Sandmur. Kina bygger til stor bekymring for USA kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav i disse måneder.
Foto: Uncredited/AP

Sandmur. Kina bygger til stor bekymring for USA kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav i disse måneder.

Internationalt

Kinesisk »sandmur« skaber stor bekymring i USA

Kina bygger kunstige udkigsøer i Det Sydkinesiske Hav. Konflikten om havet er et »ragnarok«, siger ekspert.

Internationalt

Små sandbanker popper op rundt omkring i Det Sydkinesiske Hav i disse måneder. Kunstige udkigsøer, hvorfra det kinesiske militær kan holde øje med aktiviteterne i det enorme hav, som landet deler med Vietnam, Filippinerne, Japan og en række andre lande.

Den asiatiske supermagt er ved at bygge »Den Kinesiske Sandmur«, som en admiral i den amerikanske flåde, US Navy, ved navn Harry Harris udtrykte det på en konference i Australien for et par dage siden.

»Kina bygger kunstigt land ved at pumpe sand ud oven på levende koralrev«, sagde admiral Harris og påpegede, at der i løbet af få måneder er blevet skabt kunstige øer på tilsammen flere kvadratkilometer af kineserne.

Admiralen er ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere amerikanske medier stærkt bekymret over den kinesiske aktivitet med bulldozere i Det Sydkinesiske Hav, der udgør stridspunktet i en omfattende konflikt om territorier mellem landene i regionen.

Konflikten er et ragnarok

Konflikten om Det Sydkinesiske Hav handler om, hvem der har ejerskab over hvilke dele af havet. Lige nu er Kina i offensiven i spillet om territorierne, forklarer Thomas Galasz Nielsen, ekspert i international sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Med de nye kunstige øer, der fungerer som fremskudte observationsposter, øger kineserne deres militære tilstedeværelse i havet. Det tyder på, at Kina er ved at stramme skruen. De vil have havet for sig selv«, siger han.

HAVSTRID

I mellemtiden fastholder de øvrige lande deres ret til dele af Det Sydkinesiske Hav. Uenighederne er så omfattende, og der er så meget på spil, at Thomas Galasz Nielsen kalder konflikten et »ragnarok«.

»Ingen steder i verden har man en situation, som er så politisk højspændt med så mange ressourcer indblandet. Der er olie, gas, mange befolkningsrige lande og to supermagter indblandet i konflikten«, siger han.

Kina vil ikke diskutere grænserne

Striden går mange år tilbage. Siden 1970'erne har Kina strammet grebet mere og mere om havet i takt med, at landets økonomiske muskler har vokset sig større. Det seneste store kinesiske skridt kommer nu med etableringen af udkigsposter i havet.

»Det er lige før, at filippinerne ikke kan træde ud i vandkanten uden at være i Kina. Kina har samtidig gjort spørgsmålet til et nationalt sikkerhedsanliggende, hvilket betyder, at de ikke længere vil diskutere grænserne. Det er det samme med for eksempel spørgsmålet om Tibet«, forklarer Thomas Galasz Nielsen.

Satellitbilleder viser ifølge Washington Post byggerier på en række forskellige klipper og koralrev, der er kontrolleret af Kina og befinder sig i området omkring de omstridte Spratlyøer. Byggerierne tæller ifølge eksperter, som avisen har talt med, flere små havne, moler, heliporte og angiveligt mindst en landingsbane.

Kina: Vi bygger i eget hav

I mellemtiden holder kineserne på deres ret til at bygge i eget hav. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi afviste således i sidste måned ifølge Washington Post, at byggerierne går ud over andre lande eller parter i konflikten.

»Vi tager os ikke af kritik fra andre parter, når vi blot bygger faciliteter i vores eget hav. Vi har al ret til at gøre ting, der er retmæssige og retfærdiggjorte«, sagde udenrigsministeren.

Flere af landene er dog ifølge Thomas Galasz Nielsen fra DIIS økonomisk afhængige af at kunne fiske i Det Sydkinesiske Hav. Den mulighed er nu ved at blive udfordret af Kinas byggerier i havet.

SAMMENSTØD

»Det her er det første store skridt i retningen af, at Kina blokerer fiskenationernes adgang til Det Sydkinesiske Hav«, siger han.

Derfor var retorikken fra admiral Harry Harris også af en helt særlig karakter, da han talte om »Den Kinesiske Sandmur« i Australien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han hentyder til Den Kolde Krig, og at Kina lukker sig om sig selv. På den måde taler han også til USA's allierede i området, der frygter Kinas fremmarch med de nye øer«.

USA vil have fri adgang til alle have

Amerikanerne er bekymret for, at Kina er i gang med at optrappe konflikten med sine byggerier. En bekymring, som daværende talsperson for den amerikanske udenrigstjeneste, Jennifer Psaki, allerede luftede tidligere på måneden.

»Kinas landvinding og byggeaktiviteter skaber større usikkerhed i regionen om landets intentioner«, sagde hun:

»Vi følger udviklingen tæt og vil fortsætte med at fremlægge vores bekymringer for Kina så vel som andre lande i regionen i forsøget på at få alle parter til at undgå destabiliserende aktiviteter«.

USA er en flådemagt, som vil have fri passage på alle have, forklarer Thomas Galasz Nielsen.

»Derfor reagerer de på, at kineserne også opbygger sig selv som en flådemagt. Kineserne har købt et hangarskib, de er ved at udvikle deres missilarsenal og forsøger nu at kontrollere det sydkinesiske hav med udkigsposter«, siger han og understreger, at USA stadig er langt foran på det område.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce