Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Stemt igennem. Selv om nogle hundrede muslimer havde demonstreret foran parlamentet tirsdag aften, fik integrationsminister Sebastian Kurz (med populisten Heinz-Christian Strache i forgrunden) sin nye lov igennem i går.
Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters

Stemt igennem. Selv om nogle hundrede muslimer havde demonstreret foran parlamentet tirsdag aften, fik integrationsminister Sebastian Kurz (med populisten Heinz-Christian Strache i forgrunden) sin nye lov igennem i går.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Østrigs muslimer kæmper mod ny lov

Vil indbringe loven, som efter deres opfattelse er ’diskriminerende’ for højesteret. Gammel særstatus er ophævet i alpelandet

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I over 100 år har den østrigske lov om islam stået som et eksempel til efterfølgelse i andre europæiske lande med ønsker om at integrere og i sidste ende ligestille muslimske borgere med andre.

Men i går faldt den gamle lov, Islamgesetz, fra 1912, da parlamentet i Wien vedtog så drastiske ændringer i loven, at landets muslimske befolkning er i oprør og vil have den reviderede lov prøvet ved højesteret.

»Vi kan ikke andet end at se loven som en diskrimination af os muslimer i forhold til andre religiøse grupper. Det ligner et stort tilbageslag for muslimer her i landet, der altid har været en slags rollemodel for integration. Derfor vil flere organisationer indbringe den nye lov for højesteret for at få afgjort, om den er i strid med Østrigs grundlov«, siger Carla Amina Baghajati.

Hun er talskvinde for islamisk trossamfund i Østrig, IGGiÖ. Trods protester fra organisationen og stort set hele den islamiske befolkningsgruppe på 500.000 – svarende til godt 6 procent af den østrigske befolkning – blev revisionen af loven om islam vedtaget med stort flertal i parlamentet.

Dermed er det slut med de særlige forhold for muslimer i Østrig, der har eksisteret siden vedtagelsen af den nu ændrede lov i 1912.

Islam på tysk

Dengang havde Østrig-Ungarn under ledelse af den habsburgske kejser Franz Joseph annekteret Bosnien-Hercegovina som en del af landet.

For at få muslimske bosniske soldater indrulleret i den østrig-ungarnske hær vedtog den daværende regering loven, der sidestillede islam med landets ledende katolske kirke, protestantiske og jødiske kirker.

Blandt andet blev det tilladt at undervise i islam i stedet for eksempelvis kristendom i offentlige statslige skoler i Østrig.

Den praksis er stadig tilladt ifølge revisionen. Men undervisningen skal fremover foregå på tysk i stedet for på tyrkisk, sådan som det ofte er tilfældet nu.

Vi vil have et islam med østrigsk karakter

Dertil kommer, at udenlandsk finansiering af moskeer fremover er forbudt, ligesom udenlandske imamer ikke må prædike i Østrig længere. Til gengæld er det eksempelvis i fremtiden tilladt for muslimske borgere at holde fri for at deltage i religiøse højtideligheder.

Udviser imamer fra tykiet

»Vi vil have et islam med østrigsk karakter. Hver muslim i Østrig bør være i stand til at praktisere sin religion, som han vil, men vi vil ikke have indflydelse og kontrol udefra. Med andre religioner behøver vi ikke frygte indflydelse udefra og derfor være formynderiske med hensyn til finansiering«, som den blot 28-årige udenrigs-og integrationsminister Sebastian Kurz har sagt det til den statslige radiostation ORF i Østrig.

Størstedelen af den muslimske befolkning i Østrig har rødder i Tyrkiet, hvorfra mange indvandrede i 1960’erne for at finde arbejde.

Efter afslutningen på den jugoslaviske borgerkrig i slutningen af 90’erne kom en stor gruppe flygtninge fra Bosnien til landet.

Omkring 60 af de i alt 300 imamer, der menes at praktisere i landet, er sendt ud fra Tyrkiet. De risikerer nu at blive udvist, og det er »en gevaldig fejl«, mener lederen af det religiøse råd i Tyrkiet, Mehmet Görmez.

Sætter Østrig 100 år tilbage

Over for ORF præciserer han, at islam er en international religion, hvis udøvere ikke kan eller bør begrænses af landegrænser.

»Hvis enkelte lande tror, at de kan lave deres egen version af det, har de forregnet sig. Lovændringen i Østrig sætter landet 100 år tilbage, hvad angår religionsfrihed«, siger lederen af det religiøse råd i Tyrkiet kaldet Diyanet.

Han får medhold i professor i stats- og forvaltningsret ved Universitet i Wien Stefan Hammer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mens det er helt legalt for regeringen at prøve at forhindre misbrug af donationer fra udlandet, kan et rent forbud mod internationale bidrag til det islamiske samfund være meget problematisk i forhold til grundloven. At finansiere religiøse grupper er en del af deres interne forhold. Det betyder ikke, at staten ikke kan tage fat i aspekter af det, men der er nødt til at være proportioner«, siger han til BBC.

Spændinger mellem religioner

Ifølge professoren modtager andre kirkelige og religiøse grupper som for eksempel den russiskortodokse kirke, der er stærkt støttet fra Moskva, også bidrag.

»At gøre forskel på religiøse grupper vil være et klart brud på princippet om lighed og ens rettigheder«, mener Steffan Hammer.

Forholdet mellem den muslimske befolkningsgruppe og det katolske flertal i Østrig har altid været fredsommeligt sammenlignet med mange andre europæiske lande. Men på det seneste har der været spændinger.

Ved en oktoberfest sidste år i Wien sagde en lokalrådsformand for det højrepopulistiske frihedsparti FPÖ, som tidligere blev ledet af nu afdøde Jörg Haider, at for mange muslimer i hovedstaden opfører sig som udlændinge.

»De kan ikke integreres særlig godt, fordi kvinderne bærer burka og den slags, så de vil ikke være rigtige østrigere. De prøver at være tyrkere«, sagde Helwig Leibinger fra FPÖ, der i de seneste år har haft en bølge af fremgang i meningsmålingerne.

Poster Girls for IS

En meningsmåling, der blev offentliggjort i radioprogrammet Bürgerforum i denne uge, viser, at 58 procent af de østrigske vælgere frygter, at »flere muslimer bliver radikaliseret i Østrig«. 62 procent af de adspurgte mente, at forholdet mellem muslimer og ikkemuslimer i Østrig ikke er »særlig godt«.

Spændingerne blev ikke mindre, da to teenagepiger, begge døtre af bosniske flygtninge, blev meldt savnet i april sidste år. I et sms-interview med den franske ugeavis Paris Match fortalte pigerne, den 15-årige Sabina Selimovic og den 17-årige Samra Kesinovic, at de var i Syrien og gift med hver sin kriger fra terrororganisationen Islamisk Stat. Pigerne, der menes at være blevet radikaliseret af unge med tjetjensk baggrund i Wien, er fremstillet som såkaldte poster girls for IS i østrigske medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den østrigske regering anslog i en redegørelse sidste år, at omkring 150 unge, heraf 44 østrigske statsborgere, har forladt landet for at kæmpe for organisationer som IS.

Trods den beherskede opbakning til demonstrationen forleden har de muslimske organisationer gjort det klart, at kampen fortsætter. I første omgang bliver kamppladsen den østrigske højesteret.

-------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at den australske regering havde foretaget et skøn over udrejsen fra Østrig - det var den østrigske regering.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden