Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Familier frygter, at britiske skolepiger har sluttet sig til Islamisk Stat

Tre britiske piger kan være rejst til Syrien. Far bønfalder datter om at komme hjem.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Familier og politi i Storbritannien frygter, at tre skolepiger på 15 og 16 år er rejst mod Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Med en bamse iført en blå Chelsea-trøje under armen står Hussen Abase, faderen til 15-årige Amira Abase, der er en af de tre forsvundne piger, i dag frem i britiske medier med en tårevædet besked til sin datter.

»Vi er deprimerede, og det er meget stressende. Vores besked til Amira er, at hun skal komme hjem igen. Vi savner dig. Vi kan ikke holde op med at græde. Vær sød at tænke dig om igen. Lad være med at tage til Syrien«, siger Hussen Abase, ifølge The Guardian.

Amira Abase, Shamima Begum, 15, og Kadiza Sultana, 16, stak af fra deres hjem i London i tirsdags. De tre veninder tog til lufthavnen Gatwick syd for London, hvorfra de fløj til Istanbul, Tyrkiet.

De terrorbekæmpende instanser i Storbritannien er efterfølgende blevet kritiseret for ikke at have opfanget signaler om, at de tre teenagepiger kort forinden kan have vist interesse for Islamisk Stat på sociale medier.

Kontakt med IS på Twitter

Ifølge faren opførte Amira Abase sig helt normalt op til sin forsvinden. Hun havde fortalt sin familie, at hun skulle til et bryllup og ville være væk hele dagen. Hun sendte en sms til sin far, hvori hun fortalte, at stedet var »lidt langt væk«, men at hun ville huske at bede sin bøn og komme hjem igen. Tirsdag aften meldte familien hende savnet.

Hussen Abase fortæller, at datteren aldrig har talt med ham om jihad, men »måske med venner«.

Tilbage i 2013 forlod den skotske kvinde Aqsa Mahmood sit hjem for at gifte sig med en IS-kriger i Syrien, og man mener, at de britiske piger kan have været i kontakt med hende på Twitter. Mahmood er kendt for at være en stærk fortaler for IS på sociale medier.

En Twitter-konto, der kobles til Shamima Begum, viser ifølge The Guardian, at hun kontaktede Mahmood et par dage inden de tre piger fløj til Istanbul. Kontakten mellem de to har ført til stærk kritik af den britiske overvågning af Mahmood.

Veninde er tidligere stukket af

Også søsteren til Shamima Begum, Renu Begum, har udtrykt sin bekymring i offentligheden. Hun fortæller, at den unge pige var oprevet, da en af hendes veninder fra samme skole stak af til Syrien tilbage i december.

Dengang blev Shamima Begum og hendes veninder afhørt af politiet, men der var angiveligt ikke noget, der tydede på, at pigerne havde nogen intentioner om at følge efter deres veninde.

»Vi håber bare... Måske er hun taget af sted for at se til sin veninde og tale noget fornuft ind i hende«, siger Renu Begum til The Guardian.

Hun beskriver sin søster som en sød, venlig og »meget, meget intelligent« person.

»Hun var den mest intelligente af os alle sammen, men hun er ung, og et ungt sind er let at påvirke«, siger hun.

Politiinspektør ved Metropolitan politi i London Richard Walton har udtrykt, at han er »ekstremt bekymret« for pigernes sikkerhed.

Politiet har udsendt billeder og beskrivelser af de tre piger, ligesom de også har offentliggjort overvågningsbilleder fra Gatwick lufthavn.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden