Sikkerhed. Danmarks deltagelse i Natos missilskjold ventes at medføre at tre danske fregatter som her 'Iver Huitfeldt' udstyret med nye radarsystemer.
Foto: MAGNUS HOLM (arkiv)

Sikkerhed. Danmarks deltagelse i Natos missilskjold ventes at medføre at tre danske fregatter som her 'Iver Huitfeldt' udstyret med nye radarsystemer.

Internationalt

Overblik: Hvad går Natos missilskjold ud på?

Natos missilskjold er et forsvarssystem rettet mod slyngelstater og terrororganisationer, påpeger Nato.

Internationalt

Den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, advarer i dagens udgave af Jyllands-Posten Danmark imod at gå med i Natos missilskjold i Europa. »Hvis danmark tilslutter sig missilskjoldet, der er styret af USA, betyder det, at danske krigsskibe bliver mål for russiske atommissiler«, siger ambassadøren blandt andet til avisen.

Men hvad er missilskjoldet egentlig for en størrelse? Få et hurtigt overblik her.

  • Lige siden Den Kolde Krig har planerne om et missilskjold i Europa rumsteret i Natokredse. Men det var først i det sene forår 2012, at missilforsvaret blev erklæret operativt.
  • Missilskjoldet består af en stribe overvågningssatellitter og radaranlæg, som kan lokalisere og følge et afskudt, fjendtligt missil. Som en del missilskjoldet kan fjendtlige missiler tilintetgøres af såkaldte dræbersatellitter, der styres ind i sprænghovedet på de fjendtlige missiler og ødelægger det.
  • Missilskjoldet er et forsvarssystem i Nato-regi. Rusland har modsat sig missilskjoldet og gentagne gange krævet garantier fra Nato for, at forsvarssystemet ikke er rettet mod Rusland. Svaret fra Nato har gentagne gange været, at missilskjoldet ikke er vendt mod Rusland, men mod såkaldte slyngelstater eller terrororganisationer eller andre med kapacitet til at affyre missiler mod Europa eller USA. Nato har tidligere haft dialog med Rusland om udviklingen af missilskjoldet. I oktober 2013 krævede Rusland en pause i denne dialog, og i april 2014 indstillede Nato al samarbejde med Rusland vedrørende missilskjoldet som en reaktion på den russiske fremfærd i Ukraine.
  • Med opbakning fra alle folketingets partier bortset fra SF og Enhedslisten meddelte den danske regering sidste efterår, at Danmark er parat til at tage aktiv del i missilskjoldet. Danmarks bidrag forventes at bestå i tre fregatter, som skal udstyres med særligt avancerede radarsystemer.
  • Missilskjoldet er en realitet i dag. Fra 2015 er det muligt at affyre raketter mod fjendtlige missiler fra adskillige baser i Rumænien. Fra 2018 ventes lignende baser at være klar i Polen.
  • Den sydspanske by Rota er base for det amerikanske bidrag til det europæiske missilskjoldet. Her ligger fire amerikanske Aegis-destroyere, der kan nedskyde missiler.

Kilder: Nato, Politiken, Jyllands-Posten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden