eksistens blev i går bekræftet af den øverste talsmand for amerikanske og internationale styrker i Afghanistan, kontreadmiral Gregory Smith.

Kilder i Nato siger, at de allierede lande sidste år blev enige om en ny strategi, der tillader villige lande fra den internationale Isaf-styrke at deltage i USA’s målrettede togter mod narkohandlerne.

Danmark har ingen skrupler ved at deltage
Nogle europæiske allierede er skeptiske over for at åbne denne nye front i den otte år lange krig, der denne sommer har kostet flere vestlige soldater livet end nogensinde før i så kort en periode.

Men Danmark har ingen skrupler ved at stille vores 700 soldater i den sydlige Helmandprovins til rådighed, siger Søren Gade. Han har ellers tidligere på året afvist, at danske soldater kan deltage i ’dødspatruljer’ i opiumsmarkerne.

»Det fastholder jeg. Her er ikke tale om at skyde på alt, hvad der rører sig, men at gå efter præcise personer, som i vidt omfang finansierer angrebene på vores soldater. Det skal nok skabe debat i Nato, men det er nødvendigt«, siger Gade.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.