Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Gero Breloer/AP
Foto: Gero Breloer/AP

Afløseren? Mange har peget på den polske regeringsleder, Donald Tusk, eller flere tidligere baltiske ledere som gode bud på, hvem der skal afløse belgieren Herman Van Rompuy som EU-præsident og dermed leder af de europæiske topmøder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Nu kræver østlandene deres del af magten i Europa

Østeuropæerne er ikke længere bare nye medlemmer, der lader andre lede butikken.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det her er polske æbler. Hr. Putin siger, at de er giftige«, sagde Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, da han delte de saftige frugter ud under et ministermøde i Milano i går.

Pointen var at protestere mod de importrestriktioner, Moskva har indført over for polske landbrugsprodukter som reaktion på EU’s sanktioner mod Rusland på grund af konflikten i Ukraine.

Det var også endnu en demonstration af, at Polen og de andre lande i Central- og Østeuropa for alvor har taget fløjlshandskerne af i deres kritik af Rusland og deres krav om, at både EU og Nato respekterer de sikkerhedspolitiske og økonomiske behov i de østlige medlemslande.

Her 25 år efter Berlinmurens fald og 10 år efter EU’s store østudvidelse mener de fleste østeuropæiske lande, at de har betalt taknemmelighedsgælden og udstået deres prøvetid. Det vil blive udstillet på et topmøde i forsvarsalliancen Nato i Wales i næste uge – og det har også allerede fået stor indflydelse på det topmøde i EU, der foregår i Bruxelles i dag.

I opløbet til topmødet, hvor de europæiske stats- og regeringsledere skal udpege en ny udenrigschef og en ny præsident for unionen, er der kommet stadig mere fokus på behovet for at give en østeuropæer et topjob denne gang.

Mange har peget på den polske regeringsleder, Donald Tusk, eller flere tidligere baltiske ledere som gode bud på, hvem der skal afløse belgieren Herman Van Rompuy som EU-præsident og dermed leder af de europæiske topmøder.

Selv hvis topmødet i dag skulle ende med en anden løsning, der for eksempel omfatter statsminister Helle Thorning-Schmidt, har kapløbet om topposterne klart demonstreret, hvordan de ’nye’ medlemslande ikke længere bare lader de ’gamle’ medlemslande styre showet.


De kunne ikke blive enige første gang. Eller anden gang. Og tredje gang - i juli - lykkedes det heller ikke. Kom med bag om kulissen i det spegede spil om topposterne i EU Kilde: politiken.tv/ Thomas Lauritzen, Peter Vintergaard

EU-topmødets andet store emne bliver netop krisen i Ukraine, hvor optrapningen vil få ikke mindst østeuropæerne til endnu en gang at kræve flere sanktioner mod Rusland. Det tilspidsede forhold til Moskva ser også ud til at øge chancen for, at Donald Tusk eller en anden østeuropæer kommer til tops i EU’s magthierarki.

»Det er på tide med en toppost til et østland. Det her er en åbenlys chance for en forsikring om, at vi nu er fuldbyrdede medlemmer af EU og ikke bare en del af en periferi. Især nu under Ruslands aggression i Ukraine«, siger Laurynas Kasciunas, analysechef ved Eastern European Studies Centre (EESC) i den litauiske hovedstad, Vilnius.

Polen har »vist sit værd« i Europa

Hos tænketanken Centre for European Reform (CER) i London understreger den polske politiske ekspert Agata Gostynska, at det langtfra kun handler om sikkerhedspolitik og forholdet til Rusland.

Efter nogle indledende politisk turbulente år med nationalistiske ledere har Polen i de senere år vist sig som et stabilt og konstruktivt EU-land, der er på vej til euromedlemskab og har god gang i økonomien på trods af krisen.

En udnævnelse af for eksempel Donald Tusk som EU-præsident »vil blive opfattet som et signal om, at Polen og andre nye lande i regionen ikke er juniorpartnere«, siger Agata Gostynska:

»Der har lige siden udvidelsen i 2004 været talt om en skillelinje mellem de gamle og de nye medlemslande. Men den økonomiske krise har været med til at ændre på det, fordi Polen har haft vækst, mens mange gamle lande har haft store problemer. Polen har vist sit værd«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig med den positive udvikling i Polen og flere af de andre østlande, har økonomisk nedtur og politisk kaos svækket de sydeuropæiske lande og stormagten Frankrig. Det får både Storbritannien og Tyskland til på skift at bejle til Polen som allieret på forskellige områder, hvilket også øger Warszawas indflydelse.

Nato på vej til oprustning i øst

En lignende udvikling ses i Nato om end på en lidt anden måde. Forsvarsalliancen er på vej til et topmøde i Wales i slutningen af næste uge, hvor der også forventes beslutninger under kraftig østeuropæisk indflydelse.

For bare et års tid siden ville europæiske stormagter som Tyskland og Frankrig slet ikke høre tale om at oprette permanente Nato-baser med fast opmarcherede tropper i Central- og Østeuropa, selv om både polakkerne og balterne har bedt om det, lige siden de blev optaget i Nato.

De vestlige Nato-lande ønskede ikke at provokere Rusland unødigt, men forhandlede i stedet med russerne om at samarbejde om for eksempel opbygningen af et missilskjold i Europa.

Men også det billede har krisen i Ukraine ændret drastisk.

Nu er samarbejdet med russerne fastfrosset, den afgående Nato-chef, Anders Fogh Rasmussen, beskylder åbenlyst russerne for at sende soldater til Ukraine, og på alliancens topmøde i næste uge vil der blive seriøse diskussioner om fælles militærbaser i Østeuropa.

Nogle østeuropæiske Nato-lande taler endda om, at missilskjoldet om nødvendigt skal kunne vendes mod Rusland, hvilket alliancen ellers konsekvent i årevis har afvist som en mulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vores situation er anderledes end Danmarks. Vi har en anden historie og en anden sikkerhedssituation. Hvis vi ikke trækker en streg i sandet over for Rusland, kan næste skridt være de baltiske lande og Centraleuropa«, siger Laurynas Kasciunas fra EESC i Vilnius.

Det opråb har Vladimir Putin sørget for, at de vestlige lande lige nu lytter mere til end nogensinde siden Murens fald. Og det giver østeuropæerne styrket indflydelse i både EU og Nato.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden