Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Ukip. Lederen af United Kingdom Independence Party (Ukip), Nigel Farage har kaldt EU for »en absolut fiasko«.
Foto: MD AJP**LON**/AP

Ukip. Lederen af United Kingdom Independence Party (Ukip), Nigel Farage har kaldt EU for »en absolut fiasko«.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-skeptikerne stormer frem

EU-skeptiske partier står til fremgang i flere lande ved Europaparlamentsvalget.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Nigel Farage har kaldt EU for »en absolut fiasko« og EU-præsident Herman Van Rompuy for en mand med en »karisma som en våd karklud«, har hans modstandere hidtil kunnet ryste på hovedet og kalde ham »populist« og en »skør kule«.

Men når briterne 22. maj har valgt deres repræsentanter til Europaparlamentet i Bruxelles, kan det blive svært på samme måde at ignorere lederen af United Kingdom Independence Party (Ukip), Nigel Farage.

LÆS OGSÅ

Går det som meningsmålingerne spår, bliver Ukip næststørst i Storbritannien ved valget – større end de konservative og næsten på niveau med det socialdemokratiske Labour, viser meningsmålinger fra bl.a. Vote Watch, der overvåger Europaparlamentet.

»Jo stærkere EU-skeptikerne er i det her parlament, jo større indvirkning har det på hele debatten, der foregår i medlemsstaterne«, siger nationalisten Nigel Farage i et interview med Politiken.

Ukip er billedet på en tendens, der langtfra er isoleret til Storbritannien.

Håbløshedens stemme
Fra Grækenland i syd til Finland i nord står EU-skeptikernes partier til stor fremgang, når 400 millioner vælgere i næste måned skal sammensætte det nye Europaparlament.

I Frankrig tordner højrefløjspolitikeren Marine Le Pen mod EU og ventes at få op mod 20 procent af stemmerne.

I Danmark spår Vote Watch i lighed med andre, at Dansk Folkeparti kan blive det største parti – foran både Socialdemokraterne og Venstre. Selv de ellers så EU-positive tyskere er på vej til at sende et skeptisk parti ind i parlamentet, Alternativ for Tyskland, der ønsker et opgør med euroen.

»Skuffelsens og håbløshedens stemme er spredt ud over hele Europa«, erkender den nuværende formand for Europaparlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz, blandt andet med henvisning til den massive arbejdsløshed, der ramte EU-landene, da den økonomiske krise satte ind i 2008. Siden er arbejdsløsheden vokset fra 7 procent for både eurozonen og hele EU. I dag er den langt over 10 procent. For unge er den over 20 procent, viser tal fra Eurostat.

Valget kan også give fremgang til ekstreme partier som Det Østrigske Frihedsparti (FPÖ) og det ungarske Jobbik, der begge er så omstridte, at flere EU-skeptiske partier – heriblandt Dansk Folkeparti – har sløjfet samarbejdet med dem.

Især de partier får Martin Schulz til at kalde yderfløjenes fremgang for et »europæisk problem« og en »advarsel«.

Fløjene kaprer debatten

Skeptikernes fremgang kommer til at presse parlamentets to store grupper, socialdemokraterne og de konservative, mener valgforsker Simon Hix, der er professor ved London School of Economics. Faktisk er det allerede sket i flere sager, mener professoren. Som eksempel nævner han debatten om den såkaldte velfærdsturisme i Danmark, hvor Venstre og Dansk Folkeparti presser på regeringen. »I Frankrig er det Le Pen, der presser de traditionelle partier, i Belgien er det flamske nationalister, og vi ser det også i Sverige, Finland og Tyskland. De steder er den traditionelle højrefløj ved at blive mere radikal i spørgsmålet om fri bevægelighed, fordi de er bange for det yderste højre«, siger han.



LÆS OGSÅ I bund og grund handler det om en voksende kløft mellem en internationalt tænkende elite og så en »masse mindre privilegerede mennesker på landet eller i fattige miljøer«, der føler sig snydt og frygter for deres job og sociale ydelser, mener Simon Hix: »I det nordlige Europa er det især en højreekstremistisk bevægelse, mens det i syd især er en venstreekstremistisk. Men det er de samme skuffede vælgere«. Den analyse er Nigel Farage enig i. »At afskrive det, jeg siger, som populisme er fundamentalt at misforstå, hvor afkoblet folk i parlamentet er fra folk hjemme i medlemsstaterne«, siger briten.







Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden